Få opslag som dette inden alle andre

Er du vores nye kollega i Hjemrejsestyrelsen?

Udlændinge- og Integrationsministeriet



Hjemrejsestyrelsen søger en fuldmægtig til SIS-området (Schengeninformationssystemet), der trives i krydsfeltet mellem national og international ret.

Lidt om alt det vi tilbyder
I 3. Hjemrejsekontor varetager vi opgaver i relation til udsendelser af EU-borgere og 3. landsstatsborgere, der skal udsendes til EU/EØS lande uden for Dublinforordningen. Herudover varetager kontoret tværgående opgaver vedrørende indberetninger af indrejseforbud og kontrolopgaver på opholdsområdet.

Kontoret består af ca. 25 engagerede og dygtige kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Det er vigtigt for os, at have et godt fagligt og socialt fællesskab, og vi hjælper hinanden på tværs af teams og opgaver.

Du vil blive tilknyttet SIS-teamet. Teamets kerneopgave er indberetning af indrejseforbud i Schengeninformationssystemet (SIS) meddelt udlændinge, som er udvist af Danmark. Derudover er teamet ansvarligt for indberetning af uønskede personer blandt andet på baggrund af EUs og FNs sanktionslister, ligesom teamet også udfører udrejsekontrol med udlændinge og træffer afgørelser om meddelelse af indrejseforbud.

Der træder nye forordninger i kraft i slutningen af 2022, som medfører nye opgaver for Hjemrejsestyrelsen. Du vil sammen med teamet være med til at implementere forordningerne, udarbejde nye sagsgange og sikre, at vi indberetter, sletter og besvarer konsultationer med andre lande til tiden.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med styrelsens øvrige fagkontorer, andre udlændingemyndigheder, politi, anklagemyndighed og internationale samarbejdspartnere. Herudover vil du på sigt blive inddraget i håndtering af øvrige juridiske problemstillinger på tværs i kontoret, herunder udarbejdelse af notater, udtalelser mv.

Vores forventninger til dig
Du er uddannet jurist eller har en anden relevant samfundsfaglig uddannelse. Du må gerne være nyuddannet, men det er fordel, at du har erfaring fra andre offentlige myndigheder, fx på udlændingeområdet eller fra politiet.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

  • har interesse for udlændinge-, EU- og forvaltningsretten og kan formidle komplicerede problemstillinger kort og præcist i skrift og tale på dansk og engelsk
  • har gode samarbejdsevner og kan arbejde på tværs af myndigheder, hvor du har en åben og positiv indstilling og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • er effektiv, struktureret og trives med meget korte deadlines
  • kan arbejde selvstændigt, og trives i et miljø, hvor der ikke nødvendigvis er et facit
  • har mod på at indgå i tværgående opgaver, herunder ledsagede udsendelser og håndtering af vagttelefonen (særskilt honorering), som vores øvrige medarbejdere på tværs af Hjemrejsestyrelsen tager del i.

Yderligere info
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Din ansættelse vil ikke være begrænset til SIS-teamet, men det forventes, at du på sigt kan indgå i alle kontorets arbejdsopgaver.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte souschef Stine Suell Kiersgaard på telefonnummer 30 65 77 18 eller på e-mail stsk@hjemst.dk i uge 27 og 28 eller konstitueret kontorchef Merethe Nord Philip på telefonnummer 30 65 77 64 eller på e-mail meph@hjemst.dk i uge 30 og 31.

Du kan også se mere på www.hjemst.dk.

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest torsdag den 18. august 2022, kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler den 25. august 2022.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Lokation: Birkerød Kongevej 2-4, 3460 Birkerød

Ansøgningsfrist: 18 Aug 2022

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udlændinge- og Integrationsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordsjælland
Uddannelse
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Jura
Politik & Samfund
Få opslag som dette inden alle andre

Udlændinge- og Integrationsministeriet - hurtigt overblik


Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? Ministeriet har ca. 1500 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Placering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Logo: Udlændinge- og Integrationsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

50

ansatte med videregående uddannelse

100
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

50
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/2066287//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.