Få opslag som dette inden alle andre

IT Talent Acquisition Specialist

Visma Consulting A/S



Til Nordens største softwareselskab

Velkommen til Visma Consulting
I Visma Consulting arbejder vi for at styrke det samfund, vi er en del af. Teknologi er midlet. Vækst og velfærd er målet. Som ansat bliver du en del af denne mission. Visma bidrager med digitalisering, der forbedrer og forenkler hverdagen – for borgere, offentlige instanser og private virksomheder - Vil du være med?

Den rette kandidat er passioneret omkring headhunting og search samt hvordan vi rekrutterer de bedste kandidater. Du er klar til at smøge ærmerne op og bidrage til at vi får endnu flere dygtige kollegaer ansat. Den rette kandidat har en solid baggrund fra search- og rekrutteringsbranchen, du har arbejdet med en bred vifte af relevante rekrutteringskanaler, og du brænder for at tale med kandidater.

Da vi er et IT-konsulenthus, er det vigtigt at du har erfaring med at rekruttere IT-specialister. Hos os vil du hos os få ansvaret for hele rekrutteringsprocessen, fra start til slut, og i et tæt samarbejde med lederne i organisationen. Ved opstart af en opgave, bliver du sparrings- og samarbejdspartner for den ansættende leder . Du vil afdække behov og profil med den ansættende leder, sørge for annoncering og search, planlægge og gennemføre interviews samt gennemføre personprofilanalyse og -tests. Du vil også skulle forhandle ansættelsesvilkår og sørge for at få på kontrakten på plads. Altså - du har ansvaret for hele processen!

”For mig er det vigtigt at vi lykkes som team og at vi i organisationen opleves som en professionel og strategisk samarbejdspartner. Visma er en fremadstormende og ambitiøs IT-virksomehed med klare vækstplaner, du vil opleve entreprenørånd, højt til loftet og passion for det vi laver. HR teamet fungerer som støtte til vores kollegaer i organisationen og vores indsats bidrager til at nå forretningens mål siger Sabrina Andersen, der er HR Manager i Visma Consulting.

Du vil referere direkte til Sabrina Andersen. Du bliver en del af vores HR team, som også består af en recruiter kollega som du kan sparre og samarbejde med. Kort fortalt, du får mange søde og dygtige kollegaer som du samarbejder tæt med, både i Danmark såvel som internationalt.

Dine kvalifikationer

Du har arbejdet i IT branchen i en årrække, og du ved, hvordan man sourcer de rigtige kandidater frem. Ydermere er du selvstændig, stærk og initiativrig, og du har et stort drive, og du går struktureret og målrettet til opgaver. Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og du har fokus på kundens behov. Du skal helt sikkert kunne trives i en dynamisk organisation, hvor to dage aldrig er ens. Derudover kan du sætte kryds ved de fleste erfaringer listet nedenfor;

  • Succesfuld track-record med search af IT-profiler. Måske har du også arbejdet med resten af rekrutteringsprocessen - ellers får du muligheden her!
  • Erfaring fra konsulentbranchen eller fra en projektorganisation vil helt klart være et plus
  • Erfaring med opbygning af netværk og anvendelse af div. sociale medier
  • Støtte og coache ledere og beslutningstagere i forbindelse med rekrutteringsprocessen
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til ansættelsesret, men ikke et must!

Dine udviklingsmuligheder

Visma er ikke som andre virksomheder. Du bliver ikke kun en del af én virksomhed. Du bliver en del af en føderation af virksomheder under Visma gruppen som på nuværende tidspunkt består af 200+ virksomheder. Alle med unikke styrker der skaber værdi på tværs af det samlede økosystem, og giver gode udviklingsmuligheder for både Visma medarbejdere og kunder, private som offentlige.

Som medarbejder i Visma kan du i høj grad være med til at præge virksomhedens udvikling, såvel som din egen karriere, med kontinuerligt mulighed at udvikle dine kompetencer. Vi har et dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø, som samtidigt er kendetegnet ved et stærkt fagligt engagement hvor der tilbydes mange forskellige aktiviteter af både faglig og social karakter.

Vi har respekt for forskellighed og ser det som en styrke. Vi er forskellige som mennesker og så insisterer vi på work-life balance, så vi kan kombinere en ambitiøst IT-karriere med et liv ved siden af.

Når dagen er omme, er mennesket og vores måde at skabe værdi på – dét, der gør forskellen. For os, for vores kunder og for samfundet. Og vi bliver ved med at dyrke og investere så vi sammen bidrager til at digitalisere Danmark.

Om Visma Consulting

Visma Consulting er en væsentlig bidragsyder til nogle af Danmarks største digitaliseringsprojekter. I hverdagen tænker vi sjældent over, at der er IT i alt fra at sikre torskebestanden i de danske farvande til at få indsatte i danske fængsler resocialiseret og få ansættelseskontrakter sikkert i hus. IT spiller en vigtig rolle overalt i vores hverdag og er afgørende for den måde, vores samfund fungerer på. Uanset om det er inden for det offentlige eller det private.

Vi gør en forskel for vores samfund!

I Visma Consulting arbejder vi for at styrke det samfund, vi er en del af. Vi er sat i verden for at levere vækst. Det er vores opdrag. Ingen vækst – ingen udvikling. Det er fundamentet for, at vi både i dag og i fremtiden kan bidrage med digitalisering, der gør en forskel – for bedre borgerservice, for enklere administration, for effektivitet i virksomhederne og for at frigøre menneskelige ressourcer.

Vi har samlet flere af vores selskaber, både i Århus og i København, for at understøtte samarbejdet på tværs, til gavn for medarbejdere, kunderne og forretningen.

I København er Carlsberg Byen er det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Her kan du blive kollega med 1.099 ligesindede folk, der brænder for teknologi, som alle gerne vil gøre en forskel og som ønsker at påvirke fremtiden.

I vores fælles domicil, har vi samlet en stor del af Visma kolleger fra forskellige selskaber, som Visma e-conomic, Dinero og Kapacity, bare for at nævne nogle få. Det nye domicil på 20.000m² bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen, som også ligger tæt på S-togs- og metrostation. Visma-huset bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

Send ansøgning

Referencenummer:
730432766

Region:

  • Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:
31-08-2022

Tiltrædelse:
Snarest

Arbejdssted:
Carlsberg Byen

Yderligere oplysninger fås hos:
Sabrina Andersen

Hjemmeside:
http://www.visma.dk

Kontoradresse:
Gærtorvet 1-5 1799 Vesterbro

Visma Consulting A/S
Visma tilbyder software og services, der forenkler og digitaliserer administrative forretningsprocesser i den private og offentlige sektor. Koncernen opererer på tværs af Norden, Benelux, Centraleuropa og Østeuropa. Med over 11000 ansatte, over 1 million kunder og en omsætning på NOK 11, 389 millioner i 2018, er Visma en af Europas førende softwarevirksomheder.

I Visma Consulting leverer vi forretningskritiske, kundetilpassede it-løsninger. Vores ydelser spænder lige fra at hjælpe vores kunder med at analysere deres behov og designe it-løsningerne, til at integrere, implementere, vedligeholde, supportere og stå for den løbende videreudvikling af applikationer. Vi gør en stor indsats for at forstå helheden i leverancen, ud fra kundens synspunkt, og sikre fokus på den værdi, som løsningen skal tilføre.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Visma Consulting A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.08.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Human Resources
IT
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Administration
Human Resources
IT - Software
Internet & Multimedia
Rådgivning & Support
Få opslag som dette inden alle andre

Visma Consulting A/S - hurtigt overblik


Visma Consulting A/S
Visma Consulting A/S
I Visma Consulting arbejder vi året rundt med at digitalisere Danmark. Vi hjælper både offentlige og private virksomheder med at udvikle, modernisere og vedligeholde deres it-løsninger.

Placering
Nørregårdsvej 32
2800 Lyngby
Logo: Visma Consulting A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Facebook feed

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://blog.visma.com/dk/

Find mere info på www.visma.dk

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1934511//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.