
IT Infrastruktur tekniker søges til Regional IT
Region Syddanmark
Kunne du tænke dig at være med til at give vores brugere en fantastisk digital hverdag?
Vil du være med til at sikre, at 25.000 kolleger på tværs af hele regionen kan arbejde mere effektivt til gavn og glæde for 1,2 millioner borgere?
Vil du samtidig sammen med dit team være med til at have ansvaret for sikkerhedsopdatering og backup af 4.000 servere, end-point protection på 34.000 klienter, samt administrationen af 12.000 mobile enheder.
Vores afdeling
Du vil indgå i vores Apps team på 15 teknikere, hvor du sammen med 2 teknikere skal dække kompetencerne inden for backup, sikkerhedsopdatering, end-point protection og Enterprise Mobile Management (EMM). Organisatorisk er teamet placeret i vores Infrastruktur afdeling, hvor et tæt samarbejde med de i alt 34 kolleger i afdelingen er en stor del af hverdagen. Foruden en høj grad af professionalisme, er Infrastruktur bl.a. kendetegnet ved godt samarbejde på tværs og god trivsel.
Rollen som Infrastruktur tekniker
Du vil skulle løse spændende driftsopgaver med at understøtte den operationelle sikkerhed, herunder være med til at udvikle, vedligeholde og administrere produkterne inden for sikkerhedsopdateringer, backup, end-point protection og EMM. Hvis du brænder specielt for ét af områderne, vil der også være mulighed for, at specialisere sig inden for dette.
En væsentlig del af denne opgave er, løbende at administrere, optimere og sikre processerne for backup via IBM Spectrum Protect, sikkerhedsopdateringer gennem Ivanti og Microsoft WSUS, end-point protection igennem Trend Micro, samt administrere alle mobile enheder i regionen igennem MobileIron.
Opgavefeltet er bl.a.:
- Sikre at backup bliver gennemført med høj kvalitet, samt løbende forbedringer af servicen. Dette sker i samarbejde med vores backup-leverandør.
- Sikre at sikkerhedsopdateringer distribueres hurtig og effektivt, samt håndtere enheder hvor det måtte fejle. Derudover skal vi altid være klar til at håndtere 0-dags sårbarheder via out-of-band opdatering.
- Sikre at end-point protection produkterne giver mest mulig beskyttelse, samt at systemerne altid er opdaterede og optimerede.
- Administrere EMM platformen, herunder udrulning af software til mobile enheder, samt vedligeholdelse og opsætning af regler.
- Bistå i udarbejdelse af roadmaps for de givne services i tæt samspil med vores product managers.
Din profil
Du har et bredt teknisk fundament, der gør dig i stand til at have dialogen omkring de pågældende services med de øvrige teknikere i Infrastruktur afdelingen. Erfaring med automatisering vil være en klar fordel. Derudover ser vi gerne du har kendskab til ét eller flere af nedenstående produkter.
- IBM Spectrum Protect
- Ivanti Security Controls
- Microsoft WSUS
- MobileIron
- Trend Micro
- Derudover har du grundlæggende viden om og kendskab til VMware infrastruktur - da vores installation kører på VMware
”Som IT tekniker hos Regional IT er en af de vigtige opgaver at sikre, at de driftsmæssige opgaver løses såvel i normal drift som i skærpet driftssituationer. Hos os har vi en uformel og humoristisk omgangstone, og desuden er der sjældent to dage, der er ens”
– fortæller Henrik Lasota Gregersen, der er funktionschef for området.
Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser.
Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling.
Regional IT er den centrale IT-drift organisation i Region Syddanmark, tæller i alt ca. 310 medarbejdere. Dertil kommer yderligere 300 IT-medarbejdere, der er ansat på sygehusene.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug for at forbedre hverdagen for regionens medarbejdere til gavn for borgerne.
Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere.
Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver. Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling og laver løbende opfølgning på planer for efteruddannelse. Der er rig mulighed for at holde sig opdateret og skarp inden for sit felt.
Regional IT er fordelt på to lokationer i henholdsvis Kolding og Vejle.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor der efter indkøring vil være mulighed for at deltage i en hjemmearbejdsordning.
Yderligere information
Du får arbejdssted i Kolding, hvor dine kolleger skaber rammen om et positivt, energisk og udfordrende arbejdsmiljø.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2022.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.
Ansøgningsfristen er den 25. maj 2022. Samtaler forventes at blive afholdt i ugerne 23 og 24. Kandidater der går videre til 2. samtalerunde, vil muligvis skulle udfylde tests.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Flemming Svane på 2920 1141.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Lokation: Kolding
Ansøgningsfrist: 25 May 2022