Få opslag som dette inden alle andre

FULDMÆGTIG TIL KIRKEMINISTERIETS KONTOR FOR FOLKEKIRKENS STYRELSE OG ANDRE TROSSAMFUND

Kirkeministeriet



Har du lyst til at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces og med et område med stort værdipolitisk fokus? Trives du med stort ansvar og en høj grad af indflydelse på opgavevaretagelsen, og synes du, at det kunne være spændende at være med til at skabe gode rammer for folkekirken og andre trossamfund?

Folkekirkens styrelse og andre trossamfund
I kontoret for folkekirkens styrelse og andre trossamfund er vi 15 engagerede AC-medarbejdere, som søger en ny kollega, der er analytisk stærk.

Vi er opdelt i to teams – team folkekirke og team andre trossamfund – og stillingen er placeret i team andre trossamfund.

I teamet har vi en bred sagsportefølje med fokus på den politisk beslutningsproces i form af lovarbejde, ministerbetjening og policyudvikling for andre trossamfund, ligesom vi varetager en række opgaver, hvor den klassiske gode sagsbehandling er i fokus. Du får således mulighed for både at arbejde på et politisk strategisk niveau tæt på kirkeministeren, samtidig med at der er fokus på en række konkrete sagsområder af forvaltningsretlig karakter.

Hvis du har lyst til at være med til at udvikle rammerne for andre trossamfund samt til at arbejde i et mindre ministerium, hvor opgaverne er forskelligartede, ansvaret stort og samarbejdet er i højsædet, så er det måske dig, vi leder efter.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte, at;

  • fortolke og rådgive om regler og juridisk praksis,
  • træffe afgørelser i forskellige typer af konkrete sager,
  • yde ministerbetjening i bred forstand,
  • udarbejde politiske beslutningsoplæg,
  • udarbejde lovforslag og administrative retsforskrifter, og
  • indgå i kontorets løbende arbejde med udvikling af rammerne for andre trossamfund.

Du skal således være indstillet på at arbejde med selvstændig skriftlig sagsbehandling og på at forberede og deltage i møder med repræsentanter for andre trossamfund. Større udviklingsopgaver gennemføres som projekter, hvor vi lægger vægt på samarbejde med og inddragelse af relevante interessenter. Du kommer bl.a. til at arbejde projektorienteret, når vi i den kommende tid skal gennemføre en revision af trossamfundsloven og et tværgående tilsyn med oplysningerne i Trossamfundsregistret.

Du vil få mulighed for løbende at beskæftige dig med nye og udfordrende opgaver – på egen hånd såvel som i samarbejde med kollegaer – og du vil have gode muligheder for at påvirke opgaverne og derigennem opnå både faglig og personlig udvikling.

Kompetencer
Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse, fx cand.jur., cand.scient.pol. eller lignende. Du er enten nyuddannet eller har et par års erhvervserfaring fra et ministerium, en styrelse eller en kommune.

Vi lægger vægt på, at du;

  • har lyst til at beskæftige dig med både konkret sagsbehandling og politiske processer,
  • har gode faglige kompetencer og interesse for statsret og forvaltningsret,
  • har politisk forståelse og evne til at analysere komplicerede problemstillinger,
  • kan tænke strategisk og omsætte beslutninger til konkrete handlinger og resultater,
  • er engageret og indstillet på at arbejde selvstændigt og i teamet,
  • er handlekraftig og initiativrig,
  • kan arbejde struktureret og med overblik, og
  • behersker IT-værktøjer og har digital forståelse.

Kirkeministeriet
Kirkeministeriet løser primært opgaver, der relaterer sig til folkekirkens rammebetingelser og koordinerer regeringens indsats for andre trossamfund. Kontoret for folkekirkens styrelse og andre trossamfund er overordnet ansvarlig for den folkekirkelige lovgivning om menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd og valg til disse myndigheder, kirkebygninger og kirkegårde, betjeningen af folkekirkens medlemmer og deres rettigheder, begravelse og ligbrænding samt forholdet mellem stat og kirke. Vi har endvidere ansvaret for lovgivningen om anerkendte trossamfund og opgaver knyttet til religionsfriheden.

Kirkeministeriet er en lille organisation med ca. 100 ansatte. Arbejdspladsen er præget af engagement og høj faglighed, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på trivsel og samarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som fuldmægtig i en fuldtidsstilling på 37 timer. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomsten mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (AC-overenskomsten). Der er mulighed for at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelsen. Du kommer til at referere til kontorchef Pernille Esdahl.

Vi ser gerne, at du har kan begynde den 1. september 2022 eller snarest derefter.

Mere information
Du kan læse mere om Kirkeministeriets organisation og opgaver på www.km.dk. Du er også velkommen til at kontakte kontorchef Pernille Esdahl på tlf. 4078 6585 eller chefkonsulent Lena B. Petersen på tlf. 2444 5811.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde:

    • Motiveret ansøgning
    • CV
    • Dokumentation for uddannelse inkl. for bacheloreksamen.

    Ansøgningsfristen er tirsdag den 16. august 2022.
    Vær opmærksom på at vi holder ansættelsessamtaler den 25. og 29. august 2022.

    Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

    Ansøgningsfrist: 16 Aug 2022

    Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

    læs opslaget hos Kirkeministeriet



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 16.08.2022
    Geografiske områder

    Jobsøgerinteresse

    Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


    Openli

    Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

    Ansøg
    Opslagstype
    Fuldtidsjob
    Geografi
    Storkøbenhavn
    Uddannelse
    Administration
    Jura
    Samfundsvidenskab
    Arbejdsområde
    Data & analyse
    Jura
    Organisation & Forening
    Politik & Samfund
    Få opslag som dette inden alle andre

    Kirkeministeriet - hurtigt overblik


    Kirkeministeriet
    Kirkeministeriet
    Kirkeministeriet er den øverste administrative myndighed i folkekirken og fungerer som et fælles sekretariat for folkekirken. Fra kontorerne i Staldmestergården tæt på Christiansborg har ministeriets ca. 80 medarbejdere ansvaret for:

    Placering
    Frederiksholms Kanal 21
    1220 København K
    Logo: Kirkeministeriet
    Efterspørgsel efter nye talenter

    Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


    Uopfordrede ansøgninger

    Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


    Find mere info på www.km.dk

    Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



    https://jobbank.dk/job/2064420//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.