Lærer med matematik, natur og teknologi, idræt, håndværk og design søges til Pilegårdsskolen
Tårnby Kommune
Er du uddannet lærer og kan undervise i matematik, natur og teknologi, idræt, håndværk og design, så er der mulighed for at blive fastansat på Pilegårdsskolen fra 1. august 2022 eller snarest derefter. Du vil blive en del af vores indskoling. Stillingen er på 80% dvs. 29,6/37.
Som lærer på Pilegårdsskolen bliver du en del af et professionelt læringsfællesskab, hvor vi gennem teamsamarbejde støtter og holder hinanden fast på at skabe de bedste rammer for vores elevers læring og trivsel. Alle teams får tildelt ressourcetimer.
Pilegårdsskolen er en stor skole, med mange funktioner og udviklingsmuligheder, og vi glæder os til at byde nye kolleger velkommen.
Er du nyuddannet lærer har Tårnby Kommune besluttet, at du de første to år har en reduktion i dit ugentlige lektionstal. Derudover tilbyder Pilegårdsskolen mentorordning og mulighed for læringssamtaler med AKT-vejleder.
Pilegårdsskolen er én af 7 folkeskoler i Tårnby Kommunes skolevæsen. Vi er ca. 90 undervisere og ca. 1100 elever på 0.-9. klassetrin. Skolen ligger i et parcelhusområde tæt ved Amager Fælled og med kort afstand til de mange åben-skoletilbud i både Tårnby og København. Den har et godt omdømme, oplever stor opbakning blandt distriktets forældre og er tæt forankret i lokalmiljøet.
Pilegårdsskolen arbejder for at fastholde og udvikle en inkluderende skole med relationskompetente voksne i en skolehverdag præget af gensidig respekt. Udskolingen er, som noget særligt for Pilegårdsskolen, organiseret i profillinjer - se evt. skolens hjemmeside her.
Faglige kvalifikationer
Læreruddannelse med et eller flere af de nævnte fag.
Ønsker til personlige egenskaber
Vi søger inkluderende lærere, der behersker klasseledelse, og som har engagement, samarbejdsevne, ansvarsbevidsthed, et positivt livssyn og masser af godt humør.
Vi kan tilbyde dig
- Et skolemiljø med udvikling og positiv ånd
- Et teambaseret og godt arbejdsmiljø
- Et spændende lærerjob.
Særligt i Tårnby kommune
I Tårnby Kommune tilbyder vi i samarbejde med DLF, Kreds 13, et introduktionsforløb for nyuddannede lærere og børnehaveklasseledere.
Introduktionsforløbet består af tre temaeftermiddage, og et ”Kend din kommune” arrangement. De første to år som nyuddannet lærere har du nedsat undervisningstid, og på alle skoler findes en mentorordning. Vi gør os umage med at give dig en god start på lærerlivet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Lærernes Centralorganisation efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til pædagogisk afdelingsleder Laura Skov Knudsen på telefon 32 50 75 25.
Ansøgningsfristen er d. 19. august. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 34.
Ansøgning
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
Behandling af personoplysninger
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.
Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.
Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.
For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.
Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.
Ansøgningsfrist:
19. august 2022
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: