Få opslag som dette inden alle andre

4-årig uddannelsesstilling til specialpsykolog i psykiatri ved Klinik Psykiatri Nord

Region Nordjylland



Kan du tænke dig en specialpsykologuddannelse i grønne, imødekommende omgivelser? Så er Klinik Psykiatri Nord måske stedet for dig.

Klinik Psykiatri Nord er det seneste uddannelsessted for specialpsykologer i Danmark, men vi har efterhånden afsluttet flere uddannelsesforløb og kan nu vise, at vi kan uddanne dygtige specialpsykologer, som samtidig er glade for den uddannelse, de har fået hos os.

Om uddannelsesforløbet
Gennem uddannelsesforløbet vil du både deltage i en række teoretiske/metodiske kurser og klinisk arbejde på vores forskellige ambulatorier (rettet mod fx psykose, affektiv lidelse og personlighedsforstyrrelse) samt intensive og specialiserede sengeafsnit. Gennem denne kombination af kurser og klinisk arbejde vil du gradvist og sikkert udvikle din psykopatologiske og behandlingsmæssige viden og kompetence.

Selve uddannelsesforløbet/ansættelsen er 4 årig og opdelt i hhv. 12 måneders introduktionsuddannelse og 36 måneders hoveduddannelse. Der er ca. 15 kursusdage pr. år (overvejende eksternat). Kursusaktiviteten er i arbejdstiden, mens transport og evt. overnatning er for egen tid. Der må endvidere påregnes egen tid til kursusforberedelse.

Kort sagt: Som psykolog i uddannelsesstilling hos os får du gode rammer til at uddanne dig i den altid alsidige og udfordrende udredning og behandling af mennesker med psykiske lidelser.

Du kan læse mere om uddannelsen på www.specialpsykologuddannelsen.dk.

Om dig
Du er autoriseret psykolog og har således vis erfaring med udredning og behandling. Hvis dine erfaringer er fra det psykiatriske felt, er det at foretrække, men det er ikke et krav. Vedrørende de personlige kvalifikationer så sætter vi pris på, at du engagerer dig i tværfagligt samarbejde og har evne og vilje til at arbejde i et refleksivt miljø. Gode evner til både samarbejde og at holde flere bolde i luften på samme tid, regner vi også for et plus.

Vi tilbyder
Dine konkrete udredningsopgaver vil fx være i form af psykologisk undersøgelse, diagnostisk udredning og anamneseoptagelse. Vedrørende behandling vil du udøve individuel terapi og gruppeterapi og få supervision på begge dele. Du vil få psykoedukations-, undervisnings- og supervisionsopgaver. Der vil også være samarbejde- og rådgivningsopgaver ift. eksterne samarbejdspartnere. Du vil helt sikkert også opleve, at vi vægter inddragelse af både pårørende og patienter højt. I hverdagen vil du samarbejde med ansatte med brugerbaggrund, andre psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer m.fl. Således er det vigtigt, at du er interesseret i tværfaglig opgaveløsning.

Om os
Arbejdet i Klinik Psykiatri Nord bygger på Psykiatriens overordnede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP), og vi tilstræber hele tiden at styrke faglighed, tværfagligt samarbejde samt samarbejde med primærsektoren.

I klinikken finder du mange gode kolleger, nogle med kort andre med meget lang anciennitet. Vi har et godt arbejdsklima, hvor du altid kan finde hjælp og støtte. Vores mødestruktur understøtter både monofaglig og tværfaglig udvikling. Som psykolog vil du også komme til at deltage i forskellige monofaglige aktiviteter. Tilgangen til arbejdsopgaverne er med høj faglighed, kritisk og reflekterende.

Det praktiske
Løn - og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Klinik Psykiatri Nord, Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev.
Arbejdstid er 08:00-15:30 mandag-torsdag, 08:00-15:00 fredag.

Tiltrædelse er d. 01.12.2022.
Ansøgningsfristen er d. 25.08.2022.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 40.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan i ugerne 30-31 fås ved henvendelse til Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen, Birte Mikkelsen på telefonnummer 21620022. Fra uge 32 sker henvendelse til uddannelsesansvarlig specialpsykolog, Anja Pflüger Pagh tlf. 97644872 eller Viceklinikchef Helle K Jakobsen tlf. 25579053

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning. Ansøgningen skal tage udgangspunkt i den faglige profil herunder de 7 psykologroller, som du kan læse mere om på www.specialpsykologuddannelsen.dk.

Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Uddannelse af studerende og elever er en af psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”søg job” knappen og udfylde den formular som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, cv og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

Fakta Arbejdssted Psykiatrien

Adresse Klinik Psykiatri Nord
Hjørringvej 180
9700 Brønderslev

Arbejdstid Fuldtid

Varighed Tidsbegrænset ansættelse

Ansøgningsfrist 25. august 2022

Tiltrædelse 01. december 2022

Kontakt Kontaktperson Anja Pflüger Pagh
Mail: app@rn.dk Tlf: 97648000

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.08.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Graduate/trainee
Geografi
Nordjylland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Rådgivning & Support
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Nordjylland - hurtigt overblik


Region Nordjylland
Region Nordjylland
Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Placering
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Ø
Logo: Region Nordjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.