Få opslag som dette inden alle andre

RKKP's Videncenter søger en datamanager (København, Odense eller Aarhus)

Region Midtjylland



Ansøgningsfrist:
14. august 2022

Stillingsbetegnelse:
Datamanager

Tiltrædelse:
1. oktober 2022

Afdeling:
RKKP København
Rigshospitalet, Ryesgade 53 B,
2100 København

Adresse:
Afdeling 2

Beskæftigelsestype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Kontaktperson:
Mette Roed Eriksen

Telefon:
2924 6809

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) søger en datamanager, der motiveres af at bidrage til øget kvalitet af patientbehandlingen ved hjælp af datastøttet kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.

Har du lyst til at arbejde med datamanagement, analyse af sundhedsdata og programmering af indikatorer til monitorering af behandlingskvaliteten? Vil du være motiveret af at medvirke til at skabe viden til et bedre sundhedsvæsen gennem datastøttet kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet? Så er du måske vores nye kollega i RKKP’s Afdeling for Cancer og Cancerscreening på en af RKKP’s adresser i Aarhus, Odense eller København.

Om jobbet
Stillingen som datamanager er afvekslende, og du får gode faglige udviklingsmuligheder. Vi sætter teamarbejde meget højt – og du vil indgå i teams med epidemiologer og kvalitetskonsulenter i omkring 3-4 nationale kliniske kvalitetsdatabaser. På cancerområdet eksisterer der i alt 27 nationale kliniske kvalitetsdatabaser, som er forankret via sammenslutningen af Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk). Teamet omkring en database indhenter, analyserer og afrapporter data til at belyse udvikling af behandlings­kvaliteten.

Du vil også indgå i Videncentrets tværgående team af ca. 30 datamanagere, der alle arbejder med datamanagement og analyser omkring de kliniske kvalitetsdatabaser i vores SAS-datavarehus. I RKKP’s strategi 2019-2023 er der et strategisk fokus på udvikling og professionalisering af vores interne processer og produkter. I forhold til datamanagement betyder dette bl.a., at vi i arbejdet med kvalitetsdatabaserne arbejder ud fra fælles model- og udviklingsmetoder, og der er et stort fokus på automatiserede processer, genbrug af data, driftsmodenhed og tidstro tilbagerapporteringer af resultater til klinikken.

Dine opgaver

  • primær ansvarlig for datamanagement med brug af SAS-værktøjer i 3-4 kvalitetsdatabaser
  • bearbejdning af kildedata fra de centrale sundhedsregistre og manuelle indberetningssystemer til opsætning samt vedligehold af indikatoralgoritmer og patientpopulationer i SAS datavarehus
  • udarbejde analyser og resultater til kvalitetsdatabasernes årsrapporter
  • levere data og resultater fra de kliniske kvalitetsdatabaser til de regionale ledelsesinformationssystemer
  • datamanagement på vedligehold og udviklingsprojekter på de enkelte kvalitetsdatabaser
  • udtrække data til forskningsbrug
  • deltage i møder og sparre med databasernes kliniske styregrupper
  • indgå i tværgående projekter og udviklingsopgaver inden for RKKP's strategi og udvikling af datamanagementmetoder og -processer

Om dig
Vi lægger vægt på, at du

  • har praktisk erfaring med datamanagement
  • har praktisk erfaring med SAS eller eventuelt R, STATA, SPSS eller lignende værktøjer
  • gerne har kendskab til SAS Data Integration Studio
  • har erfaring med håndtering og analyse af sundhedsdata (herunder fx data fra Landspatientregistret)

Som person er det vigtigt, at du

  • er selvstændig, ansvarsfuld og grundig i dit arbejde
  • er en ”selvstarter” og initiativtager, der er god til at planlægge og prioritere egne arbejdsopgaver
  • er en udpræget teamplayer, der yder en ekstra indsats for holdet, når det brænder på
  • trives med og ser en værdi i at udvikle og arbejde ud fra fælles retningslinjer og metoder
  • er analytisk og god til at dykke ned i detaljen og samtidig bevare overblikket
  • trives med at være i dialog med forskellige faggrupper, både internt og eksternt
  • er forandringsparat

Vi tilbyder dig

  • et afvekslende og fagligt udfordrende job
  • en dynamisk organisation i udvikling med strategiske mål for 2019-2023
  • en blanding af drifts- og udviklingsopgaver, hvor vi hele tiden stræber efter at blive bedre
  • fokus på tværfagligt samarbejde i teams
  • høj faglighed og stærk kollegial støtte og sparring i gruppen af ca. 30 datamanagere
  • god mulighed for selv at præge den daglige arbejdstilrettelæggelse
  • en uhøjtidelig omgangstone

Løn og ansættelse
Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikations- og funktionstillæg.

Arbejdssted er på én af RKKP's adresser på Odense Universitetshospital, i Aarhus (nær Universitetshospitalet) eller i København (Rigshospitalet).

Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder i databaserne og kontakt til kolleger.

Ansøgning
Send os din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest søndag den 14. august 2022.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 18. august

Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Roed Eriksen, afdelingsleder, Cancer og Cancerscreening, tlf. 2924 6809, mail meeeri@rkkp.dk

Om RKKP
Vi leverer viden til et bedre sundhedsvæsen. I RKKP stræber vi efter høj og ensartet kvalitet i sundhedsvæsnet – til gavn for borgere og patienter. Vi understøtter, at der skabes enighed om, hvad der er ”god behandling”, vi analyserer data og producerer viden i et tæt samarbejde med klinikere, patienter og ledelser i regionerne og på hospitalerne. Se mere om RKKP på www.rkkp.dk/om-rkkp.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.08.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Midtjylland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Software
Medicinal & Sundhed
Få opslag som dette inden alle andre

Region Midtjylland - hurtigt overblik


Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Placering
Skottenborg 26
8800 Viborg
Logo: Region Midtjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Facebook feed

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.midtjob.dk/

Find mere info på www.rm.dk

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/2066362//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.