Få opslag som dette inden alle andre

Operations & Innovation Coordinator

Jyske Bank


”Du spiller en vigtig rolle i konkret opgaveløsning og i hele tiden at søge at optimere vores processer via automatisering og digitalisering,” fortæller afdelingsdirektør Karina Michaelsen.

  • Er du god til at analysere og nytænke processer med henblik på at skabe optimale arbejdsgange?
  • Vil du gå foran og være en del af en rejse mod endnu mere digital udvikling?
  • Og kunne du tænke dig at være en del af en stor og sund virksomhed i vækst?

Jobbet
Som ny medarbejder i Afregningsteamet vil du sammen med den fagansvarlige, og de øvrige otte kolleger i teamet, blive en vigtig del af løsning af daglige opgaver indenfor effektuering af finansieringsaftaler til vores samarbejdspartnere - herunder håndtering af vores lagerfinansieringskoncepter.

Ved siden af det deltager du aktivt i identifikation og udvikling af digitale løsninger.

Dine primære opgaver bliver derfor at:

  • Igangsætte og afregne billeasingaftaler og billån til vores samarbejdspartnere.
  • Kunne kommunikere via telefon og mail til en række bilforhandlere og kunder i forbindelse med afregning af finansieringsaftalerne
  • Sikre datakvalitet i forbindelse med opstart af finansieringsaftalerne.
  • Være ansvarlig for udvikling af optimeringstiltag med fokus på digitalisering af manuelle processer i teamet.
  • Deltage i udviklings- og effektiviseringsopgaver på tværs af afdelingen.

For at lykkes i jobbet fordrer det et indgående kendskab til funktionerne og processerne i teamet. Den første periode starter du derfor med at arbejde operationelt med driftsopgaver. Her får du viden om teamets del af værdikæden på de forskellige finansieringsprodukter, snitflader til både interne og eksterne kunder samt IT-systemer.

”Med din positive tilgang og analytiske evner bliver du sparringspartner på tværs af teams i afdelingen. Og så er du med til at påvirke og udvikle den digitale rejse, som vi er på.” – Karina

Din profil
Du har evnen til hurtigt og med godt humør at tilegne dig ny viden. Du er god til at danne overblik – og kan spotte, hvor der er mulighed for optimeringer. Enten ved at justere nuværende manuelle processer eller ved hjælp af digitale løsninger.

  • Du har et digitalt mindset og har kendskab til tidens digitale værktøjer.
  • Du har struktur, god talforståelse og arbejder effektivt.
  • Du kan se værdien af tværgående samarbejde og videndeling.
  • Du er imødekommende og kommunikerer tydeligt i tale og skrift.
  • Det er en fordel, at du har erfaringer med at udarbejde anbefalinger for optimeringstiltag og herunder dokumentere cost/benefit-vurderinger.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med leasing.

”Struktur og talforståelse er væsentlige færdigheder sammen med din evne til at optimere processer. Og så er det vigtigt, at du er klar til kombinationen af den udviklings- og driftsmæssig rolle, og at du har viljen til at ville.” – Karina

Afdelingen Afregning og Service - højt tempo og kunderne i centrum
Vi er en afdelingen med 31 dygtige og dedikerede kolleger, som er organiseret i fire teams: Afregning - som du bliver en del af, Kundesupport, Bilsupport samt Flåde- og Udløb. Det er en afdeling med højt tempo, godt humør, et uhøjtideligt miljø og fødderne plantet i den jyske muld. For os er medarbejderudvikling vigtigt, og vi har derfor hele tiden fokus på, hvordan vi hver især kan udvikle os.

Vi arbejder med ’fælleseje’, hvilket betyder, at vi hjælper hinanden på tværs af både teams og afdelinger. Vi sætter kunderne i centrum – såvel interne som eksterne - og vi ønsker at være kendt for at være servicemindede og effektive. Vi har fokus på høj performance og arbejdsglæde og lægger meget vægt på, at vores indsatser giver værdi for kunderne og for Jyske Finans.

Jyske Finans
Jyske Finans er et datterselskab i Jyske Bank-koncernen og beskæftiger ca. 165 medarbejdere. Vi er et af landets største og mest erfarne selskaber inden for bilfinansiering og finansiering af materiel til erhvervslivet i Danmark. Vi ønsker at blive oplevet som en trendsættende service- og rådgivningsvirksomhed. Vores domicil ligger i Silkeborg, og vi har salgskontor i Glostrup samt kontor i Malmö, der betjener det svenske marked.

Jyske Finans er en effektiv organisation, hvor der oftest ikke er langt fra tanke til handling. Vores høje faglighed og spændende projekter, kombineret med vores strategi og vores værdier, er med til at gøre Jyske Finans til et særligt sted at arbejde. Vi er en del af en spændende koncern, hvor der er mange muligheder for at udvikle sig og gøre karriere.

Vi tilbyder en attraktiv løn- og pensionspakke, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom og heltidsulykkesforsikring. Vi har adskillige aktive medarbejderforeninger. Desuden har vi frokostordning, fri parkering og så tilbyder vi selvfølgelig vores medarbejdere fordelagtige vilkår i banken.

Er du interesseret?
Ansøgningsfristen er d. 2 november, men vi behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Senior HR Partner Tina Dejbjerg vil tage sig af din ansøgning i samarbejde med afdelingsdirektør Karina Michaelsen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lokation: Silkeborg



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.11.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Midtjylland
Øresundsregionen
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
IT
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Bank & Forsikring
Data & analyse
Human Resources
Internet & Multimedia
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Jyske Bank - hurtigt overblik


Jyske Bank
Jyske Bank
Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Placering
Vestergade 8-16
8600 Silkeborg
Logo: Jyske Bank
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.jyskebank.dk/karriere

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.jyskebank.dk/karriere/uopfordret

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.jyskebank.dk


Jyske Bank i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1832615//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo