Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandlere til Kystdirektoratet

Miljøministeriet



Vil du være med til at passe på vores smukke danske kyststrækninger? Da vi får stadig flere sager og opgaver, ønsker vi at udvide vores fantastiske sagsbehandlerteams med nye kompetencer. Vi leder efter dig, som leverer effektiv sagsbehandling, og som sammen med os vil styrke de fælles arbejdsgange.

Din hverdag hos Kystdirektoratet
De primære opgaver er varetagelse af Kystdirektoratets myndighedsopgaver i kystzonen, herunder sagsbehandling af sager om dispensationer for strandbeskyttelseslinjen samt klitfredning i naturbeskyttelsesloven.

Hos Kystdirektoratet vil din hverdag bestå af følgende opgaver:

  • Behandling af ansøgninger.
  • Borgerkontakt og dialogbaserede løsninger.
  • Behandling af anmeldelser og opfølgning.
  • Vidensdeling til etablering af processer, der sikrer entydighed i sagsbehandlingen.

Du bliver en del af vores dygtige sagsbehandlerteam inden for Kystzoneforvaltning. Opgaverne løser vi i samarbejde og gennem sparring mellem medarbejderne på fagområdet. Afhængigt af dine kompetencer vil du også komme til at indgå i andre opgaver og bidrage til udvikling og optimering af sagsbehandlingen. Vi lægger i særlig grad vægt på, at du medvirker til en fortsat udvikling af dialogbaseret myndighedsbehandling med fokus på effekt og værdi for borgerne.

Søger vi dine kompetencer?
Vi er et hus beriget med mange kompetencer – vi ser muligheder frem for begrænsninger. Du kan have en uddannelse som cand.jur., biolog, kandidat i naturforvaltning eller en helt anden baggrund, det vigtigste er, at du trives i et uformelt miljø, og at du i høj grad selv tager ansvar for opgaverne.

Vi søger dig, der kan kende dig selv i følgende:

  • Du er en holdspiller.
  • Du kan se dig selv i rollen som specialist, og du evner at arbejde dig ned i kompliceret stof.
  • Du tager ansvar for egen opgaveløsning og arbejder struktureret og systematisk.
  • Du formulerer dig godt på dansk, såvel skriftligt som mundtligt.
  • Du kan formidle lovgivning på en let forståelig måde.

Vi har mange forskellige opgaver, og vi bringer gerne din faglighed og erfaring i spil. For os er en god arbejdsdag, når vi har fået arbejdet fra hånden. Vi arbejder effektivt samtidig med, at vi leverer arbejde af den rette kvalitet.

Er vi et godt match, så vil vi gerne have dig med ombord!

Vi tilbyder
Et arbejde med kort beslutningsproces, flad organisation og direkte berøring med borgere. Kystdirektoratet er en attraktiv arbejdsplads kendetegnet ved udviklende opgaver, godt humør, et skarpt blik for omverdenens krav og forventninger samt dygtige og engagerede medarbejdere og ledere.

Vi står vagt om vores unikke kyster og muligheden for at færdes frit langs vandet. Vi forvalter loven, så der er balance mellem lokale udviklingsmuligheder og naturens udfoldelse. Vi bestræber os på at finde løsninger, som tilgodeser ansøgeren inden for rammerne af lovgivningen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner, med arbejdssted i Kystdirektoratet i Lemvig. Kørekort til personbil er en forudsætning for ansættelse.

Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Inge Merete Nygaard Christensen på tlf 2085 4240 eller områdechef for fagområde Kystzoneforvaltning Hans Erik Cutoi-Toft på tlf 2541 9761.

Du kan læse mere om Kystdirektoratet på www.kyst.dk samt blive lidt klogere på, hvad arbejdslivet byder på hos os her.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online. Ansøgning, CV og uddannelsebeviser skal være modtaget senest mandag den 15. august 2022.

Rekrutteringsforløb
Samtaler gennemføres onsdag den 24. august 2022 i Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig.

Der indgår løsning af en skriftlig case-opgave i forbindelse med samtale.

Tiltrædelse 1. oktober 2022 eller snarest muligt.

Lokation: Lemvig

Ansøgningsfrist: 15 Aug 2022

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Miljøministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Openli

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Vestjylland
Uddannelse
Administration
Jura
Landbrug & Natur
Arbejdsområde
Administration
Jura
Naturvidenskab
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Miljøministeriet - hurtigt overblik


Miljøministeriet
Miljøministeriet
Naturbevaring, miljøhensyn, bæredygtig og innovativ fødevareproduktion, eksport, forbrugerbeskyttelse og -oplysning er nogle af de centrale opgaver i Miljøministeriet.

Placering
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Logo: Miljøministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/2064247//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.