Projektleder til beregning og styring af større projekter
Asgaard Recruitment
En veldrevet virksomhed med ambitioner
Christians Anlæg blev stiftet i 1997 af Christian Brendstrup, der er udlært anlægsgartner. Siden har virksomheden udviklet sig i forhold til både medarbejdere, maskiner og kunder. I slutningen af 2003 overtog Christians Anlæg A/S Løgager Entreprenørforretning – en velrenommeret entreprenørvirksomhed grundlagt i 1962 – og blev i den forbindelse til Christians Anlæg & Løgager Entreprenør A/S. I 2018 skiftede virksomheden navn til Christians Anlæg A/S.
Virksomheden har i dag 25 ansatte. Erfaringsgrundlaget er stort, og der rådes over en veludstyret maskinpark til løsning af forskelligartede opgaver inden for kloakering, anlæg og entreprenøropgaver. Der sættes en ære i at gøre de rigtige ting – samt at gøre tingene rigtigt.
Brænder du for store projekter?
På vegne af Christians Anlæg A/S søger vi en projektleder, der kan tilføre virksomheden nye kompetencer indenfor beregning og ledelse af større projekter. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du bliver en del af den nuværende ledergruppe. Ledergruppen består af virksomhedens ejer samt de ansvarlige for hhv. anlæg, kloak og økonomi.
Som projektleder får du en nøgleposition i forhold til virksomhedens ambition om i fremtiden at beregne og give tilbud på projekter i størrelsesordenen 2-10 mio. kr. I den forbindelse vil du få ansvar for:
- Identificering af større projekter med relevans for virksomheden
- Gennemgang af udbudsmateriale
- Inddragelse af de øvrige projektlederes viden, erfaring og kompetencer
- Beregning og tilbudsgivning
- Løbende opfølgning på tilbud
- Opstart af projektet samt løbende projektledelse og -styring
Du får en fleksibel stilling med mulighed for at tilpasse dine arbejdsopgaver ud fra dine faglige kompetencer og interesser. I stillingen finder du en afvekslende hverdag, hvor du både skal agere i rollen som projektleder med støtte fra resten af teamet, men også vil få mulighed for at videreudvikle virksomhedens igangværende digitalisering herunder brugen af GPS på maskiner samt Rover til projektledelse, som virksomheden på nuværende tidspunkt råder over.
Trives du med ansvar, indflydelse og fleksibilitet?
Som nyt medlem af teamet, vil du hurtigt se, at roller og ansvarsområder er veldefinerede, og du vil hurtigt selv få tildelt det ansvar og de opgaver, som matcher dine kompetencer. Christians Anlæg A/S har fokus på udvikling, og der vil derfor blive lyttet til dig og dine idéer med henblik på at videreudvikle virksomheden. I relation hertil vil du blive tilbudt muligheden for udvikling i form af kurser m.m. Da der er tale om en ejerledet virksomhed, vil du opleve, at der er kort vej til toppen, hvilket betyder, at idéer og løsninger kan effektueres hurtigt.
Du bliver en del af et erfarent og engageret projektlederteam med mulighed for faglig og professionel sparring samt vidensdeling. I en til tider hektisk dagligdag med projektstyring, kundekontakt og medarbejderkoordinering er der altid plads til smil og sparring. For at komme ordenligt ombord, vil der blive udarbejdet en struktureret plan, og du vil komme med rundt til de enkelte projektledere og opleve igangværende projekter.
Virksomheden tilbyder sine medarbejdere en høj grad af fleksibilitet, hvilket i praksis betyder, at du selv er herre over din arbejdstid. Christians Anlæg A/S afholder jævnligt sociale arrangementer og udflugter ud af huset. Du bliver med andre ord en del af en virksomhed med et stærkt fællesskab og en uformel jargon præget af humor og en ærlig tone.
Har du sans for detaljer og besidder du et stærkt overblik?
- Du kommer med en baggrund som anlægstekniker, konstruktør, ingeniør eller lignende. Din erfaring vægter dog højere end din uddannelse, og vi ser gerne, at du har erfaring med netop tilbudsgivning og ledelse af større projekter.
- Du behersker dansk i tale og på skrift.
- Du har flair for IT, kendskab til fagspecifikke programmer og måske kendskab til GPS-maskinstyring.
- Du har lysten til at indgå i et mindre ledelsesteam, hvor du nysgerrigt går til opgaverne og har modet til at gøre opmærksom på de ting, du mener, der kan gøres anderledes.
- Du har en evne til at fordybe dig og få alle detaljerne med, når det kræves, så de tilbud, som sendes ud af huset, er gennemarbejdede og fremstår professionelle.
- I andre situationer vil du skulle bruge dit stærke overblik og dine evner til at kommunikere på alle niveauer. Med dit overblik leder og driver du projekter sikkert i mål og sikrer, at det ønskede resultat opnås. Du fortæller andre, hvilken vej de skal gå, og omstiller dig hurtigt, så du finder den mest gunstige vej til målet.
- Du er struktureret og har en udpræget ordenssans, der gør, at du har styr på din dokumentation og din opfølgning. Kunder og samarbejdspartnere, såvel som medarbejdere og kolleger, ved, at de kan regne med dig, og du altid holder, hvad du lover.
- Du har et positivt og løsningsorienteret sind og skaber en god stemning omkring dig. Det gælder uanset om du er på kontoret, i selskab med en bygherre eller ude på byggepladsen.
Læs mere på www.christiansanlaeg.dk
Sådan ansøger du
Når du søger en stilling gennem Asgaard Recruitment skal du ikke uploade en ansøgning. I stedet beder vi dig om at uploade et motiveret CV, altså et CV, som du har tilpasset til den stilling, du søger. Når du uploader dit CV, har du til gengæld mulighed for – kort og præcist – at skrive en kort tekst om din motivation for at søge stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen eller processen kan du kontakte
Jens Nicolaj Maagaard
jnm@asgaardrecruitment.dk
Tlf.: +45 30 94 84 81
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Bemærk
Stillingsopslaget indrykkes løbende på forskellige jobportaler. Dette betyder ikke, at stillingen er genopslået, blot at den igangværende proces ikke er afsluttet.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: