Få opslag som dette inden alle andre

Engageret jurastuderende med interesse for den grønne omstilling til Energistyrelsens varmeenhed

Energistyrelsen



Har du mod på et studiejob, hvor du bidrager til arbejdet med den grønne omstilling og brænder du for at komme helt ind i maskinrummet af dansk lovgivning og politik? Er du samtidig en engageret og serviceminded studerende, som går systematisk til værks? Så er du måske vores nye studentermedhjælper!

Om jobbet
Vi søger en jurastuderende til en spændende hverdag i en politisk organisation med gode kollegaer, høj faglighed, engagement og et uformelt miljø.

Det danske samfund står over for en stor opgave med den grønne omstilling og opfyldelse af regeringens 70-procent målsætning. I Energistyrelsen er vi med til at udtænke de kloge løsninger for fremtidens grønne, sammenhængende og effektive energi- og forsyningssystemer, herunder på varmeområdet. Varmesektoren er i rivende udvikling og står over for helt forandrede rammevilkår, bl.a. som følge af politiske aftaler og EU-regulering. Sektoren skal bidrage til den grønne omstilling, og bl.a. fjernvarmesystemet bliver en hjørnesten i fremtidens integrerede energisystem.

Opgaverne som studentermedhjælper er forskelligartede, og du vil f.eks. komme til at:

  • udarbejde svarudkast på henvendelser om varmeområdet fra f.eks. danske virksomheder, organisationer og borgere
  • gennemgang og systematisering af henvendelser fra borgere og virksomheder med spørgsmål til lovgivning
  • behandling af aktindsigtssager samt anden juridisk sagsbehandling, herunder udkast til vejledende udtalelser og afgørelsessager
  • researcharbejde i forbindelse med udarbejdelse af lovgivning
  • assistance ift. udarbejdelse af regler, herunder tidsplaner, høringsmateriale m.v.

Med andre ord, bliver du som studentermedhjælper i varmeenheden en integreret del af enhedens daglige opgaveløsning og får mulighed for at bidrage substantielt til opgaverne med afsæt i dine faglige kompetencer. Du får mulighed for at bidrage til arbejdet med den grønne omstilling og udvikling i varmesektoren og samtidig udvikle dig i et tværfagligt miljø, sideløbende med dine studier. Vi tager din faglige og menneskelige udvikling alvorligt, og vi lægger vægt på at få dig godt integreret på Energistyrelsens fagligt stærke hold.

Enhedens profiler tæller ud over jurister, også ingeniører, energiplanlæggere og økonomer samt generalister. Vi tror på, at man opnår bedre løsninger gennem stærkt og tværfagligt samarbejde.

Om dig
Du er dygtig, engageret og har lyst til at lære samtidig med, at du har mod på at indgå i et tværfagligt samarbejde og bidrage til opgaveløsningen.

Vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse i jura og ser gerne, at du har minimum to år tilbage af studiet. Det er en fordel, hvis du har interesse for den offentlige forvaltning, EU og den grønne omstilling. Vi forventer, at du har gode formidlingsevner i skrift og tale, er fagligt nysgerrig, har gode samarbejdsevner og har lyst til at yde en god service.

Om os
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag.
I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening.
Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 850 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier.

Du vil blive ansat som student i Center for Forsyning. Vi er på nuværende tidspunkt 23 medarbejdere, som alle er lokeret i København. Foruden en stærk faglighed, som dækker bredt, er vi et meget socialt kontor. Både når vi er på arbejdspladsen, men også uden for arbejdstid. Vi sætter velfærd højt og sikrer fagligt gode produkter gennem et tæt samarbejde.

Center for Forsyning skaber rammerne for udvikling af forsyningssektorerne i Danmark med henblik på at sikre grøn omstilling, ressourceeffektivitet, forsyningssikkerhed, økonomisk effektivitet og forbrugerhensyn. Centret har ansvaret for el-, gas- og varmesektoren og økonomisk regulering af vand- og affaldssektoren. Centret arbejder med regulering både nationalt og i EU, lovarbejde, analyser, tilsyn, konkurrenceudsættelse og markedsdesign mv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen og kan tilrettelægges med fleksibilitet i forhold til undervisning og eksaminer. Tiltrædelse snarest muligt.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fælles Overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer i statens tjeneste (HK). Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Sanne Rendal på snrd@ens.dk eller tlf. 33 92 68 03. Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning
Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, seneste eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet

senest den 10. august 2022
.

Samtaler forventes afholdt i uge 33-34. Kandidater til stillingen, som indbydes til samtale, skal være indstillet på at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Lokation: energistyrelsen

Ansøgningsfrist: 10 Aug 2022

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energistyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (10.08.2022)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Jura
Klima, Miljø & Energi
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Indkøb
Jura
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Energistyrelsen - hurtigt overblik


Placering
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Logo: Energistyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/2066166//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.