
Sygeplejerske søges til Indvandrermedicinsk Klinik
Region Syddanmark
Sygeplejerske søges til Indvandrermedicinsk Klinik
En spændende stilling som sygeplejerske i Indvandrermedicinsk Klinik er ledig til besættelse 1. august 2022 eller efter aftale. Ansættelsesbrøk svarende til fuld tid eller efter aftale.
Indvandrermedicinsk Klinik varetager udredning og behandling af patienter med en anden etnisk herkomst end dansk og komplekse fysiske-, psykiske- og sociale problemer. En stor del af patienterne lider af posttraumatisk stress (PTSD) og/eller kroniske smerter. Målgruppen kræver en empatisk, rummelig og anerkendende tilgang, da det er meget sårbare patienter, som ofte har været ude for mange svigt.
Sygeplejersken indgår i et tæt tværfagligt samarbejde med klinikkens socialrådgiver, læger og sekretær med fokus på at identificere helbredsmæssige barrierer og udfordringer samt bidrage til at afhjælpe disse.
Sygeplejersken har en vigtig rolle i udredningen af nyhenviste patienter, hvor livshistorie og genogram indgår som vigtige redskaber.
Som del af forløbene har sygeplejersken støttende samtaleforløb med patienterne om mestring og accept samt håndtering af complienceproblemer. Arbejde med et familieperspektiv er et vigtigt fokusområde, ligesom forløbskoordination i forhold til sundhedsfaglige- og kommunale samarbejdspartnere udgør en vigtig del af arbejdet..
Indvandrermedicinsk Klinik har ofte studerende og andre interesserede i kortere eller længere ophold.
Vi forventer, at ansøger har følgende kvalifikationer:
- Sygeplejerskeuddannelse
- Bred klinisk erfaring
- Erfaring med og interesse for tværfagligt-, tværsektorielt- og teambaseret arbejde
- Erfaring med familiearbejde
- Gode skriftlige kompetencer
- Gerne gennemført specialist eller diplomuddannelse
- Evne til og interesse for at deltage i videreudviklingen af klinikkens tilbud herunder det tværfaglige og teambaserede samarbejde, samt undervisning
- Evner til at implementere nye faglige tiltag
- Erfaring i arbejde med sårbare flygtninge og indvandrere samt arbejde med tolk er en fordel
Ansøger må desuden have følgende personlige egenskaber:
- Kunne opstille klare mål og forfølge dem
- Indgå i en åben dialog og sikre et højt informationsniveau
- Bidrage til at skabe og bevare et godt tværfagligt teamarbejde med trivsel og arbejdsglæde
- Være i besiddelse af overblik, robusthed og gennemslagskraft
- Gode evner til kommunikation, formidling og konfliktløsning
- Evne til at træffe selvstændige beslutninger
- Kunne trives i en hverdag med afbrydelser og løbende prioritering af opgaver
Hør mere:
Du er meget velkommen til at kontakte sygeplejerske Ngoc Nguyen, tlf.: 4017 0552, sygeplejerske Kirsten Malig Larsen, eller tlf. 2462 9664, overlæge Charlotte Rehling, eller tlf. 2184 9291
Yderligere oplysninger fås på Indvandrermedicinsk Kliniks hjemmeside: http://www.ouh.dk/wm486604
Ansøgning stiles til:
Ledende oversygeplejerske Nina Andersen
Infektionsmedicinsk Afdeling Q
J. B. Winsløws Vej 4
5000 Odense C
Ansøgningsfrist: onsdag den 1. juni 2022
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i begyndelsen af uge 23 eller 24
Lokation: Indvandrermedicinsk Klinik
Ansøgningsfrist: 01 Jun 2022