Jurist til Sustainable Finance Legal
Danske Bank
Er du Jurist og entusiastisk omkring bæredygtig finansiering og ESG, og har du interesse i at beskæftige dig med et nyt regelsæt i rivende udvikling? Så har vi et spændende job i Sustainable Finance Legal.
Er du Jurist og entusiastisk omkring bæredygtig finansiering og ESG, og har du interesse i at beskæftige dig med et nyt regelsæt i rivende udvikling? Så har vi et spændende job i Sustainable Finance Legal.
Bliv en del af vores Sustainable Finance Legal team
Vi søger juristkolleger til vores nyoprettede juridiske team Sustainable Finance Legal i Danske Bank med fokus på bæredygtig finansiering og ESG.
Bæredygtig finansiering og ESG er et vigtigt fokusområde for Danske Bank. Vi ønsker at være en medvirkende faktor til at fremme inklusiv økonomisk vækst og omstilling til en bæredygtig økonomi. I Sustainable Finance Legal er du med til at påvirke retningen for, hvordan vi i Danske Bank tilgår området, og bistå organisationen i at navigere i et tiltagende reguleret område.
Om rollen
Teamet deltager engageret i Danske Banks arbejde med at implementere nye regler om og krav vedrørende bæredygtig finansiering og bistår organisationen med rådgivning relateret til den løbende drift og strategi. Du kommer til at arbejde tæt sammen med bankens øvrige juridiske afdelinger for at sikre koordinerede fortolkninger for hele Danske Bank koncernen, herunder også bankens fondsforvaltningsselskaber og Danica Pension.
Du får sammen med dine kolleger i teamet ansvaret for den juridiske rådgivning inden for særligt:
- EU’s taksonomi
- Branchestandarder og principerklæringer om ESG tiltrådt af banken
- Ansvarlige investeringsprodukter
- Bæredygtighedsrelateret rapportering og governance
- Bæredygtighedsrisici
- Kommunikation og markedsføring med bæredygtigt fokus
Eftersom regelsættet er under løbende udvikling, skal du forvente, at teamets ansvarsområder kan ændre sig i det fremadrettede.
Om dig
Du har allerede tilegnet dig en vis indsigt i reglerne omkring bæredygtig finansiering, og du forventes at være initiativrig i forhold til at identificere ny lovgivning og praksis på området og være i stand til at vurdere, hvilken indvirkning dette kan have på banken – både operationelt og strategisk.
Det er vigtigt, at du formår at skabe og bygge relationer til interessenter i mange forskellige dele af forretningen, herunder ledelsen.
Du er god til at kommunikere kompliceret juridisk stof på en forståelig måde tilpasset mange forskellige målgrupper i og uden for banken.
Har du erfaring med nogle af ovenstående aspekter eller en interesse i at udvikle dine eksisterende juridiske færdigheder inden for en eller flere af ovestående emner, er du måske vores nye kollega.
Vi lægger stor vægt på et godt samarbejdsklima, på et solidt fagligt miljø, på at være løsningsorienterede, forretningsfokuseret og på at levere rådgivning og løsninger af høj kvalitet til forretningen og ledelsen.
Vi holder fysisk til i Danske Banks kontorer i Lyngby, ligesom der er fleksibilitet i forhold til at arbejde hjemmefra nogle dage hver uge.
Vi søger en cand.jur. eller cand.merc.(jur) til stillingen gerne med erfaring fra f.eks. advokatkontor, relevante myndigheder eller et pengeinstitut.
Du er en kandidat med gode faglige færdigheder og interesser, ligesom du er en medarbejder, det kan lide at vidensdele og samarbejde med mange forskellige interessenter. Du er glad for at tage ansvar, arbejder struktureret og selvstændigt og tager ejerskab samt trives med at arbejde i et travlt miljø og i at sætte dig ind i forskellige forretningsmodeller og tage ejerskab i forhold til stakeholder management.
Interesseret?
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og behandler ansøgninger løbende. Send derfor gerne din ansøgning med CV snarest muligt og senest den 22. august 2022.
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om stillingen, før du sender en ansøgning, er du velkommen til at kontakte enten Danielle Malmberg Corbey, Head of Retail & Alternative Investments Legal samt Interim Co-Head of Personal & Business Customers Legal, på telefon 51 40 10 85, eller Ulrik Løgtholdt Poulsen, Lead of Sustainable Finance Legal, på telefon 30 16 11 28.
Adresse:
Parallelvej 17
2800 Kgs. Lyngby
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: