Få opslag som dette inden alle andre

Overlæge i Personlig Medicin søges til Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt, Vejle

Region Syddanmark


Vi søger en engageret og dynamisk overlæge, som deler vores værdier om, at sætte patienten først og evner, at sætte det i fokus i sit kommende arbejde hos os.

Har du ambitionerne, så har vi mulighederne. Udviklingen af personlig medicin går stærkt, især i krydsfeltet mellem klinisk onkologi og klinisk genetik. Derfor har vi brug for dig.

Som overlæge i personlig medicin vil du blive en del af vores velfungerende lægeteam. Du vil som særligt fagområde være ansvarlig for at rådgive og udrede de patienter, som henvises til genetisk rådgivning og udredning i relation til nationale tumorboards samtidig med, at du, som en del af det onkogenetiske team, vil udrede, rådgive og vejlede patienter og familier med mulig øget arvelig risiko for kræft. Du vil i kraft af dine tværfaglige kompetencer også blive en stor del af klinisk genetiks funktioner i relation til vores mange eksterne berøringsflader. Du skal derfor forvente, at skulle deltage aktivt og andre gange initiere og stå for, forskellige tværfaglige fora, både af faglig, politisk og forskningsmæssig karakter.

Hvad kan vi tilbyde: Et alsidigt og udfordrende job på en afdeling med et godt arbejdsmiljø, et fladt hierarki og engagerede kolleger. Vi har respekt for den enkelte og fokus på tværfagligt samarbejde, videreuddannelse og subspecialisering. Der er tale om en vagtfri stilling med mulighed for hjemmearbejdsdage, flextid og for den rette ansøger, tid til forskning.

Generelt om afdelingen: Klinisk Genetik varetager sammen med afdelingen på Odense Universitetshospital genetisk rådgivning og diagnostik af arveligt betingede sygdomme i Region Syddanmark. Afdelingen har ca. 45 ansatte og består af et ambulatorie og et laboratorie. Vi yder genetisk rådgivning til ca. 3000 henviste patienter pr. år, med både klassiske genetiske og onkogenetiske problemstillinger. Afdelingens laboratorium er DANAK-akkrediteret, udfører mere end 3500 analyser årligt og anvender både molekylære- og cytogenetiske analyser. Vi bruger et bredt spektrum af analysemetoder og har adgang til mange forskellige typer af teknologi til brug både i klinik og forskning.

Forskning prioriteres højt og er en integreret del af det daglige arbejde. Vi har stor forskningsaktivitet og publicerer godt. Vi har bl.a. en fastansat fuldtids professor med interesseområde inden for onkogenetik, en forskningsansvarlig overlæge med interesse inden for almengenetikken og en bioinformatiker med interesse inden for ”big-data” og molekylærgenetiske metoder. Vores afdeling bidrager aktivt med ny viden, som fremmer udvikling af faget og sikrer høj kvalitet i håndteringen af klinisk genetiske patienter. Vi har et tæt og godt samarbejde med Klinisk Onkologi og rådgiver og udreder patienter i relation til nationale tumorboards. Vores mål er at yde den bedste service til vores patienter og samarbejdspartnere i forhold til både klinisk arbejde og forskning. Vi udvikler os hele tiden, både i forhold til at kunne levere effektiv, rettidig og relevant genetisk udredning og være på forkant med de nyeste teknologier, men også i forhold til forskning og regionale eller nationale strategier for personlig medicin.

Afdelingen har todelt ledelse med en ledende overlæge og en ledende bioanalytiker og er præget af en høj grad af medindflydelse, ansvarsfølelse, respekt og samarbejde.

Dine kvalifikationer: Du er speciallæge i onkologi, kan modtage en tilfredsstillende overlægebedømmelse og har dokumenteret interesse for personlig medicin. Du er engageret, ansvarlig, kvalitetsbevidst og omhyggelig i forhold til de opgaver, du stilles overfor. Du trives med selvstændigt arbejde, kan skabe struktur og overblik, mens du holder flere bolde i luften.

Du interesserer dig for de genetiske aspekter af onkologien og ønsker at subspecialisere dig inden for dette emne, måske er du allerede i gang med dette. Du har erfaring og kompetencer til at skabe gode samarbejdsrelationer til vores kolleger på Sygehus Lillebælt samt regionale og nationale nuværende og kommende samarbejdspartnere.

Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem de relevante, forhandlingsberettigede organisationer.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 1. december 2021

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 51

Du bedes sammen med din ansøgning vedlægge et udfyldt skema til brug ved lægefaglig bedømmelse af overlæger og klinikledere i Region Syddanmark. http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm225726

Tiltrædelse: 1. februar 2022 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte ledende overlæge Mette Warming Jørgensen, tlf. 61692244 eller mail: eller ledende bioanalytiker Lene Byriel, tlf. 7940 6710 eller mail: , hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker at få stillingens funktionsbeskrivelse tilsendt.

Lokation: Vejle



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (01.12.2021)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Sydøstjylland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Rådgivning & Support
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1862257//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo