
Økonomimedarbejder til teamet ”Økonomi og Controlling” i Projektorganisationen for Nyt OUH
Region Syddanmark
Vi har travlt i Teamet ”Økonomi og Controlling” på projektkontoret for Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH). Vi søger derfor en økonomimedarbejder til at hjælpe os med vores brede vifte af opgaver.
Vi har bl.a. til opgave at styre og rapportere på projektøkonomien for hele Nyt OUH. En vigtig brik i denne opgave er at understøtte projektlederne og projektcheferne med økonomistyringen af de mange delprojekter, som Nyt OUH projektet er nedbrudt i. Centralt heri er håndteringen af det fakturaflow og kontraktindgåelser, som knytter sig til projektet. En anden vigtig opgave er den løbende afrapportering til projektets leder- og styregruppe, det politiske niveau og sundheds- og ældreministeriet. En tredje central opgave er budget- og reservestyringen for projektet.
Den ledige stilling knytter sig især til de to førstnævnte ansvarsområder.
Om projektet Nyt OUH – ét af Danmarks største byggerier
Byggeriet af Nyt OUH vil samle det nuværende Odense Universitetshospital (OUH), Børn- og Ungepsykiatrien samt voksenpsykiatrien med Syddansk Universitet. Det samlede byggeri vil blive ét af de største byggerier i Danmark med i alt ca. 250.000 m2 nybyggeri. Byggeriet forventes at stå færdigt i andet halvår af 2023, men økonomistyringen og afrapporteringen vil strække sig ind i 2024. Praktisk taget alle bygge-entrepriser og apterings-entrepriserne er i udførelsesfasen, og i den kommende tid vil udstyrsanskaffelserne og bygherreleverancerne til Nyt OUH for alvor tage fart.
Om Projektorganisationen for Nyt OUH
Projektorganisationen for Nyt OUH er den operationelle bygherre på projektet Nyt OUH og er en organisation med bredt sammensatte kompetencer, som arbejder sammen på tværs af de enkelte delprojekter og opgaver inden for byggeri, udstyr, IT, logistik m.v. Vi arbejder med høj intensitet og faglighed og i et nært samarbejde med eksterne rådgivere og entreprenører samt ledere og medarbejdere på det eksisterende OUH, Psykiatrien og andre organisatoriske enheder i Region Syddanmark. Projektorganisationen har kontor med udsigt over byggepladsen for Nyt OUH, og kulturen er præget af en høj grad af professionalisme i et uformelt arbejdsmiljø.
Om stillingen
I projektorganisationen bliver du organisatorisk en del af Teamet Økonomi & Controlling, hvis teamleder du fagligt refererer til i det daglige.
Selvom livet i en projektorganisation er dynamisk, vil dine primære arbejdsopgaver være:
- Fakturamodtagelse og kontering – og kontrol op mod aftalegrundlag, bevilling, budget m.v.
• Løbende dialog og sparring om økonomi med projektledere for et antal delprojekter
• Opdatering af byggeregnskaber og indkaldelse til månedsmøder med henblik på afrapportering
• Sikring af korrekt betaling af fakturaer vedr. indeksering af kontrakter og sikring af tilbagehold i forbindelse med afslutning af delprojekter
• Betjening af eksterne revisorer og interne kontrolenheder tilknyttet projektet og opfølgning på ledelsestilsyn
• Ad hoc økonomiopgaver for teamleder
• Sparring med teamleder, det øvrige team og resten af projektorganisationen
Ansøgningsfristen er den 30.05.2022. Ansættelsessamtaler vil foregå umiddelbart efter.
Tiltrædelse pr. 1.8.2022. Ansættelse i henhold til gældende overenskomst og nærmere aftale.
Du er velkommen til at kontakte teamleder Erik Fuglsang på mobil 2465 0616 eller vicedirektør Peter Holm på mobil tlf. nr. 2920 1610 for yderligere oplysninger om stillingen.
Ansættelsessted er Nyt OUH med arbejdssted Glisholmvej 2A, 5260 Odense S.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Nyt OUH på www.nytouh.dk
Vores forventninger
Vi forventer, at du har en positiv og åben tilgang til opgaver og (tværfagligt) samarbejde. Du er konstruktiv og uformel i din måde at kommunikere på, ligesom du har en arbejdsstil, der kendetegnes ved grundighed, vedholdenhed og en veludviklet forståelse for, at akkuratesse er helt vitalt i denne funktion. Desuden forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret, og at du kan søge viden fra kolleger. Det forudsættes, at du som en naturlig del af din arbejdsstil og væremåde bidrager til det gode arbejdsmiljø både socialt og fagligt.
Vi tilbyder et spændende, lærerigt og afvekslende job i en dynamisk projektorganisation præget af en dyb dedikation til projektet. Vi er et team, hvor vi hjælper hinanden og er stolte af vores arbejde.
Du forventes at have en solid erfaring med økonomisystemer, og du forventes at være en god excel-bruger. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til byggeriets centrale styringsdiscipliner, herunder økonomistyring.
Kvalifikationer og kompetencer
Vi søger en erfaren og servicemindet økonomimedarbejder. Det er et plus, men ikke et krav, at du har indsigt i de særlige vilkår, der gælder for komplekse offentlige byggeprojekter finansieret af den statslige kvalitetsfond. Du vil få en stor grad af frihed til selv at prioritere dine opgaver, men du skal kunne trives med, at fristerne for svar på forespørgsler undertiden kan være korte og kvalitetskravene til arbejdet høje.
Ansøgningsfrist: 30 May 2022