Få opslag som dette inden alle andre

Sammenhængende uddannelsesforløb i Psykiatri for kommende KBU-læger

Region Nordjylland



Vil du være læge i et sindssygt spændende speciale og vil du have styr på fremtiden, så skal du læse med her

I Region Nordjylland har vi en tilladelse til at udbyde sammenhængende uddannelsesforløb for kommende læger i den kliniske basisuddannelse, og det er vi glade for. Det ligger os nemlig meget på sinde at give vores uddannelsessøgende læger den bedst mulige uddannelse med et højt fagligt niveau i international topklasse og et godt uddannelsesmiljø. Et godt uddannelsesforløb giver nemlig lyst til mere, og noget af det, vi ved, der virker, er kontinuitet i gennem uddannelsen. Og med de sammenhængende uddannelsesforløb kan vi tilbyde netop det. Derfor kan du som kommende KBU-læge nu søge sammenhængende uddannelsesforløb i psykiatri af forskellig varighed i Region Nordjylland.

Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug hos voksne. Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder. Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling. Behandlingen kan være af både biologisk, psykoterapeutisk og psykosocial karakter, ligesom det kan være rådgivning, undervisning, psykoedukation, netværksarbejde samt konsultativt/kontekst baseret indsats i forhold til familie og professionelt netværk. Specialet har særlige opgaver i forhold til retspsykiatri og selvmordsforebyggelse.

Et grundlæggende princip i psykiatrien er at tilbyde den behandling, der er effektiv, tilstrækkelig og mindst indgribende i patientens tilværelse og integritet. Der har over en årrække været tiltagende fokus på patientens muligheder for selvbestemmelse og inddragelse i behandlingen samt på indsatser, der er målrettet mod, at den enkelte kan leve et meningsfuldt hverdagsliv.

I Region Nordjylland har vi fået tilladelse til at udbyde to forskellige typer af sammenhængende uddannelsesforløb i psykiatri.

  • Sammenhængende KBU og Introduktionsstilling (2 år)
  • Sammenhængende KBU, Intro- og Hoveduddannelsesstilling (6 år)

Det sammenhængende uddannelsesforløb kan se ud som det følgende eksempel:

KBU:

Akutmodtagelsen, Regionshospitalet Nordjylland(RHN), Hjørring - 6. mdr.
Praksisansættelse, område Nord (eks. Hjørring) - 6. mdr.

Introduktionsstilling:

Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Klinik Psykiatri Nord - 12. mdr.

Hoveduddannelsesstilling:

Neurologisk afd. Aalborg Universitetshospital - 6. mdr.
Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Klinik Psykiatri Nord - 24. mdr.
Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Almenpsykiatrien, Klinik Psykiatri Syd - 18. mdr.

Der er mange kombinationsmuligheder og vi vil gerne kunne tilbyde dig præcis den forløbssammensætning, du ønsker. Derfor vil vi bede dig om at udfylde et prioriteringsskema, som du kan finde på dette link, og vedlægge det ansøgningen under kategorien ”øvrige dokumenter”.

For at være kvalificeret til at søge en stillinger skal du være tilmeldt KBU runden 2023-1ved Sundhedsstyrelsen. Hvis du bliver tildelt et sammenhængende uddannelsesforløb udgår du af KBU ordningen, og vil herved ikke modtage et lodtrækningsnummer.

Ansættelsessamtale vil finde sted 08.09.2022 i Aalborg. Alle kvalificerede ansøgere der søger kombinationen hvor hoveduddannelsen indgår, vil blive kaldt til en samtale på den pågældende dag. Ansøgere som søger kombinationen som udelukkende indeholder KBU og Introduktions stilling vil ikke nødvendigvis blive indkaldt til en samtale den pågældende dag, men i så fald vil samtale tidspunktet ske efter aftale.

Med et sammenhængende uddannelsesforløb vil du få rig mulighed for at gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel som læge i Region Nordjylland, uden at gå på kompromis med kontinuiteten i dit øvrige liv.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan læse mere om de sammenhængende forløb, herudover også se en FAQ på følgende link: https://rn.dk/da/Genveje/Karriere/Laege/Uddannelseslaege/Sammenhaengende-uddannelsesforloeb

Du kan læse mere om det psykiatriske speciale her: http://www.videreuddannelsen-nord.dk/hoveduddannelse/specialer/psykiatri/

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

Fakta Arbejdssted Psykiatrien

Adresse Psykiatrien

Arbejdstid Fuldtid

Varighed Tidsbegrænset ansættelse

Ansøgningsfrist 14. august 2022

Tiltrædelse 01. marts 2023

Kontakt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (14.08.2022)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Graduate/trainee
Geografi
Nordjylland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Nordjylland - hurtigt overblik


Region Nordjylland
Region Nordjylland
Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Placering
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Ø
Logo: Region Nordjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.