Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Region Syddanmark


Er du nyuddannet eller erfaren sygeplejerske og værdsætter du en hverdag, hvor to dage ikke er ens? Ønsker du at bidrage til det gode patientforløb og at opbygge et solidt fundament for grundlæggende sygepleje? Så har du chancen nu!
Hos os får du mulighed for at dygtiggøre dig inden for både akut, kirurgisk og komplekssygepleje.

Ortopædkirurgisk Sengeafsnit D2 har en fast stilling på 37 timer pr. uge med vekslende vagter i enten dag-aften eller dag-nat til besættelse den 1. november 2022 eller efter aftale. Andet timetal kan aftales.

Sengeafsnittet er normeret til 31 sengepladser. Vi har akutte traumepatienter, der kommer døgnet rundt, men derudover varetager vi behandling af både elektive ortopædkirurgiske patienter, kæbepatienter og patienter, der kommer til amputationer eller har sår.

Som nyansat på sengeafsnit D2 bliver du modtaget af de bedste kollegaer. Du gennemgår et grundigt introduktionsprogram over 4 uger, hvor du blandt andet får tildelt en mentor og er i tæt samspil med vores forskellige kliniske specialister, vores sygeplejerske med specialefunktion samt vores oversygeplejerske. Oplæringsperioden kan forlænges, hvis du har behov for det. På vores afdeling værdsætter vi også et godt arbejdsmiljø og det at trives sammen socialt.Det styrkes ved at holde årlige fester, hvor vi mødes uden for arbejdstid og får lært hinanden at kende.

”Som nyansat i afdelingen bliver man taget rigtig godt imod. Man får en god, lang og grundig oplæring og man bliver altid mødt med et smil og får hjælp selvom der kan være travlt. Jeg har altid vidst, at specialet var det rigtige for mig, men det er bare fantastisk, at afdelingen også er et dejligt sted at være” - Malene, SSA og hygiejneansvarlig, ansat i 1 år og 4 måneder.

Vi sætter en stor ære i hele tiden at udvikle os fagligt, for at sikre en høj kvalitet i både behandling og sygepleje. Derfor har vi også et stort fokus på afvikling af undervisningsseancer med enten interne eller eksterne undervisere i samarbejde med vores kliniske specialister. Som personale er du med i en stor del af de beslutninger, der bliver truffet og har en central rolle i at finde forskellige udviklingstiltag, som du efterfølgende får lov til at implementere i afdelingen. Du kommer især til at arbejde tværfagligt med vores social- og sundhedsassistenter, læger og fysioterapeuter.
”Jeg er vild med hele vores afdeling. Både mine kollegaer og mine ledere. Vi gør alt for at hjælpe hinanden og har en skøn og glad tone fra vi møder til vi går hjem” - Louise, sygeplejerske og tværsektoriel koordinator, ansat af flere omgange over 15 år

Vi søger en kollega, som

  • Er arbejdsom, fleksibel og selvstændig.
  • Er rolig, åben og ærlig.
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Har lyst til at arbejde på et sengeafsnit med mange spændende sygeplejeopgaver, hvor hverdagen ofte er uforudsigelig.
  • Er fagligt ambitiøs og sætter en ære i at yde sygepleje af høj kvalitet.
  • Er omstillingsparat og kan holde hovedet koldt, når arbejdsopgaverne ændrer sig.
  • Har lyst til at have en hverdag med de bedste kollegaer.

Vi tilbyder en afdeling, som

  • Værdsætter og prioriterer, at vores patienter får sygepleje og behandling af høj kvalitet.
  • Stræber efter at have et højt fagligt niveau, hvor vi er entusiastiske og tør søge nye veje, så vi kan udvikle os sammen.
  • Giver en grundig introduktion og oplæring tilpasset den enkelte sygeplejerske og dennes tidligere erfaring.
  • Har forståelse for dét at være ny i sygeplejen og hvor der er plads til at stille spørgsmål i et trygt forum.
  • Understøtter, at medarbejderne får mulighed for at videreuddanne sig.
  • Lytter til nye idéer og understøtter, at nye tiltag kan afprøves.
  • Understøtter udviklingen af dine faglige og personlige kompetencer.

Lyder ovenstående som noget, du kan matche, så send os din motiverede ansøgning samt CV senest fredag den 23. oktober 2022. Ansættelsessamtaler forventes at foregå løbende.

Dine ansættelsesforhold
Din løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Pia Mathiassen på telefonnummer 40198629 eller Chefsygeplejerske Døne Bagdat på telefonnummer 79182107/21575142.

Du kan læse mere om sygehuset og afdelingen her.

Der indhentes børneattest forud for ansættelsen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lokation: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Ansøgningsfrist: 23 Oct 2022



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.10.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Sydvestjylland (Esbjerg)
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/2093303//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.