Få opslag som dette inden alle andre

Genopslag - Jurist med speciale i sociallovgivning til konsulentteam

Brønderslev Kommune



Vi søger en jurist med speciale i sociallovgivning til Strategi og Udvikling. Strategi og Udvikling er et konsulentteam i Sundhed og Velfærd i Brønderslev Kommune. Sundhed og Velfærd er organiseret med tre fagenheder - Visitationen, Sundhed og Ældre samt Handicap og Psykiatri.

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer pr. uge til besættelse pr. 1. december 2022.

Du bliver en del af en fagforvaltning med en række konsulenter og administrative medarbejdere, som understøtter fagforvaltningens brede opgaveløsning. Du vil indgå i opgaveløsningen på tværs af fagforvaltningen, dog vil arbejdsopgaverne primært skulle varetages indenfor Visitationen/ myndighed.

Visitationen behandler primært ansøgninger på voksenområdet indenfor serviceloven, afsnit V og VI samt dele af sundhedsloven. Afdelingen er opdelt i to myndighedsafdelinger; ”Det Specialiserede Område” samt ”Ældre og Hjælpemidler”. Som jurist skal du varetage opgaver indenfor begge afdelinger samt udførerområderne.

Den stadigt stigende kompleksitet i sagerne samt nye krav i lovgivningen udfordrer os indimellem, og vi har brug for en skarp jurist, som kan bidrage med kvalificeret juridisk sparring og støtte til sagsbehandling i sagerne.

Opgaverne er alsidige, og der kommer løbende nye til. De primære opgaver for dig vil være:

  • Bistå myndighedssagsbehandlerne i sagsbehandlingen og i nogle enkelte sager sagsbehandle – sikre den juridiske vinkel og yde juridisk sparring i komplekse sager – herunder indgå som teammedlem i fast team vedr. BPA-sager, SEL § 95 og 96
  • Sparring på sager vedrørende mellemkommunal refusion med vores faglige teamkoordinatorer, rådgivere samt vores økonomiske controller på området
  • Indgå som fast medlem af Visitationsudvalg – herunder bistå rådgiverne og teamkoordinatorer til kvalificering af indstillinger til visitationsudvalg samt bidrage til gode afgørelser
  • Videreformidling og undervisning af nye love, lovforslag, høringer, afgørelser mv. med relevans for myndighedsopgaven samt for udfører afdelingerne i Sundhed og Velfærd
  • Særlige opgaver vedrørende domsanbragte udviklingshæmmede – herunder sikring af kommunalt tilsyn, evt. deltagelse i retsmøder samt bistand til sagsbehandleren i myndighed
  • Juridisk sparring til Sundheds- og Velfærdsforvaltningens direktør, chefer, områdeledere og afdelingsledere på konkrete juridiske problemstillinger
  • Udarbejdelse af årsrapporter samt bidrag til sagsfremstillinger mv. til brug for politisk behandling fx vedr. opgørelse over magtanvendelser samt ankesager i Ankestyrelsen
  • Deltagelse i diverse arbejdsgrupper og projekter i Sundhed og Velfærd samt på tværs af forvaltningerne.

Du skal være klar til at arbejde selvstændigt med opgaverne og anvende dit forhåbentligt store og nyttige netværk indenfor området. Du vil i hverdagen få tæt samarbejde med ledere og sagsbehandlere i myndighedsafdelingen samt øvrige chefer og områdeledere i Sundhed og Velfærd.

Vi vil arbejde på at sikre dig et fagligt miljø med sparring med kommunens øvrige jurister.

Den ideelle ansøger til jobbet har følgende kvalifikationer:

  • Uddannelse som cand.jur.
  • Erfaring med juridisk sagsbehandling indenfor social- og sundhedslovgivningen gerne fra en lignende stilling
  • Velfunderet i retssikkerhedsloven og forvaltningsloven
  • Høj grad af faglighed, der kan matche ansvar og opgaver
  • Empatisk tilgang til borgere og pårørende
  • Gode kommunikative evner – bl.a. i forhold til at formidle fagsprog til ”ikke- jurister”
  • Er positiv og engageret og lægger vægt på kvalitet i opgaveløsningen og i den måde resultaterne nås på
  • Har gode personlige egenskaber og samarbejdsevner ift. at indgå i samarbejde med både eksterne og interne samarbejdspartnere.

Vi kan tilbyde følgende:
En arbejdsplads med høj grad af faglighed og masser af spændende opgaver samt med gode kolleger, god stemning og uhøjtidelig omgangstone.

Du vil få fysisk placering dels på Rådhuset i Dronninglund og Rådhuset i Brønderslev.

Du vil have udadgående funktioner til tider. Deltagelse i møder med borgere og pårørende vil forekomme. Det er muligt at benytte kommunebil ud af huset.

Vi vil understøtte din deltagelse i relevante netværk både internt kommunalt samt tværkommunalt.

Du vil modtage fast sparring på opgaverne.

Praktiske oplysninger:
Jobbet i Strategi og Udvikling er med reference til Handicap- og Psykiatrichef Pia Kornø, og har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Pia Kornø på tlf. nr. 51166015 eller på mail pia.korno@99454545.dk. eller visitationschef Ellen Lykke på tlf. nr. 41736770 eller på mail ellen.lykke@99454545.dk.

Der er ansøgningsfrist den 7. oktober 2022, kl. 12.00, og der afholdes samtaler den 12. oktober 2022.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. For den rette ansøger med de ideelle kompetencer vil der være mulighed for forhandling af individuelt kvalifikationstillæg.

I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. Du kan læse mere om ”I samspil med borgerne” og vores værdier her.

Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:

  • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
  • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
  • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv
  • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.

Ansøgningsfrist: 07.10.2022

Placering: Ny Rådhusplads, 1, 9700, Brønderslev

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brønderslev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.10.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordjylland
Uddannelse
Administration
Jura
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Administration
Jura
Politik & Samfund
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Brønderslev Kommune - hurtigt overblik


Brønderslev Kommune
Brønderslev Kommune
Uanset om du har boet her i mange år eller lige er flyttet hertil, så velkommen. Vi har store og små byer blandet mellem hinanden, og vores byer er populære. Det skyldes bl.a. muligheden for at bygge på nogle af vores attraktive byggegrunde, få børnene i vores skønne børnehaver og gøre brug af de mange fantastiske fritidsmuligheder.

Placering
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev
Logo: Brønderslev Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/2090968//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.