Få opslag som dette inden alle andre

Pædagoger til Børnehuset Ellemose i Hadsten

Favrskov Kommune



Vi står og mangler lige netop jer!

Børnehuset Ellemose søger pædagoger til to af vores vuggestuegrupper samt vores ene børnehavegruppe snarest. Stillingerne er på 35-37 timer om ugen.

Hvorfor søge hos Børnehuset Ellemose?
Vi er et hus i udvikling og har brug for netop dig/jer i denne proces.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor du får mulighed for faglig og personlig udvikling sammen med dygtige kolleger.
Vi er et hus, der brænder for relationer og interaktioner med børnene samt musik, bevægelse og udeliv.

  • Du bliver en del af en personalegruppe, der er engageret og fagligt velfunderet.
  • Du møder kollegaer, der er nærværende og passionerede.
  • Vi har en struktureret og genkendelig hverdag, hvor der samtidig er plads til spontanitet og børnenes initiativer.
  • Du kommer til at arbejde i et stort hus, hvor der er plads til forskelligheder og forskellige kompetencer.

Hvis du kan sætte flueben ved følgende, skal du uden tvivl sende os en ansøgning :-)

  • Du er pædagog.
  • Du har fokus på udvikling af pædagogisk faglighed i en professionel praksis.
  • Du kan indgå respektfuldt i sociale relationer og samarbejde med andre.
  • Du kan lede børnegrupper, hvor du organiserer og skaber inspirerende og inkluderende læringsmiljøer både inde og udenfor.
  • Du fremstår klar og tydelig i kommunikationen
  • Du kan skabe gode relationer til børn og voksne
  • Du er anerkendende i din praksis med fokus på professionel kommunikation.
  • Du har et positivt livssyn og er robust.
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i teams.
  • Du kan samarbejde med mange børn og familier.
  • Du er løsningsorienteret i din praksis.
  • Du er rummelig, fleksibel, samarbejdsvillig og stabil.
  • Du er empatisk, nærværende, engageret og ser det enkelte barn og dets kompetencer.
  • Du er rolig og kan bevare overblikket også i stressede situationer.

Børnehuset Ellemose er et integreret dagtilbud med både vuggestuebørn, børnehavebørn og et lille specialtilbud til børn med særlige behov.

Børnehuset Ellemose er lige nu indrettet i tre separate bygninger. Kærmose, som huser både vuggestue, børnehave samt en lille specialgruppe. Højmose, som er indrettet i en ombygget fløj på Hadsten Skole, og vores dejlige, store legeplads, som binder de to afdelinger sammen. Vi ligger tæt på byen, naturen og skoven.

Derudover har vi Skovmose fem minutters gang fra de to andre afdelinger lige ved siden af Favrskov Gymnasium. Skovmose er en skovbørnehave samt en naturinspireret vuggestue.

I Børnehuset Ellemose arbejder vi funktionsopdelt, hvilket betyder, at det enkelte barn ikke er tilknyttet en bestemt stue, men er tilknyttet en basisgruppe dannet ud fra relationer, venskaber og nærmeste udviklingszone og tilknyttet en primær voksen. Musik og udeliv indgår som en integreret del af hverdagen. Derved bliver musik og udeliv både en metode, mål og middel i det pædagogiske arbejde.

Børnehuset Ellemose er en del af Hadsten By-området, hvor der samarbejdes med en områdeleder og to andre dagtilbud.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og Ny Løn.

Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Camilla Bøje Madsen på tlf. 21 63 60 36 eller områdeleder Flemming Frank Rasmussen på 51 24 79 51.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Samtaler holdes løbende, så tøv ikke med at sende ansøgningen afsted eller kontakte os for mere information :-)

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Favrskov Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Openli

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Sprog, Media & Kommunikation
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Favrskov Kommune - hurtigt overblik


Placering
Skovvej 20
8382 Hinnerup
Logo: Favrskov Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/2093279//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.