Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk audiolog søges til projekt på OUH

Region Syddanmark


På Høreklinikken, Odense Universitetshospital søger vi en klinisk audiolog, der kan indgå i projektet UAud (User-operated Audiometry). Stillingen er til besættelse per 1. november 2022 eller efter aftale og løber til og med 30. september 2024.

UAud er et projekt, der arbejder med en brugerdrevet audiometriløsning, som vi er i gang med at afprøve. Det er ambitionen at høreprøverne fra UAud er på højde med traditionelle høreprøver således, at høreapparater kan tilpasses på baggrund af en UAud høreprøve.

Din opgave i projektet bliver at implementere løsningen på en eller flere af Høreklinikkens lokationer. Der kan også komme opgaver, hvor løsningen også forsøges implementeret på andre lokationer eks. i speciallægepraksis.

Herudover forventer vi, at du indgår i et konstruktivt samarbejde med de øvrige projektpartnere. Projektet, der er støttet af Innovationsfonden og William Demant Fonden er et samarbejde mellem Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet, Interacoustics og Demant.

Vi forventer, at du har en baggrund med erfaring inden for klinisk audiologi. Du har en uddannelse inden for audiologi eller audiologopædi eller beslægtede uddannelser på kandidatniveau. Du har en flydende og god kommunikation på dansk med patienter, da projektet indeholder meget patientkontakt. Vi ser gerne, at du også har erfaring fra andet projektarbejde evt. med en forskningsbaggrund, således at du også vil kunne bidrage til de mere akademiske aspekter af projektet.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet audiolog eller audiologopæd med en kandidat i audiologi eller audiologopædi.
  • Har erfaring med at foretage audiometri
  • Sætter patienten først, bl.a. ved altid at inddrage patientens præferencer
  • Værdsætter samarbejde højt i afdelingen og med samarbejdspartnere
  • Er målrettet, ansvarsbevidst og selvstændig
  • Er fleksibel og kan være i, at der sker forandringer
  • Er interesseret i udvikling og arbejder med implementering af nye løsninger.
  • Er loyal over for projektet og afdelingen også i forbindelse med de ændringer i arbejdsgange, der skal indføres.

Vi tilbyder:

  • En afdeling hvor der er fokus på best practice og altid kombinerer denne med patientens præferencer
  • En afdeling, hvor der er foregår flere forskellige projekter med forskning og udvikling
  • Gode og omsorgsfulde kollegaer på Høreklinikken men også i det projektteam, som du skal samarbejde med
  • God indføring i projektet og afdelingen
  • En afdeling der arbejder med at skabe det gode arbejdsmiljø og i høj grad er lykkes med det
  • En afdeling hvor ledelsen lytter til medarbejderne og altid forsøger at skabe den bedste arbejdsplads for dig og fællesskabet

Lidt om Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F
Høreklinikken er en del af Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F. Høreklinikken har ca. 60 ansatte, fordelt på læger, audiologer, audiologiassistenter, ørepropteknikere, audiologopæder og sekretærer. Hertil kommer et varierende antal elever og studerende fra SDU.
Vi undersøger og behandler børn og voksne med høreapparater, tinnitus og/eller hyperacusis.
Vi er ligeledes ansvarlige for udredning og behandling af voksne med behov for CI, samt udredning af høretab hos børn under 3 år i Region Syddanmark.

Ansøgningsfrist: 2. oktober 2022

Samtaler forventes afholdt i uge 40 eller 41.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst
Der vil blive indhentet børneattest ved ansættelse

For spørgsmål til stillingen
Kontakt: Jesper Hvass Schmidt, overlæge ph.d.,

Lokation: Odense

Ansøgningsfrist: 02 Oct 2022



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (02.10.2022)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Sønderjylland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
IT - Software
Medicinal & Sundhed
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/2108659//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.