Få opslag som dette inden alle andre

Økonomi- og analysekonsulent

Odsherred Kommune


Om os
Center for Social og Arbejdsmarked i Odsherred Kommune tilrettelægger og gennemfører kommunens indsatser på socialområdet, handicapområdet, arbejdsmarkedsområdet og integration samt udbetalinger af ydelser. Center for Social og Arbejdsmarked forestår selv budget- og regnskabsfunktioner, herunder tværgående budgetstyring og den politiske betjening for hele Social og Arbejdsmarkedsområdet samt udarbejder analyser og ledelsesinformation.

Centeret er økonomisk veldrevet og har ambitiøse mål omkring styrkelsen af styringen på området. Centeret består af en centerchef, 8 afdelingsledere og 6 teamledere og ca. 300 medarbejdere, som alle arbejder målrettet og engageret med en fortsat udvikling af centeret, og med at levere bedre effekter og omkostningseffektive løsninger fra forskellige lokationer i Odsherred Kommune.

Centeret er en arbejdsplads præget af godt kollegialt fællesskab, en uformel tone og rigtig godt humør.

Stillingen
Vi søger en akademisk uddannet økonomi- og analysekonsulent til Center for Social og Arbejdsmarked.

Som en del af vores konsulentteam, kommer du blandt andet til at arbejde med:

  • Processer og aktiviteter i budgetlægningen
  • Udvikling af økonomistyringsmodeller, effektiviseringsstrategier mv.
  • Konsekvensberegninger, benchmarking, risikovurderinger, prognoser, nøgletal, ledelsesinformation og udarbejdelse af beslutningsoplæg
  • Planlægning, design og gennemførelse af analyseopgaver

Af andre opgaver kan nævnes implementering af økonomistyrringsmodel med fokus på dialog og supportering af centrets chef, afdelingsledere og teamledere - primært på handicap- og socialområdet.

Du vil have base på Rådhuset i Højby, men vil komme til at samarbejde med et bredt udsnit af kommunens ansatte, herunder kommunens centrale økonomifunktion.

Vi søger dig, fordi du

  • har en videregående økonomisk uddannelse eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund samt praktisk erfaring – gerne fra en kommune eller region
  • har godt kendskab til det specialiserede socialområde og gerne psykiatri
  • kan anvende økonomisystemer og trække egne rapporter, gerne kendskab til KMD Opus og Excel
  • kan håndtere komplekse økonomiske problemstillinger og formulere og præsentere løsningsforslag og oplæg til direktion og politikere
  • har udpræget analytisk sans og evne til at skabe overblik, planlægge og koordinere
  • er kreativ i forhold til nye indgangsvinkler på metoder, arbejdsgange og processer
  • kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger og ledere
  • er fleksibel med hensyn til opgavetyper og indstillet på en varierende arbejdsrytme med til tider korte deadlines, aktuelle opgaver og projekter
  • er selvmotiverende og påtager dig af egen drift et medansvar for den samlede organisation
  • kan skrive sagsfremstillinger til politisk niveau på økonomiområdet
  • er en talknuser, som både kan se de store linjer, men også dykke ned i detaljen
  • har gå-på-mod og humor

Odsherred Kommune ligger i smukke omgivelser tæt på skov og strand. Det er en kommune, som sætter udvikling, innovation og nytænkning højt på dagsordenen. Rådhuset ligger inden for gåafstand fra Højby Station og tæt på rute 21, der har direkte adgang til og fra Roskilde og København.

Ansættelsesforhold
Tiltrædelse snarest muligt.

Dine løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat i henhold til relevant overenskomst.

Stillingen er en fuldtidsstilling, omfattet af Odsherred Kommunes forsøg med en 4-dages arbejdsuge. Det betyder, at du har 35 timer effektiv arbejdstid og har 2 timers kompetenceudvikling. Forsøget udløber medio september 2022 og forventes at fortsætte som en permanent arbejdstidsmodel på fortsat 4 arbejdsdage pr uge.

Ansøgning
Din ansøgning vedhæftet CV og relevant dokumentation sendes via dette link.

Ansættelsessamtaler gennemføres tirsdag den 7. juni. For kvalificerede ansøgere gennemføres anden samtalerunde tirsdag d. 14. juni.

Ansøgningsfrist: 1. juni 2022, kl.: 23:59



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.06.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Vestsjælland
Uddannelse
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Politik & Samfund
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Odsherred Kommune - hurtigt overblik


Odsherred Kommune
Odsherred Kommune
Odsherred er for folk, der har taget et aktivt valg om at leve det gode liv midt i Danmark. Det gør vi i en unik natur, der sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.

Placering
Nyvej 22
4573 Højby
Logo: Odsherred Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.