Få opslag som dette inden alle andre

Kræftafdelingen sengeafsnit 1, Aarhus Universitetshospital søger sygeplejerske

Region Midtjylland



Kræftafdelingen sengeafsnit 1 søger sygeplejerske.
Er du vild med sygepleje til kræftpatienter? Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling. Stillingen er på 37 timer om ugen i dag-, aften- og nattevagt samt weekendvagt hver 3. uge. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2022 eller efter aftale.

Hvem er vi?
I Sengeafsnit 1 har vi patienter med mange forskellige kræftformer. Vi har planlagte indlæggelser, men langt de fleste indlægges akut direkte i afdelingen. Indlæggelserne kan være korte som langvarige. Nogle patienter kommer til medicinsk kræftbehandling og stråleterapi, men flertallet er her til behandling af bivirkninger til deres kræftbehandling eller gener fra deres kræftsygdom. Det er ofte de mest komplekse og ressourcekrævende patienter, vi har indlagt, og vi møder dem i alle livs- og sygdomsfaser. Sygeplejen kan variere fra akut til grundlæggende og kan gå fra helbredende til lindrende.
Vi har 13 sengepladser samt to stuer, der er specialbygget til indvendig strålebehandling til patienter med gynækologisk kræft.

Kræftafdelingen er en stor organisation, og ofte er patienterne tilknyttet flere steder.

Kontaktsygepleje er styrende for vores organisering. Kontinuitet er højt prioriteret i samarbejdet med patient og pårørende. I alle sammenhænge ønsker vi at skabe relationer baseret på gensidig respekt, ligeværdighed og tillid.

Vores dagligdag er omgærdet af kontinuerlige forandringer. Derfor er omstillingsparathed og en udviklingsorienterede tilgang væsentligt. Vi har hele tiden udvikling for øje og arbejder målrettet på at forbedre sygeplejen til vores patienter.

Året rundt har vi sygeplejestuderende samt sosu-assistentelever. Endvidere har vi en bred vifte af andre faggrupper, som har deres gang i afdelingen. Alle er velkomne, og det gode samarbejde tilstræbes med henblik på at give den bedste behandling og pleje til patienten.

Vi kan tilbyde dig

  • individuelt tilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram
  • basiskursus i onkologisk sygepleje og kursus i medicinsk kræftbehandling
  • makkerpar, refleksionskonference og supervision
  • mulighed for udvikling af personlige som faglige kompetencer
  • en velfungerende afdeling med en blandet personalegruppe med nye og erfarne
  • et rummeligt arbejdsmiljø, hvor fællesskabet er højt prioriteret og smil og latter er hverdag.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest. Der må påregnes prøvetid i de første tre måneder af ansættelsen.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Camilla Rechnitzer Lauridsen på 7845 4800 eller på camilaur@rm.dk

Ansøgningsfristen er den 26. august 2022. Der afholdes løbende samtaler.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Ansøgningsfrist:
26. august 2022

Stillingsbetegnelse:
Sygeplejerske

Tiltrædelse:
1. oktober 2022

Arbejdssted:
Aarhus Universitetshospital

Afdeling:
Kræftafdelingen
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
8200 Aarhus N

Beskæftigelsestype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Kontaktperson:
Camilla Rechnitzer Lauridsen

Telefon:
7845 4800

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.08.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Midtjylland
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Få opslag som dette inden alle andre

Region Midtjylland - hurtigt overblik


Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Placering
Skottenborg 26
8800 Viborg
Logo: Region Midtjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Facebook feed

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.midtjob.dk/

Find mere info på www.rm.dk

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/2044337//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.