Få opslag som dette inden alle andre

Folketingets internationale konsulentenhed søger to studentermedarbejdere

Folketinget, Christiansborg


Folketingets internationale konsulentenhed søger to studentermedarbejdere med tiltrædelse snarest muligt, senest den 1. februar 2022. Folketingets internationale konsulentenhed, som er en del af Folketingets Internationale Sekretariat, leverer målrettet bistand til Folketingets medlemmer om internationale spørgsmål - på neutral og saglig vis.

Som studentermedarbejder i den internationale konsulentenhed vil du især komme til at betjene Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, de internationale delegationer samt Folketingets øvrige internationalt orienterede udvalg. Din primære opgave vil bestå i selvstændigt - under vejledning af den internationale konsulent - at udarbejde korte elektroniske nyhedsbreve om internationale emner til medlemmer af Folketinget.

Øvrige opgaver kan f.eks. omfatte udarbejdelse af resumeer fra internationale nyhedsmedier, bidrag til udenrigspolitiske noter samt faglig og praktisk bistand i forbindelse med afholdelse af møder, konferencer og studieture m.v.

Vi forventer:

  • at du har gennemført mindst 2 års studier med gode resultater på en samfundsvidenskabelig uddannelse, og at du har mindst 1½ år tilbage af dine studier
  • at du er god til at formulere dig på skrift – også om komplekse problemstillinger
  • at du har et bredt kendskab til internationale politiske forhold, internationale organisationer og internationale nyhedsmedier
  • at du har gode engelskkundskaber
  • at du har flair for IT

Erfaringer fra andre relevante studiejob, studier eller praktikophold i udlandet vil være en fordel.

Vi lægger desuden vægt på, at du er initiativrig, selvstændig og i stand til at holde humøret højt, også under tidspres. Vi kan på den anden side tilbyde en spændende og dynamisk arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor du vil indgå i et team af dygtige og hjælpsomme medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst. Arbejdstiden udgør 15 timer om ugen og fordeles på to sammenhængende dage i løbet af ugen. I de tre sommermåneder er arbejdstiden kun 8 timer om ugen i gennemsnit.

Information og ansøgning:
Du kan få flere oplysninger om den ledige stilling hos en af Folketingets internationale konsulenter: Peter Riis, tlf. 33 37 36 04 eller Flemming Kordt Wessel, tlf. 33 37 37 74.

Ansøgningsfrist: Søndag den 12. december 2021 kl. 12.00.

De indkaldte ansøgere vil blive bedt om at gennemføre en mindre skriveøvelse. Samtaler forventes afholdt i slutningen af uge 50, 2021.


"Vi arbejder for det danske folkestyre" er formålet for Folketingets Administration. Vi er 440 ansatte i Folketingets Administration, som sammen arbejder for at skabe gode rammer for medlemmerne af Folketinget, og som samtidig arbejder for, at omverdenen kan følge med i Folketingets politiske arbejde. I vores tilgang til arbejdet er vi medlemsorienterede, selvledende og helhedstænkende.

Folketingets Administration ønsker at fremme ligestilling uanset køn, alder, etnisk baggrund, seksuel orientering, religiøs overbevisning eller handicap.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Administration
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Få opslag som dette inden alle andre

Folketinget, Christiansborg - hurtigt overblik


Folketinget, Christiansborg
Folketinget, Christiansborg
Den primære opgave for de cirka 440 medarbejdere i Folketingets Administration er at skabe rammerne for, at folketingsmedlemmerne kan koncentrere sig om deres politiske arbejde i Folketinget

Placering
Christiansborg
1240 København K
Logo: Folketinget, Christiansborg
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.ft.dk/


Folketinget, Christiansborg i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1866990//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo