Få opslag som dette inden alle andre

Neurologisk eller ortopædkirurgisk speciallægekonsulent til arbejdsskadevurderinger

Ankestyrelsen

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige


Du er en fagligt dygtig og opdateret neurolog eller ortopædkirurg, der præcist kan vurdere og formidle omfang og årsagssammenhænge mellem en arbejdsskade og følgevirkninger. Du har desuden overskud og interesse for at løse speciallægekonsulentopgaver i tæt samarbejde med jurister ved siden af din faste overlægestilling som neurolog eller ortopædkirurg.
Vi søger to speciallægekonsulenter til vores arbejdsskadeområde i Ankestyrelsen: en neurolog og en ortopædkirurg med subspeciale i skulderlidelser.

Din primære opgave vil være at afgive skriftlige, lægefaglige vurderinger inden for dit speciale i konkrete arbejdsskadesager. Sagerne kan handle om anerkendelse af arbejdsskader, varigt mén, behandlingsudgifter og erhvervsevne. Arbejdet foregår hjemmefra via pc.

Ud over at udarbejde skriftlige vurderinger kommer du til at deltage på vanligvis to ankemøder årligt, hvor opgaven er at bistå med lægefaglige forklaringer og vurderinger. Sagerne på ankemødet afgøres af Ankestyrelsens jurist og to beskikkede medlemmer (lægmænd), som repræsenterer henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager. Derudover indebærer arbejdet som lægekonsulent også at møde i retssager, hvor Ankestyrelsen er part, samt at deltage i vanligvis to møde- og undervisningsaktiviteter i Ankestyrelsen om året.

Vi tilbyder dig spændende, faglige udfordringer som del af vores speciallægekonsulentteam. Du vil få et grundigt introduktionsforløb, hvor du vil få tilknyttet både en lægefaglig og en juridisk tutor.

Din profil
Vi forventer, at du:

  • er uddannet speciallæge i neurologi eller ortopædkirurgi med subspeciale i skuldersygdomme
  • er fastansat som overlæge på sygehus
  • har et højt fagligt niveau
  • er en god formidler og kan forklare medicinske/kirurgiske sammenhænge i et sprog, som kan forstås af lægmænd og jurister
  • har vilje og evne til godt samarbejde.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til reglerne på arbejdsskadeområdet.

Ankestyrelsen arbejder digitalt med alle arbejdsskadesager. Det er derfor nødvendigt, at du er it-erfaren og kan sætte dig ind i digitale arbejdsgange. Vi arbejder i Adobe, Public 360 og Outlook.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter overenskomsten for speciallæger m.v. i staten.

Arbejdstiden aftales nærmere – som udgangspunkt 5 timer ugentligt med mulighed for flere timer efter aftale.

Ved 5 timers ugentligt arbejde er årslønnen 118.853 kr. i aktuelt niveau (april 2022) og reguleres sammen med de øvrige lønniveauer på statens område.

Arbejdet, bortset fra mødeaktivitet, foregår skriftligt og kan udføres hjemmefra. Møder vil foregå én til to gange årligt i København. Deltagelse i retssager vil kunne finde sted i hele landet. Du vil få betalt dine rejseudgifter til deltagelse i møder og retssager.

Du kan begynde snarest muligt.

Vær opmærksom på at du ikke samtidig med ansættelsen som lægekonsulent i Ankestyrelsen kan være ansat i et forsikringsselskab.

Vil du vide mere?
Kontakt koordinerende overlæge Michael Bjørn Russell på telefon 40 17 15 53 og/eller ankechef Steen Østergaard Jensen på telefon 61 89 75 40.

Du kan læse mere om Ankestyrelsen, vores opgaver og sagsområder www.ast.dk.

Ansøgning
Send os din ansøgning, cv, dokumentation for speciallægeuddannelse og andre relevante bilag snarest muligt. Du kan søge via linket her på siden.

Vi holder samtaler løbende og har mulighed for tiltrædelse hurtigst muligt, så kontakt os gerne med det samme.

Opslaget udløber d. 1. oktober 2022.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Ansøgningsfrist: 01 Oct 2022

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ankestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2022
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Jura
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Jura
Medicinal & Sundhed
Få opslag som dette inden alle andre

Ankestyrelsen - hurtigt overblik


Ankestyrelsen
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen behandler blandt andet klager på social- og beskæftigelsesområdet. Vi behandler cirka 55.000 sager hvert år. Vi laver også undersøgelser og statistikker og er med til at sikre en ensartet sagsbehandling over hele landet.

Placering
Teglholmsgade 3
2450 København
Logo: Ankestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://ast.dk/job-karriere/ankestyrelsen-som-arbejdsplads/karrierebloggen

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/2048162//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.