Få opslag som dette inden alle andre

Lønkonsulent til Zenegys Supportteam

Zenegy



Kan du sikre fantastisk service for vores kunder? Med reference til Team Lead bliver du en central del af den daglige servicering og support af vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du har et stort servicegen, og at det giver dig et kick at skabe succes for vores kunder – også når der er travlt.

Antallet og størrelsen af kunder er i hurtig vækst, og du skal være med til at vejlede kunderne og hjælpe dem med stort og småt, når de bruger Zenegys systemer. Med jobbet som konsulent hos os får du en unik mulighed for at være med på en vækstrejse og for at blive en del af en hverdag med mange forskellige og spændende opgaver. Zenegy er en virksomhed, der bygger på gensidig tillid, og der vil være rig mulighed for at prøve kræfter med nye opgave og for øget ansvar, når vi lærer hinanden at kende.

Dine opgaver
Sammen med kollegerne i Customer Success’ Support-team får du ansvar for indgående supporthenvendelser. Kernen i dine arbejdsopgaver vil være at vejlede vores kunder i brugen af systemet. Det indebærer bl.a.:

  • Daglig kundesupport på telefon, chat og e-mail
  • Håndtering af henvendelser, der kræver specialiseret viden om løn
  • Udarbejdelse af supportvejledninger
  • Udarbejdelse af supportvideoer
  • Ad hoc-opgaver

Om dig
Du har erfaring med løn og brænder for at levere en fantastisk oplevelse gennem hele kunderejsen. Du er klar til at springe ud i et væksteventyr, hvor service og support er en essentiel del af fundamentet for vores fortsatte vækst.

Det er vigtigt, at du har drive, og et plus hvis du har erfaring fra praksis, eller måske er du nyuddannet. Du har et grundlæggende fagligt fundament inden for lønadministration. Du ved fx:

  • hvad en lønkørsel indebærer fra A til Z for både funktionærer og timelønnede.
  • hvordan man afstemmer løn.

Derudover har du en generel forståelse og interesse for regnskab og bogføring.

Som person er du åben, pligtopfyldende, god til at hjælpe andre til succes og har et udpræget servicegen. Du trives med tal, kan lide at arbejde med løn og elsker ny teknologi; og du er klar til at træde ind i en alsidig rolle, hvor der både er fokus på personlig og professionel udvikling og gode arbejdsforhold – vi skal have det sjovt i processen.

Lidt om det praktiske
Stillingen er en fuldtidsstilling på vores kontor på Slotsmarken i Hørsholm. Vi ønsker at tilbyde vores medarbejdere gode og fleksible arbejdsvilkår og giver bl.a. mulighed for at arbejde hjemmefra efter individuel aftale, firmapension og kantineordning.

Om Zenegy
Zenegy gør op med det klassiske løn- og økonomisoftware. Vi bevæger os på en åben platform af innovation, integration og brugervenlighed, og vi vokser hurtigt. For at understøtte vores vækst, søger vi lige nu flere talentfulde og passionerede kolleger til vores hovedkontor i Hørsholm. Du bliver en del af et professionelt og engageret team med mange spændende profiler. Vi vægter kultur og fællesskab højt, og vi mener det, når vi siger, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Skal du være en af os?

Du kan læse mere på zenegy.com.

Hvordan ansøger du?
Vi har en mission om at få alle til at føle sig værdsat på arbejdet. Det er kun muligt, hvis vores team afspejler mangfoldigheden i verden omkring os - og det starter med, at du trykker på ”Ansøg”, selvom du er bekymret for, at du måske ikke kan sætte kryds i alle felterne! Vi omfavner og opfordrer folk fra alle baggrunde til at søge – uanset race/etnicitet, hudfarve, religion, nationalitet, køn, køn, seksuel orientering, alder, civilstand, handicap, neurodiversitet, socioøkonomisk status, kultur eller tro.

Har du spørgsmål vedr. stillingen eller Zenegy, er du velkommen til at kontakte Team Lead Anders Petersen, mail anders.petersen@zenegy.com. Vi connecter også med glæde på LinkedIn og svarer på spørgsmål:-)

Vi indkalder og afholder løbende samtaler, indtil den rette kandidat er fundet. Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest muligt.

Ansøgningsfrist:
Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Zenegy



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordsjælland
Uddannelse
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Administration
IT - Software
Internet & Multimedia
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Zenegy - hurtigt overblik


Zenegy
Zenegy
Fra vores hovedkontor i Hørsholm arbejder vi mod at bane vejen for en helt ny generation af lønsystemer. Et lønsystem, hvor man gør op med det klassiske løn-setup og i stedet bevæger sig på en åben platform af innovation og brugervenlighed.

Placering
Slotsmarken 16
2970 Hørsholm
Logo: Zenegy
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/2099956//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.