Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge søges til det endokrinologiske område på Svendborg Sygehus

Region Syddanmark


Kom og vær en del af et stærkt tværfagligt endokrinologisk fællesskab, som har fokus på faglig udvikling og den nære patientkontakt.
Det endokrinologiske område består af et ambulatorium med ca. 10.000 kontakter årligt samt et medicinsk sengeafsnit, hvor vi har 6 sengepladser.

Du vil primært blive tilknyttet det tværfaglige team i Endokrinologisk Ambulatorium. Teamet består af speciallæger, sygeplejersker, hoveduddannelseslæger til endokrinologi såvel som almen praksis, diætister, sekretærer, fodterapeut og bioanalytikere. Supervision og faglig sparring er en stor del af afdelingens DNA.
Du vil få et tæt samarbejde i hverdagen med læger fra andre medicinske specialer, således at kliniske problemstilling uden for eget speciale kan afklares hurtigt og ofte samme dag, ligesom andre specialer får faglig sparring af dig.

Endokrinologien i Svendborg er i gang med en spændende udvikling frem mod nyt OUH, hvor vi tværfagligt arbejder på at optimere vore patientforløb inden for alle subspecialer.
Har du lyst til forskning er der gode muligheder for dette både indenfor eget speciale eller i samarbejde med et af de øvrige intern medicinske specialer.

Arbejdsforhold
Dit primære arbejdsområde vil være det daglige kliniske arbejde i det endokrinologiske speciale, samt deltagelse i medicinsk bagvagt. Afhængig af kvalifikationer vil der være gode muligheder for at opdyrke eventuelle interesseområder, ligesom der også er mulighed for endokrinologisk forskning. Du vil i det daglige arbejde referere til den specialeansvarlige overlæge. Afhængig af interesse og kvalifikationer tilknyttes du en eller flere af afdelingens specialfunktioner, men forventes i øvrigt at kunne indgå på linje med de øvrige læger i afdelingens samlede arbejde.

Kvalifikationer
Du er speciallæge i endokrinologi og kan varetage både akutte og kroniske problemstillinger. Herudover forventer vi, at du har lyst og evne til at være med til at udvikle specialet yderligere frem mod Svendborg Specialsygehus. Du skal have lyst til aktivt at deltage i afdelingens kvalitets- og forbedringsarbejde og øvrige indsatser i forhold til optimering af patientforløb, samt patient- og pårørendeinvolvering. Endelig forventer vi, at du på lige fod med afdelingens øvrige speciallæger vil være rollemodel for afdelingens store gruppe af uddannelseslæger og medicinstuderende samt aktivt deltage i undervisningen af disse.

Lidt om afdelingen
Medicinsk Afdeling M/FAM er en stor afdeling, som modtager uselekterede intern medicinske patienter. Afdelingen har 12 funktionsområder med hver deres funktionsledelse (læge/sygeplejerske). Alle er beliggende i Svendborg fraset Mave/tarmmedicinsk Ambulatorium, der ligger på sygehusenheden i Nyborg.

FAM, der er en del af Medicinsk Afdeling M/FAM, er en fælles akutmodtagelse for hele OUH Svendborg Sygehus.

Følgende specialer er repræsenteret i afdelingen: kardiologi, endokrinologi, reumatologi, gastroenterologi, infektions- og lungemedicin. Der er ambulatorier inden for alle specialer, samt et Diagnostisk Center og et Daghospital.

Lidt aktuelle tal for M/FAM

  • 7.500 indlæggelser
  • 60.000 ambulante besøg
  • Antal medarbejdere 420
  • Heraf læger 35 speciallæger og 52 uddannelsessøgende yngre læger.

Forskning og Innovation
I Medicinsk Afdeling M/FAM foregår der forskning og innovation på et højt nationalt og internationalt niveau. Afdelingen har 2 professorer, forskningslektorer og flere Ph.D-studerende.

Undervisning
Afdelingen har hoveduddannelsesforløb i 6 medicinske specialer samt almen medicin, og speciallæger ansat i 8 intern medicinske specialer. Vi har KBU-læger og intern medicinske introduktionsstillinger.
Vi deltager i undervisningen af medicin-, farmaci- og biomekanikstuderende fra Syddansk Universitet. Afdelingen har 3 uddannelsesansvarlige overlæger, samt 6 kliniske lektorer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Der er tale om en fuldtidsstilling til besættelse efter aftale.
Ved ansættelse vil du indgå i den planlagte 16-skiftede medicinske bagvagtsfunktion i 2-holdsdrift med tilstedeværelsesvagt.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Mette Worsøe på telefon 6320 2102. E-mail: eller specialeansvarlig overlæge Lis Stilgren på telefon 6320 2224, e-mail: .

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller, og skal indeholde speciallægeautorisation, CV, samt publikationsliste. Vi modtager gerne din ansøgning senest den 5. december 2021. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt efter aftale.

Lokation: OUH



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.12.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1860219//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo