Få opslag som dette inden alle andre

Driftsorienteret GIS-specialist

Norlys



Du bliver en del af et team af dygtige og dedikerede specialister i Norlys IT, GIS som har fokus på professionel, procesorienteret levering af Business Applications. Vores fornemmeste opgave er at sikre en god og stabil brugeroplevelse af vores systemer samt at drive, optimere, udvikle og automatisere vores GIS-platforme, så de understøtter forretningens behov.

Vores afdeling består af 7 kolleger, og er kendetegnet af godt humør, gode samarbejdsrelationer internt som eksternt og en til tider travl hverdag. Du vil arbejde sammen med erfarne og engagerede kolleger, som sætter en ære i at levere den bedste GIS-platform til vores fælles virksomhed.

Vores nye holdkammerat er velkommen både i København, Aalborg, Silkeborg og Esbjerg.

Fokus på drift, optimering og automatisering af GIS-platform
Du vil som GIS-specialist få ansvaret for at drifte, vedligeholde og udvikle GIS-platformen, som er baseret på ESRIs GIS-produkter. Du vil desuden løbende arbejde med mindre, interne udviklingsopgaver, som skal bidrage til løbende automatisering. På sigt vil der være mulighed for at udbrede kendskabet til GIS, og anvendelse af data på tværs af Norlys.

Som GIS-specialist vil du få en bred kontaktflade, da du dagligt vil være i dialog med kolleger i forskellige divisioner. Det er en del af hverdagen i afdelingen at deltage i projekter, hvor du bl.a. vil sparre med eksterne leverandører.

Dine primære opgaver vil være:

  • Drift, optimering og udvikling af primært vores ESRI GIS-platform
  • Sikring af driftsoptimeringer
  • Fejlsøgning og automatiseringer
  • Overvågning af IT- og GIS-løsninger samt services
  • Dokumentation af den samlede GIS- og IT-platform
  • Tilretning og optimering af automatiseret deployment, som sikrer optimal og stabil drift af vores applikationsportefølje
  • På sigt at udbrede kendskabet til GIS i Norlys, herunder fokus på analyser og visualiseringer baseret på GIS-data.

Relationsskabende og nysgerrig selvstarter
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling f.eks. i et Enterprise setup. Alternativt er du nyuddannet med stor interesse for, og lyst til at udvikle dig inden for drift, systemadministration, automatisering og sikkerhed i et Enterprise setup. Derudover har du interesse for GIS-område og en procesorienteret tilgang til IT Service Management, ligesom du skal kunne begå dig professionelt på både dansk og engelsk i skrift og tale. Du er struktureret, og kan lide en hverdag som består af både drifts- og projektrelaterede opgaver.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du:

  • Har kendskab til GIS - gerne ArcGIS, herunder GeoCortex
  • Kender til scripting- og udviklingssprog, gerne Python og har evnerne til at sætte dig ind i dette på GIS-området
  • ITIL-certificering
  • Erfaring med Microsoft SQL
  • Erfaring med powershell, python, C# og .net
  • Sikkerhed (certifikater, firewalls, proxy m.m.)
  • REST Services og API´er
  • Deployment via Azure DevOps Repos og Pipelines

Som person er du serviceminded og relationsskabende med en positiv indstilling til at prøve- og lære nyt. Samtidig er du kvalitetsbevidst og god til at sikre struktur og prioritering i din opgaveløsning, så deadlines overholdes. Du motiveres af at opnå resultater sammen med dine kolleger og trives i et travlt miljø med mange forskelligartede opgaver. Du har gennemslagskraft og kommunikerer klart både mundtligt og skriftligt, ligesom du evner at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og videreformidler dem i et forståeligt sprog. Sidst er det vigtigt, at du har et godt humør og har lyst til at blive en del af et velbalanceret team af ledere og specialister.

Du bliver en del af noget større!
Vi tilbyder et job i en koncern i rivende udvikling og med et stærkt økonomisk fundament. I Norlys bliver der investeret i medarbejderne, og det betyder, at du altid er i udvikling – både personligt og fagligt. Du kan med andre ord forfølge din karrieredrøm. Din markedsværdi skal stige, og ingen ambitioner er for store eller små. Samtidig vil det være muligt at få ambitioner og arbejdstid til at gå op med fleksibilitet i hverdagen, da det er vigtigt for os at sikre god sammenhæng mellem privatliv og arbejdsliv.

Vil du med på rejsen?
Er du interesseret, eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Jesper Kilsmark, på telefon 2326 9764 eller jeskil@norlys.dk.

Vi har brug for dig snarest muligt, så send os din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Placeringer:

Edison Park 1, 6715 Esbjerg N
Esbjerg

Tietgensvej 4, 8600 Silkeborg
Silkeborg

Over Bækken 6, 9000 Aalborg
Aalborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Norlys



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Midtjylland
Nordjylland
Sydvestjylland (Esbjerg)
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Internet & Multimedia
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Norlys - hurtigt overblik


Norlys
Norlys
I Norlys forsyner vi over 1 million adresser med elektricitet og internet – både i byerne og på den yderste markvej. Vi skaber bedre muligheder for den enkelte og kæmper for den grønne omstilling og et mere digitalt Danmark.

Placering
Tietgensvej 4
8600 Silkeborg
Logo: Norlys
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/2090213//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.