Få opslag som dette inden alle andre

Genopslag: Personalejuridisk konsulent

Frederiksberg Kommune



Frederiksberg Kommunes centrale HR-afdeling søger en personalejuridisk konsulent til en bred vifte af personalejuridiske opgaver og rådgivning af Kommunens ledere.

Du vil blive en del af et team med fire andre dygtige personalejuridiske konsulenter og med HR-chefen som nærmeste leder. Du vil kunne se frem til at indgå i et arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter vidensdeling, sparring og muligheden for faglig udvikling. HR er en velfungerende afdeling, tæt på topledelsen, hvis faglighed spænder vidt inden for HR. Vi er i alt 29 engagerede medarbejdere fordel på 3 teams (Personalekonsulentgruppen, Løn- og administrationsgruppen og Udviklingskonsulentgruppen).

Din primære opgave vil være at bistå ledere i kommunen med håndteringen af personalejuridiske sager og forhandlinger med de faglige organisationer, som til tider kan være svære og komplekse. Der vil også være skriftlige opgaver, der typisk er rettet mod vores topledelse, men også juridiske fortolkningsopgaver af aftaler og overenskomster, hvor du har hele organisationen som målgruppe. Du skal derfor – udover at være fagligt skarp og velfunderet – være en god formidler både mundtligt og skriftligt.

Du skal have lyst til arbejde selvstændigt med opgaver og motiveret for at være opsøgende i forhold til at gribe og forfølge relevante personalejuridiske problemstillinger, ligesom du skal kunne samarbejde i teamet og byde ind i forhold til teamets opgaver.

Vi forventer, at du har en personalejuridisk interesse og gerne uddannelse – f.eks. cand.jur. og du må gerne være nyudklækket. Erhvervserfaring med rådgivning inden for det personalejuridiske område i en tilsvarende stilling eller studiejob vil også være fint, men ikke en forudsætning. Hvis du er ny inden for faget vil din opgaveportefølje blive afstemt i forhold til dette, med mulighed for at udvikle dig i stillingen, jf. jobprofilen.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. oktober 2022.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst og kvalifikationer.

For yderligere oplysninger om stillingerne kan du kontakte HR-chef Birgitte Rømer på tlf. 2898 2210. Uddybende jobprofil kan ses her.

Ansøgningsfrist er mandag den 22. august 2022. Samtaler forventes afholdt den 25. august 2022. For kandidater, der går videre til 2. runde, afholdes samtaler den 30. august 2022. Der anvendes test i forbindelse med 2. samtale.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Ansøgningsfrist: 22.08.2022

Placering: Frederiksberg Smallegade 1

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederiksberg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.08.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Human Resources
Jura
Arbejdsområde
Human Resources
Jura
Politik & Samfund
Få opslag som dette inden alle andre

Frederiksberg Kommune - hurtigt overblik


Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

Placering
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Logo: Frederiksberg Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/2065805//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.