Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingssygeplejerske til operationsafsnittet i afdeling L

Region Syddanmark


Urinvejskirurgisk Afdeling L søger pr. 1. februar 2022 en Afdelingssygeplejerske til operationsafsnittet.

Vi er en engageret personalegruppe der søger ny leder, hvor du skal forvente en omskiftelig hverdag med dedikerede medarbejdere der tager stort medansvar. Vi har valgt at arbejde her, fordi vi gerne vil være i en afdeling der lykkedes med kirurgi på højt niveau, hvor vi fagligt udvikles og har et godt arbejdsmiljø. Vi søger derfor en leder der vil stå i spidsen for os, og som har de samme ambitioner.

Hvem er vi?
Urologien er et spændende speciale. Vi udfører operative indgreb i nyre, blære, prostata og urinveje. En del af disse indgreb foregår som Robot Assisteret Kirurgi og opereres i RAK-centeret, men vi er også en del af det Dagkirurgiske center OLAV, hvor vi opererer såvel voksne som børn. Dermed et afsnit der giver mulighed for stor udvikling.

Vi arbejder tværfagligt og tæt sammen med Anæstesiologisk afdeling samt andre specialer der bruger operationsstuer på RAK centret.

Dagene er dermed forskellige og vi har operationer på optil 5 stuer dagligt. Vi har planlagte operationer mandag til torsdag fra 07.30-15.30, 3-4 dage operationer til kl. 17 eller 18 og fredag slutter vi kl. 15.30. Personalet har det øvrige del af døgnet rådighedsvagter på hverdage og weekender. Afsnittet er normeret til 20 fuldtidsstillinger.

Afdelingssygeplejersken understøttes af en stedfortræder der er med omkring den daglige koordinering og af en klinisk sygeplejespecialist og nøglepersoner der er med til at sikre udviklingen i afsnittet og på tværs af afsnittene i hele afdelingen.

Du vil være leder for L-operation og RAK center. Dagligdagen koordineres i tæt samarbejde med lægerne i afdelingen.

Vi ønsker et godt læringsmiljø, og har en struktureret oplæring i afsnittet for nyansatte sygeplejersker, hvor mentorer og den kliniske sygeplejespecialist er tovholder. Der er løbende samtaler i introforløbet.

Afdeling L er en afdeling med i alt 4 afsnit fordelt på to matrikler (Odense og Svendborg), og der er i alt ca. 170 medarbejdere i afdelingen. Der er stort fokus på den faglige udvikling, og samtidig er det et speciale med en del forskning og hermed egen forskningsenhed.

I afdelingen arbejder vi på tværs af afsnit med forbedrings- og patientsikkerhedsarbejdet, og via ugentlige tavlemøder arbejder vi med løbende udviklingsindsatser i afsnittet og på tværs i hele afdelingen for at sikre gode patientforløb.

Opgaveløsning og trivsel høre sammen, og vi er en afdeling hvor de fleste kender hinanden, og hvor medarbejderinddragelse prioriteres højt, fordi vi ønsker en afdeling med høj trivsel og godt arbejdsmiljø. I afdelingen er flere personaler er involveret i processer frem mod Nyt OUH.

Om stillingen
Det er vigtigt du som leder har et godt arbejdsmiljø og har mulighed for sparring med andre ledere i afdelingen. Som afdelingssygeplejerske vil du sammen med Afdelingsledelsen have det ledelsesmæssige ansvar på operationsgangen. Du vil indgå i afdelingens ledergruppe, afdelingens sygeplejefaglige forum og gruppen af sygeplejefaglige ledere, hvor du i alle fora vil have stor mulighed for indflydelse og påvirkning af afdelingens strategiske arbejde og udviklingsarbejde.
Vi forventer, at du:

  • har ledelseserfaring, samt relevant videreuddannelse inden for ledelse eller er villig til at erhverve dig en lederuddannelse
  • har klinisk erfaring der er relevant for specialet, så du vil kunne være behjælpelig med afløsning på stuerne ved behov
  • kan og tør gå foran i den udvikling afsnittet er i, og dermed være med til at sikre de rammer der skal til, for at skabe høj faglighed, patienttilfredshed, godt arbejdsmiljø og fastholdelse af personale
  • har talent for at få hverdagen til at fungere tværfagligt gennem synlighed og inspirerende tilstedeværelse, og er beslutsom, handlingsorienteret, lydhør og loyal
  • evner at skabe trivsel og gode forandringsprocesser, og dermed motivere og engagere dine medarbejdere, og vægter et godt arbejdsmiljø
  • åben og anerkendende i din kommunikation og tager ansvar for, at det er i fællesskab vi lykkedes

Vi tilbyder:

  • mulighed for at udvikle afsnittet og Afdeling L frem mod nyt OUH
  • at være leder i en afdeling, med fokus på sammenhængende patientforløb, kvalitet, patientsikkerhed, arbejdsmiljø og udvikling
  • daglig ledelse af et udviklingsorienteret og engageret team
  • et tæt samarbejde med de teamansvarlige overlæger, afdelingens øvrige afdelingssygeplejersker og ledergruppe
  • stor indflydelse på eget jobområde og ledelsesrum og mulighed for kompetenceudvikling
  • et højt sygepleje- og lægefagligt engagement i de specialer der findes i afdelingen
  • en afdeling der vægter at du som leder har et godt arbejdsmiljø og har mulighed for løbende sparring

Yderligere oplysninger
Hvis ovennævnte har vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tina Thomsen, mobil: 24904503 eller mail: for nærmere oplysninger.
Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, med mulighed for tillæg.
Ansøgning stiles til oversygeplejerske Tina Thomsen, Afdeling L, OUH Svendborg Sygehus og søges elektronisk.
Ansøgningsfristen er den 19. december 2021 og ansættelsessamtaler afholdes den 22. december 2021.

Læs evt. mere om OUH, samt afdelingen på www.OUH.dk

Lokation: Odense



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.12.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Uddannelse
Human Resources
Medicinal & Sundhed
Organisation & Ledelse
Arbejdsområde
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1868040//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo