Få opslag som dette inden alle andre

Anlægsingeniør til Viborg Ingeniørerne (Viborg eller Aalborg)

Asgaard Recruitment



Vil du arbejde med hele anlægspaletten?
Vil du udvikle dine tværfaglige kompetencer indenfor anlægs- og infrastrukturområdet? Kan du samarbejde både internt og eksternt? Ønsker du en afvekslende hverdag med forskellige opgavetyper og udfordrende projekter indenfor fagområdet, i en agil og tværfaglig virksomhed med fokus på det faglige netværk samt engagerede og kompetente kollegaer?

I anlægsafdelingen hos Viborg Ingeniørerne spænder opgaverne lige fra kloak- og afløbsopgaver til tværfaglige byggemodninger, torve, pladser og belægningsopgaver af både byrum og ved boligbyggerier for såvel offentlige som private bygherrer samt LAR-projekter og forsinkelsesprojekter.

Alsidige opgaver og en høj grad af medindflydelse
Er du nyuddannet, eller har du nogle år på bagen, og kunne du tænke dig at få øget din tværfaglige viden indenfor anlægsområdet? Hos Viborg Ingeniørerne vil du opleve, at du får øget dine tværfaglige kompetencer, da disse vægtes særdeles højt.

Du vil i anlægsafdelingen få ansvar for egne arbejdsopgaver, og der vil være mulighed for at følge projekterne fra start til slut således, at du kan være med fra de indledende skitser til projekteringen og under udførslen som byggeleder eller tilsyn.

Du vil få mulighed for at arbejde med opgaver i alle skalaer med svingende kompleksitet fra små projekter til større anlægsprojekter.

Opgaver som afdelingen løser og som du kan være med til at løse:

  • Projektering af veje, afløb, LAR og klimatilpasning samt pladser, byggemodninger og anlæg.
  • Granskning og analyse af projektgrundlag.
  • Styring af de enkelte projekter med sikker hånd fra opstart og planlægning til aflevering.
  • Kommunikation med kolleger, bygherrer, samarbejdspartnere og entreprenører under udførsel.
  • Tilsyn med små og store opgaver.

Du kan arbejde selvstændig med en stærk afdeling i ryggen

  • Du har en relevant ingeniøruddannelse eller har en tilsvarende uddannelse indenfor anlægsområdet fx som konstruktør med flair for anlægsprojektering. Du kan dog også være nyuddannet og blot have interesse for ovenstående.
  • Du har lyst til at øge din viden bredt indenfor anlægsområdet og besidde flere kvalifikationer indenfor vej, afløb, anlæg samt et ønske om at udvikle dig personligt.
  • Du har erfaring med brugen af 3D CAD-værktøjer.
  • Du er engageret, selvstændig, kvalitetsbevidst og har gode samarbejdsevner.
  • Du passer godt ind i en ung og blandet afdeling med erfarne kollegaer - en afdeling, hvor der er plads til forskellige personligheder, hvor der værdsættes nytænkning og hvor alle gør, hvad de kan for at understøtte det faglige og tværfaglige vidensniveau. Viborg Ingeniørerne fokuserer på trivsel på arbejdspladsen og vægter fleksibilitet højt, da det i sidste ende er altafgørende for både dig og dit bagland.

En moderne virksomhed med personbestemt ledelse
Viborg Ingeniørerne er en ingeniørvirksomhed i det nord- og midtjyske, som på nuværende tidspunkt beskæftiger omkring 55 medarbejdere fordelt på afdelinger i Viborg og i Aalborg. Det er en moderne virksomhed, hvor medarbejderne gives stor frihed og selv tager stort ejerskab for egen dagligdag og opgaveløsning. Ejerne af virksomheden udgør både den daglige ledelse og indgår også i projekterne sammen med de øvrige ingeniører. Virksomhedens størrelse og flade organisation er en afgørende styrke, og det vil skinne igennem i din hverdag, at der er kort vej fra medarbejder til ledelse. Ledelsen praktiseres situationsbestemt, hvilket betyder, at du ledes med udgangspunkt i dig som person og den faglighed, som du besidder.

Der er mulighed for hjemmearbejde og som en naturlig del af sammenholdet, afholdes der jævnligt sociale arrangementer som kan være alt fra en fredagsøl til arrangementer hvor også partnere og familie deltager.

Læs mere her www.vibing.dk.

Se referencer her.

Arbejdssted er i enten Aalborg eller Viborg, således at den geografiske arbejdsplads tilpasses din bopæl.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Bemærk
Stillingsopslaget indrykkes løbende på forskellige jobportaler. Dette betyder ikke, at stillingen er genopslået, blot at den igangværende proces ikke er afsluttet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Asgaard Recruitment



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


SOSU.nu - jobbanken til social- og sundhedsuddannede

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Midtjylland
Nordjylland
Uddannelse
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Arkitektur & Design
Data & analyse
Konstruktion & Beregning
Ledelse & Planlægning
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Asgaard Recruitment - hurtigt overblik


Asgaard Recruitment
Asgaard Recruitment
Hos Asgaard Recruitment hjælper vi virksomheder med at rekruttere medarbejdere med de rette faglige og personlige kvalifikationer.

Placering
Langerak 17
9220 Aalborg
Logo: Asgaard Recruitment
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1917956//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.