AC’er med interesse for udvikling af den præhospitale indsats – 30 timer/uge
Region Midtjylland
Vil du være med, når vi sikrer, at vi bedriver forskning og omsætter resultaterne til at udvikle og styrke den præhospitale praksis? Og har du mod på at arbejde både med kvalitetsforbedring af den sundhedsfaglige indsats og kompetenceudvikling af personalet i hele den præhospitale kæde?
Præhospitalet i Region Midtjylland søger en akademisk medarbejder, som har lyst til at understøtte dette arbejde gennem blandt andet processtyring, sekretariatsbetjening og håndtering af generelle administrative og driftsmæssige opgaver. Du vil i stillingen være tilknyttet Forskning & Udvikling i 20 timer/uge, hvor du vil arbejde tæt sammen med forskningslederen om den daglige drift af afdelingen. I de resterende 10 timer/uge vil du løse opgaver i Uddannelse & Kvalitet, hvor du bl.a. skal understøtte uddannelsesområdet administrativt.
Du bliver en del af et engageret hold af kolleger med en bred vifte af fagligheder, bl.a.: ph.d.-studerende, ambulancefaglige vejledere, AC'ere, koordinatorer, læger, antropologer, sekretærer, datamedarbejdere og lektorer. I tæt parløb med en kollega, der også har et ben i begge afdelinger, får du en særlig rolle ift. at styrke broen fra forskning og kvalitetsudvikling, til implementering og kompetenceudvikling i Præhospitalet.
Stillingen er ny og med stor alsidighed, så du vil i høj grad få mulighed for indflydelse på egne opgaver.
Om os
Præhospitalet betyder før-hospital, og det er os der i Region Midtjylland tager os af alvorligt syge eller tilskadekomne patienter - lige fra der ringes 1-1-2 til patienten er færdigbehandlet på stedet eller er kommet i behandling på fx hospitalet. Du kan læser mere om os her.
Gennem de seneste år er Præhospitalet vokset til en stor organisation, hvor alle er optagede af at levere præhospital indsats af højeste kvalitet.
Vi tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet og en uformel omgangstone, hvor kreativitet, nysgerrighed og nytænkning bliver budt velkommen. Vi har det godt sammen, og vi vægter det gode arbejdsmiljø.
Samlet kan vi tilbyde dig:
- en arbejdsplads i rivende udvikling,
- en dynamisk hverdag med udfordrende og afvekslende opgaver,
- faglig og personlig udvikling,
- et godt arbejdsfællesskab med engagerede kollegaer.
Om stillingen
Stillingen er forankret dels i Forskning & Udvikling med 20 timer/uge, dels i Uddannelse & Kvalitet med 10 timer/uge, med reference til begge afdelingsledere. Du vil få kontorplads i begge afdelinger, og der vil i det daglige være fleksibilitet ift. at få opgaverne til at hænge sammen på tværs. Afdelingernes kerneopgaver er naturligt tæt forbundne, vi har et rigtig godt samarbejde med stor nysgerrighed og interesse for hinandens arbejdsopgaver og -områder.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet at:
- understøtte den daglige drift i forskningsafdelingen via håndtering af diverse opgaver i relation til mødeaktivitet, henvendelser mv.
- have overblik og indblik i regulativer og processer knyttet til at bruge sundhedsdata
- tage del i arbejdet med udvikling og revidering af sundhedsfaglige og forskningsrelaterede retningslinjer
- bidrage til fundraising generelt såvel som til konkrete projekter
- sekretariatsbetjene møder fx med hospitalsledelsen, hvilket inkluderer planlægning, oplæg, mødeafvikling samt referatskrivning
- koordinere og facilitere processer og øvrige aktiviteter i begge afdelinger, herunder uddannelse for medicinstuderende og læger, udarbejdelse af årsrapport mv.
- indgå i arbejdet med at styrke og udvikle samarbejder med interne såvel som eksterne, nationale såvel som internationale samarbejdspartner; borgere, patienter og på tværs af sektorer
- varetage generelle ad hoc sagsbehandlingsopgaver.
Om dig
- du har en kandidatgrad, inden for et relevant fagområde – fx (folke-)sundhedsvidenskab eller statskundskab
- du er struktureret og har en metodisk tilgang til opgaver
- du evner at koordinere, planlægge og have overblik
- du er engageret med et stærkt personligt drive
- du er dygtig, fleksibel og har god situationsfornemmelse
- du har faglig og menneskelig modenhed og kan både arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde i en tværfaglig gruppe, hvor du tilgår andre med respekt, åbenhed og nysgerrighed
- du trives i en stilling med stor politisk bevågenhed
- du bidrager til det gode arbejdsmiljø
- du må gerne have erfaring med sagsbehandling og sekretariatsbetjening
- du må også gerne have forskningsrelateret erfaring, eksempelvis med fundraising
- du mestrer dansk og engelsk i tale og skrift.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er fast og normeret til 30 timer pr. uge.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte
forskningsleder Ulla Væggemose, Forskning og Udvikling: tlf. 6083 8630 eller
afdelingsleder, Stine Roer Bolmgren, Uddannelse & Kvalitet på tlf. 4014 8320
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist: 7. august, 2022.
Du søger stillingen ved at klikke på ”send ansøgning”.
Samtaler finder sted d 17. og 26. august. Ansøgere der går videre til 2. samtalerunde må forvente at gennemgå testforløb imellem de to samtaler.
Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest 1. oktober, 2022.
Arbejdssted: Forskning og Udvikling/Uddannelse og Kvalitet, Præhospitalet, Region Midtjylland, Brendstrupgårdsvej 7/Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Ansøgningsfrist:
7. august 2022
Stillingsbetegnelse:
AC-medarbejder
Tiltrædelse:
1. oktober 2022
Arbejdssted:
Præhospitalet
Afdeling:
Præhospitalet, Administration
Olof Palmes Alle 34
8200 Aarhus N
Adresse:
Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Aarhus N
Beskæftigelsestype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid, Deltid
Kontaktperson:
Ulla Væggemose
Telefon:
60838630
Kontakt:
Stine Roer Bolmgren
Telefon:
40148320
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: