Få opslag som dette inden alle andre

Engageret og erfaren revisor til vores kontor i København

Martinsen Statsautoriseret Revisionspartnerselskab



Hos Martinsen gør vi livet nemmere for ejerledere i små og mellemstore virksomheder. Det gør vi ved at forbinde tal og mennesker. Og ved at tage ansvar. Ikke bare for årsregnskabet, men for alle de aspekter omkring virksomhedens økonomi, der kan distrahere ejerlederen fra kerneforretningen.

Derfor søger vi en engageret og erfaren revisor, som ønsker at tage medansvar for kundernes forretning. Og som ønsker at blive dygtigere – at udvikle sig fagligt og personligt.

Vi vægter, at du som medarbejder selv får indflydelse på, hvilke kundetyper du skal arbejde med, og hvilke områder du skal specialisere dig inden for – alt sammen tilpasset dine interesser og dit erfaringsniveau. Vores kundestørrelser spænder bredt, så du kan både udleve dit ønske om at fokusere på mindre og mellemstore virksomheder i både regnskabsklasse B og C.

Som erfaren og engageret revisor sikrer du de gode kundeoplevelser i København
Som revisor hos Martinsen vil du være med til at sikre gode kundeoplevelser i mindre og mellemstore ejerledede virksomheder. Du vil både have klassiske revisionsopgaver såsom udarbejdelse af regnskaber og assistanceopgaver, hvor du vil have en løbende tæt dialog med kunderne.

Du har en bred vifte af opgaver. Arbejdsdagen kan til tider være travl, men fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet gør, at du får en udviklende dag. Vores dagligdag indeholder en afveksling mellem kendte, tilbagevendende og helt nye opgaver. Dine primære opgaver vil være:

  • Håndtering af egen kundeportefølje og direkte kundekontakt
  • Medansvar i gennemførsel af revision, gennemgang samt diverse erklærings- og revisionsopgaver
  • Regnskabsudarbejdelse
  • Udarbejdelse af skattemæssige opgørelser for selskaber, personlige virksomheder og hovedaktionærer
  • Rådgivning inden for regnskab, revision, skat og moms – tilpasset dit erfaringsniveau
  • Coaching af yngre revisionsmedarbejdere og review af deres arbejde
  • Deltagelse i digitaliseringen af hele regnskabsområdet

Der uddelegeres generelt et stort ansvar til den enkelte medarbejder, og du vil desuden få mulighed for at arbejde med en række specialopgaver som f.eks. omstruktureringer i virksomheder, budgetter, generationsskifter, køb og salg af virksomheder m.m.

Din profil
Vi søger en engageret revisor, som har fagligheden i orden, og som ønsker at tage medansvar for kundens forretning.

Du har en god forretningsforståelse og en interesse i at være synlig ud imod kunderne ved selvstændigt at planlægge, udføre og afslutte opgaver. Derudover opfylder du følgende kvalifikationer:

  • En relevant økonomisk uddannelse som f.eks. HD eller cand.merc.aud.
  • Minimum 2-6 års erfaring fra revisionsbranchen
  • Gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • Struktureret og øje for både helheden og detaljen

For at få succes i rollen er det afgørende, at du motiveres af at arbejde mod et fælles mål i samarbejde med dine kolleger. Du får rig mulighed for sparring, men omvendt er det også væsentligt, at du trives med at tage personligt ansvar for dine opgaver og kunder.

Martinsen i København
Dit arbejdssted er Øster Allé 42, 4. sal i Parken.

Du får 23 erfarne og motiverede kolleger på kontoret i København. Du bliver en del af et miljø med højt til loftet, korte beslutningsprocesser og stort ejerskab, og hvor humor og en uformel omgangstone bidrager til et inspirerende arbejdsmiljø.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling og individuelt tilpasset uddannelsesstøtte.

Du har mulighed for at deltage i vores sundheds- og pensionsordning samt at tilmelde dig massageordning og diverse bruttolønsordninger. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant (sammen med de andre virksomheder i Parken), moderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

Med en karriere hos Martinsen udvikler du dig, mens vi skaber resultater sammen. Det gælder, hvis du er trainee. Og det gælder, hvis du bliver statsautoriseret. Vi tror på, at udvikling gennem ansvar er nøglen til et meningsfyldt arbejdsliv. Selvom vi er i revisorbranchen, kan vi godt lide familieliv og fritid. Hos os kan du kombinere et spændende arbejdsliv med tid og overskud til rent faktisk at have et liv. Det tror vi på, der kommer bedre revision og rådgivning ud af i sidste ende.

Lær os bedre at kende

Så send kun dit CV hurtigst muligt
Randstad forestår rekrutteringen på vegne af Martinsen.

Vi holder samtaler løbende, send derfor kun dit CV hurtigst muligt og senest 18. november 2022.

Fortæl os hvem du er, hvad du står for og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af vores kontor i København, når vi mødes til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Louise Stigel på tlf. 92 92 05 02 eller juniorkonsulent Amalie Wallin Jensen på tlf. 48 80 34 51. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist:

19. december 2022

Ansættelse:

Snarest muligt Vi glæder os til at høre fra dig!

Chris Bjørholm Dyhr
Mail: cbd@martinsen.dk

Tlf.: 35 25 07 97

Mobil: 41 38 17 97

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Martinsen Statsautoriseret Revisionspartnerselskab



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.12.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Openli

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Graduate/trainee
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Martinsen Statsautoriseret Revisionspartnerselskab - hurtigt overblik


Logo: Martinsen Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/2096917//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.