Få opslag som dette inden alle andre

Leder til Projekter og Tekniske Systemer, Teknisk Afdeling, Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark


Har du evnerne og motivationen til at gå forrest, og understøtte dine medarbejdere i at skabe gode resultater, til gavn for vores patienter og medarbejdere? Vil du være med til at gøre en forskel, ved at levere bæredygtige og fremtidssikre løsninger inden for byggeri og tekniske systemer til hele Sygehus Lillebælt?
Som ny leder for Projekter og Tekniske Systemer, skal du lede 19 medarbejdere, der varetager opgaver inden for projektering, byggeri, teknik, telefoni, energi og klima. Det er opgaver, der har stor betydning for, at vi skaber sikre og ordenlige rammer til vores kolleger på tværs af sygehusene, og som spiller en afgørende rolle i vores ambition om, at Sygehus Lillebælt kan tilbyde den bedste behandling til vores patienter.

Du kan se frem til at træde ind i en organisation med et formål om at sætte patienten først, og hvor ordentlighed i både beslutninger og løsninger står højt på den strategiske dagsorden.

En kompleks og udfordrende hverdag
Som leder, skal du være med til at skabe fremdrift i en afdeling, hvor vi har en varierende opgaveportefølje, og hvor vi samtidig kan have 3 komplekse projekter til hver +60 millioner, 25 projekter til hver 3-10 millioner samt, et utal af mindre projekter. I samspil med dine medarbejdere, skal du sætte retning, prioritere og understøtte opgaveløsningen, så vi når i mål med vores aktiviteter.

Du får både personaleledelse og faglige ledelse af medarbejdere, der spænder fra projektledere til specialister. Her skal du lede og understøtte både den faglige og kulturelle udvikling af afdelingen, og du kommer til at sparre med medarbejderne om faglige problemstillinger, og selv bidrage med faglige kompetencer inden for byggeri.

Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med de kliniske afdelinger, hvor du naturligt indgår i dialog med både kollegaer, ledelse og direktion om behov og muligheder. Du får til opgave at skabe synergi mellem vores projekter og tekniske systemer, så vi tilbyder ensartede og helhedsorienterede løsninger med fokus på bæredygtighed og kvalitet på tværs af Sygehus Lillebælts matrikler.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant teknisk uddannelse, og at du har erfaring med projektledelse inden for byggeri og projekter. Din erfaring kan eventuelt komme fra teamledelse, byggeledelse eller afdelingsledelse.

Du er motiveret for personaleledelse, og evner at bevare overblikket i komplekse sager og i sager med stærke interessenter. Du er i stand til at prioritere i en travl hverdag, og formår at skabe overblik, engagement og struktur på arbejdspladsen.

Du formår at være skabe relationer og være nærværende, men kan samtidig stå fast, sige fra og indgå i dialog med medarbejdere og samarbejdspartnere om, hvad der er mulighed for inden for de givende rammer.

Vi tilbyder
På Sygehus Lillebælt vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt niveau. Vi har masser af komplekse og udfordrende opgaver, som du bliver en aktiv del af, og der er rig mulighed for faglige udfordringer og personlig udvikling. Dine kolleger og samarbejdspartnere er både ambitiøse og kompetente, og motiverede af at kunne gøre en forskel. Du kan læse mere om Sygehus Lillebælt her https://www.sygehuslillebaelt.dk

Ansøgning
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Teknisk Chef Niels Abildsten på telefon 29 11 98 88. Vi ser frem til at modtage dit CV og ansøgning.

Der er ansøgningsfrist den 3. oktober 2022. Vi afholder første samtalerunde i uge 41 og anden samtalerunde i uge 42. Til første samtale skal du forberede en case og mellem samtalerne, vil du blive bedt om at besvare en personlighedstest.

Lokation: Kolding

Ansøgningsfrist: 03 Oct 2022



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.10.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Sydøstjylland
Uddannelse
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Organisation & Ledelse
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Konstruktion & Beregning
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Projektledelse
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/2114344//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.