Få opslag som dette inden alle andre

Fullstack-udvikler til projektteam

Schultz Information



Er du en dygtig fullstack-udvikler? Kunne du tænke dig at være med til at påvirke beslutningerne i dit arbejde, og er du til flade strukturer, hvor der aldrig er langt fra idé til handling? Så vil et job i Schultz måske være noget for dig.

Vi er ca. 80 udviklere, som alle sidder i et in-house udviklermiljø centralt i Spinderiet i Valby, 50 m fra Valby st.

Om jobbet
Du bliver en del af et af vores agile udviklerteams i afdelingen for Softwareprodukter og projekter. Teamet arbejder både med interne og eksterne projekter – til henholdsvis intern produktudvikling og kundespecifikke projekter – primært i form af webapplikationer baseret på moderne udviklingsplatforme og -værktøjer fra Microsoft-verdenen.

Løsningerne er forretningskritiske systemer, hvor både borgere og ansatte i den offentlige forvaltning er blandt slutbrugerne.

Vi arbejder hovedsageligt i Microsofts teknologistak suppleret med React, Hangfire og Elasticsearch. Agil udvikling og samarbejde ligger dybt i vores DNA, og Continuous Delivery er en del af vores hverdag, hvor vi blandt andet benytter Git, Azure DevOps, Docker, Kubernetes og Octopus Deploy.

OM DIG
Du er uddannet datalog, ingeniør, cand.it., datamatiker e.l., og du har gerne nogle års erfaring med de anvendte teknologier. Vi lægger vægt på, at du:

  • er omhyggelig og tilstræber et højt kvalitetsniveau, hvor din kode er dækket af tests, og dit arbejde er veldokumenteret.
  • arbejder med både backend- og frontend.
  • synes, at det er spændende at arbejde med teknologi, der gør en forskel for samfundet, og at du værdsætter dit arbejdes betydning for brugeroplevelsen og produktets formål.
  • er en teamplayer, som kan se fordelen i vidensdeling og sparring.
  • har erfaring med .NET, ASP.NET, C#, Entity Framework, SQL server, TypeScript og JavaScript - og gerne også med Blazor, React og Elasticsearch.

OM SCHULTZ
I Schultz kommer du til at arbejde med IT-løsninger, der gør en forskel. Vi er ca. 200 medarbejdere, som hver dag arbejder for at styrke dansk retssikkerhed og hjælpe ledige i job.

Vi er specialiseret i fagtech og har et væld af forskellige fagligheder, der arbejder side om side og på tværs. Nogen taler flydende kode, mens andre kender hver en afkrog af beskæftigelseslovgivningen.

Vores struktur er flad og ledelsen transparent. Vi spiller bordfodbold med den adm. direktør og samles til fælles infomøde hver måned. Vi er også en del gladere end gennemsnittet – faktisk er vores arbejdsglæde blandt landets højeste.

Vi har mere end 360 år på bagen og er ejet af en fond - og det betyder mere, end man lige skulle tro. Læs selv.

SKAL DET VÆRE DIG?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kasper Vestergaard Møller, Managing Architect, på telefon +45 41 95 47 73 eller mail [email protected].

Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Schultz Information



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Schultz Information

Spinderiet, Annexstræde 5, 2500 Valby

Vi er en anerkendt leverandør af IT-projekter, fagsystemer og informationsløsninger. Vi står bag flere af Danmarks stærkeste digitale løsninger, der dagligt støtter tusindvis af fagfolk i deres arbejde med at sikre velfærd, styrke retssikkerheden og skabe vækst. Vi arbejder åbent og agilt i et tæt samarbejde med vores kunder og sikrer derigennem, at vores løsninger leverer forretningsværdi og skaber den aftalte effekt.

Arbejdspladsen har lige nu 150 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 25 færdiguddannede samt 5 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/1791820//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.