Få opslag som dette inden alle andre

Økonom til at arbejde med den grønne omstilling

Dansk Energi


Ser du også klimaet som en af vor tids største udfordringer? Er du en fagligt velfunderet økonom, der gerne vil omsætte data, tal og teori til praksis? Vil du hjælpe med til at energiselskaberne kan yde deres bidrag til et rigt, frit og grønnere Danmark? Og være del af en fantastisk arbejdsplads med ambition, faglighed og udsyn...

...så søg job hos os.

For at opnå Danmarks meget ambitiøse klimamål i 2030 er der behov for at udbygge massivt med vedvarende energi og energiinfrastruktur. Derudover skal en række nye teknologier til energikonvertering og -lagring i spil, fx Power-to-X-teknologier.

Hvordan skaber vi de rette incitamenter, så samfundet effektivt reducerer udledninger af drivhusgasser, samtidigt med at understøtte konkurrencedygtige rammevilkår til erhvervslivet, som bidrager til den velstand, vi skal leve af? Og hvordan sikrer vi finanspolitisk holdbarhed i takt med at forbrug og afgiftsgrundlag ændre sig?

Fremtidens energisystem, men også den samlede finansiering af den grønne omstilling, bliver stadig mere kompleks. I Dansk Energi har vi brug for stærke analytiske hjerner, der kan overskue kompleksiteten, være med til at skære ind til benet og identificere, hvilke skridt der skal tages som de første, men også som de næste.

Derfor søger vi en økonom, som kan bidrage til Dansk Energis arbejde med at sikre rammevilkår, der kan bringe samfundet helt til fossilfrihed i 2050, og indgå i vores øvrige arbejde med økonomiske analyser indenfor både energiproduktion, -infrastruktur og -forbrug samt generelle samfundsøkonomiske problemstilling.

Analyserne kan både udføres med brug af modelberegninger, i et regneark eller med pen og papir, og er en vigtig brik i Dansk Energis arbejde. Den faglige analyse er fundament for vores energi- og klimapolitiske arbejde, og får derfor indflydelse på rammerne for fremtidens energisystem.

Hvem er du?

  • Du er økonom med interesse for energi og klimaområdet og 2-5 års erfaring.
  • Du har stærke analytiske kompetencer, arbejder struktureret og står ikke tilbage for at jonglere med tal og komplekse problemstillinger.
  • Du har indsigt i eller interesse for de tekniske og økonomiske aspekter af de danske energimarkeder og generelle samfundsøkonomiske analyser.
  • Du ønsker og evner at formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig, og ikke mindst, interessant måde.
  • Du er god til at knytte og vedligeholde gode samarbejdsrelationer med mange forskellige interessenter og medlemmer.
  • Du trives i et arbejdsmiljø med højt tempo og korte deadlines.

Arbejdet

Du vil få din daglige gang i den afdeling i Dansk Energi, der bredt dækker de konkurrenceudsatte dele af energisektoren - vedvarende energi, termisk produktion, handel med energi, forbrug, afgifter, tele og fiber samt elbiler. Afdelingen består samlet af 22 aka­demiske medarbejdere.

Du vil indgå som én af 3 økonomer, der arbejder på tværs af vores teams med at understøtte de politiske dagsordner med analyser, som hermed kan være med til at sætte retningen for den danske energibranche.

Dansk Energi er en ambitiøs arbejdsplads med en høj faglighed, arbejdsglæde og drive. Vi elsker originaler, men ikke solister. Du får travlt, men bliver aldrig efterladt alene.

Stillingen tiltrædes hurtigst muligt.

Du er velkommen til at kontakte chefkonsulent Martin Ingerslev på tlf. 35 30 04 53 eller  eller branchechef Martin Dam Wied tlf. 27 50 36 71 eller  for yderligere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist: 29. oktober 2021



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.10.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Kommunikation & Media
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Dansk Energi - hurtigt overblik


Dansk Energi
Dansk Energi
Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Sammen leverer vores medlemmer stadigt grønnere strøm til danskerne, samtidig med, at de sikrer strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden til konkurrencedygtige priser.

Placering
Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg C
Logo: Dansk Energi
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.danskenergi.dk/


Dansk Energi i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1807666//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo