Dedikeret skatteekspert
velas
Velas søger dedikeret skatteekspert
Er du klar til ny inspiration, og har du lyst til at arbejde i en virksomhed i udvikling, hvor fagligheden er i højsædet? Så søger en af Danmarks største rådgivningsvirksomheder inden for sin branche en skatteekspert til et af vores kontorer i enten Viborg eller Horsens.
Stillingen
Dit arbejdsområde vil være mangeartet og udfordrende i forhold til skatteområdet. Du vil indgå i et mindre team, der har det samlede ansvar for skatte- og selskabsrådgivning i hele virksomheden. Du og dine kollegaer vil arbejde tæt sammen om kunden.
Dine opgaver vil omfatte
- Skat i relation til personlig ejede landbrugsvirksomheder og andre erhverv, herunder,personbeskatning, virksomhedsordning og etablering samt aktieavance og kursgevinst
- Holde dig ajour med ændringer og ny lovgivning i forhold til skat og indførelse af disse i virksomheden
- Undervisning internt for kolleger
- Bistå i skattesager, anmode om bindende svar m.m.
- Holde indlæg ved kundearrangementer
- Indgå i rådgivningsteam omkring kunder
Om dig
- Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund med en videregående uddannelse som Cand. Jur., Cand. Merc. Jur. eller Aud., HD eller lignende og sidder måske i en stilling i SKAT eller som ekspert i et revisionshus
- Du skal have en dyb teoretisk viden og gerne flere års praktisk erfaring i arbejdet med skat
- Du har gode kommunikations- og formidlingsevner. Du kan gøre det komplicerede forståeligt
- Du har gode samarbejdsevner og er god til at skabe relationerDu skal være:
- struktureret og kunne arbejde under skarpe deadlines
- vedholdende, robust og have gennemslagskraft
- service-, kunde- og forretningsorienteret
Vi tilbyder
Vi tilbyder en interessant stilling i en velfungerende virksomhed med korte beslutningsveje. Du vil få gode muligheder for at udvikle dig og gøre en forskel. Arbejdsmiljøet er professionelt og præget af engagerede og kompetente kolleger. Samtidig vil dit job være selvstændigt med stor fleksibilitet og attraktive ansættelsesvilkår.
For yderligere oplysninger er du også velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Skat & Selskaber Kirsten Cato Jensen tlf. 5136 1865.
Ansøgning
Søg stillingen og vedhæft ansøgning, CV samt relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis vil ikke blive besvaret eller komme i betragtning. Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes kontinuerligt, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat.
Om Velas
Velas er en professionel rådgivningsvirksomhed med 530 dedikerede medarbejdere og en omsætning på ca. 400 mio. kr. Vi udspringer af landbruget og blandt vores 11.000 kunder udgør landbrugsvirksomhederne stadig kernen. Derudover består vores kundegruppe i stigende grad af mindre og mellemstore virksomheder inden for handel, håndværk og servicefag. Vi har et fælles mål om at skabe merværdi og udvikling for vores kunder. Vi tilbyder rådgivning indenfor en bred faglighed omfattende bl.a. økonomi, finansiering, skat, HR, ejendom og jura samt alle de landbrugsfaglige områder. Vi har kontorer på 7 forskellige lokationer placeret i Års, Viborg, Søften, Horsens, Vissenbjerg, Samsø og på Ærø.Du kan læse mere om os på www.velas.dk
Se en video om hvordan det er at være ansat i Velas
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: