Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark søger en database administrator til vores infrastruktur afdeling.

Region Syddanmark


I forbindelse med den pågående udrulning og drift af et nyt elektronisk patientjournal system i Region Syddanmark (herefter EPJsyd), øges bemandingen i Infrastruktur afdelingen. Det kommende EPJsyd system vil fuldt udrullet blive anvendt af mere end 20.000 brugere på sygehusene, og vi stræber efter af systemet har den højst mulige tilgængelighed af hensyn til sygehusenes drift.

Som databaseadministrator vil du få det daglige ansvar med at sikre driften af de centrale databaser under EPJsyd miljøet. Der anvendes Oracle software på en Solaris platform, samt et Microsoft SQL Always On cluster i miljøet. Du vil indgå i et team med tre øvrige databaseadministratorer i afdelingen, og der vil også være tæt samarbejde med de øvrige kolleger i Infrastruktur. Du vil således organisatorisk være placeret i vores infrastruktur afdeling, sammen med de øvrige 30 medarbejdere, og du vil få fast arbejdssted på Kolding Sygehus.

Dine opgaver:
Du har ansvaret for at sikre løbende drift og vedligehold af databasemiljøerne. Da miljøet er kritisk for driften, skal der konstant være fokus på at sikre de daglige driftsopgaver og kvaliteten heraf, samt konstant have øje for forbedrings- og optimeringsmuligheder. Selvom det primære fokus er EPJsyd miljøet, vil du også have driftsopgaver på regionens øvrige database-miljøer.

Opgavefeltet er bl.a.:

  • Sikre at de driftsmæssige opgaver løses såvel i normal drift som i skærpet drift situationer
  • Sikre at hele miljøet fungerer optimalt, og løbende optimeres
  • Følge op på kapaciteten og eventuelt sikre nødvendige tilpasninger af miljøet
  • Udarbejde backup/recovery planer, fail-over procedurer og afprøvning heraf
  • Deltage i planlægningen og gennemførsel af releases på EPJsyd systemet
  • Indgå i tæt dialog med leverandører og producenter i forbindelse med driftsrelaterede opgaver i miljøet
  • Det er muligt du på sigt kommer til at deltage i en vagtordning (tilkald fra hjemmet)

Din profil:

  • Du har meget erfaring fra tilsvarende stilling og er vant til at tage ansvar for et stort og kritisk it-system.
  • Du har desuden et teknisk bredt fundament, der gør dig i stand til at have dialogen med de øvrige teknikere i infrastruktur-afdelingen omkring platformen.
  • Du har stor erfaring med drift af Oracle databaser – herunder performance tuning og monitorering
  • Du har erfaring med drift af Microsoft SQL servere i Always On setup
  • Du er facebook ven med enten Raymond F. Boyce eller Edgar F. Codd
  • Du skal brænde for automatisering og scripting, da det er en stor del af vores hverdag
  • Du kan bevare roen i pressede situationer
  • Du har analytisk sans og evne til at arbejde struktureret og målrettet
  • Du er god til at dokumentere dit arbejde
  • Du har erfaring med ITIL principperne
  • Du evner at kommunikere på skrift og gøre dig forståelig på både dansk og engelsk

Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet, administrative enheder samt regional udvikling.

Regional IT er den centrale IT-driftsorganisation i Region Syddanmark, og tæller i alt ca. 300 medarbejdere. Dertil kommer yderligere ca. 300 it-medarbejdere, der er ansat på sygehusene.

Vi er en organisation i vækst og vi tilbyder et varierende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere.

Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.

Regional IT er fordelt på to lokationer i henholdsvis Kolding og Vejle. Du vil få arbejdsplads i Kolding

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor der efter indkøring vil være mulighed for at deltage i en hjemmearbejdsordning.

Din ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøgningsfristen er den 2. december 2021, og første samtale runde forventes afholdt i uge 49, og anden runde i uge 50. Vi vil under rekrutteringsforløbet muligvis anvende tests.

Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionschef Henrik Lasota Gregersen på telefon 2920 1095 eller chefkonsulent Dennis Pedersen på telefon 4019 5897.

Stillingen ønskes besat hurtigst mulig – forventeligt 1. februar 2022. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.

Lokation: Kolding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (02.12.2021)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Sydøstjylland
Sønderjylland
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1858529//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo