Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk IT, Odense Universitetshospital søger erfaren Incident Manager til Region Syddanmarks nye elektroniske patientjournal, EPJ SYD

Region Syddanmark


I løbet af det seneste år har alle regionens sygehuse fået en ny elektronisk patientjournal, EPJ SYD. Applikationen består af moduler til patientadministration, klinisk proces, medicin, rekvisition og svar samt booking og understøtter det kliniske arbejde. EPJ SYD anvendes hver dag som primært dokumentationsredskab af det kliniske personale.
Incident Manager har ansvaret for at sikre, at EPJ SYD hurtigst muligt kommer tilbage i normal drift i tilfælde af incidents. Du er med til at følge op på alle incidents, der opstår på applikationen. Du kommer til at varetage koordineringsopgaver mellem drift, leverandør og forretning, når der opstår situationer, der kræver hurtig handling.

Incident Manager samarbejder med mange interessenter i forvaltnings- og driftsorganisationen med henblik på at foretage forretningsmæssige afklaringer samt sikre tilretning og detaljering af krav til EPJ-applikationen. Det er en vigtig del af rollen som Incident Manager, at du medvirker til at udfordre løsningerne på incidents både teknisk og forretningsmæssigt.

De væsentligste opgaver for Incident Manager er:

  • Styring af og opfølgning på incidents
  • Sikre prioritering af incidents med hensyntagen til klinikkens behov og med patienten i fokus
  • Ansvarlig for afholdelse af incidentboardmøder med de lokale forvaltninger i RSD
  • Håndtere kritiske og alvorlige incidents samt sikre kommunikation til relevante parter
  • Sikre velfungerende snitflader til øvrige processer og interessenter
  • Sikre opfølgning og evaluering på incidents for løbende optimering

Din uddannelsesmæssige baggrund og profil
Vi forestiller os, at du har en sundhedsteknologisk baggrund, f.eks. som ingeniør, diplomingeniør eller lignende, men andre IT-tekniske uddannelser kan også være relevante. Det er væsentligt, at du har bred teknisk forståelse og viden om kliniske IT-systemer og integration mellem systemerne. Du har flere års erfaring med incident proces/ITIL, hvor incidents håndteres i samspil med test- og defectprocesser samt udvikling på applikationen.

Det er vigtigt for os, at du er nysgerrig af natur og kan skabe fremdrift på løsning af incidents i et uformelt, dynamisk og til tider hektisk miljø. Vi vægter desuden højt, at du formår at skabe og fastholde overblik over incidents.

Du har lyst til at arbejde med både at definere og implementere effektive processer og de operationelle opgaver omkring drift, incident og problem management. Du er løsningsorienteret og tænker kreativt, når det kommer til at finde løsninger på problemer. Du er social og handler proaktivt, og du opbygger viden i tæt samarbejde med dine kolleger. Vi forventer, at du kan forstå og formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt.

Derudover forventer vi, at du:

  • er selvstændig og kan arbejde både proces- og resultatorienteret
  • er hjemmevant i dialogen med mange aktører og kan kommunikere med forskellige faggrupper
  • kan begå dig sammen med kollegaer og fungerer godt i et team
  • forstår at sætte dig for bordenden og drive beslutningerne
  • evner at skabe tillid, engagement og følgeskab
  • er i stand til bevare en god tone og et godt humør når du møder modstand
  • deler viden, samt søger sparring og støtte fra dine kolleger
  • er fleksibel når der skal håndteres kritiske og alvorlige incident

Vi tilbyder:
En spændende og travl hverdag på en arbejdsplads med stor politisk opmærksomhed, og hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg på processer og opgaver. Du får en væsentlig rolle i EPJ Forvaltningen med en bred kontaktflade til en række samarbejdspartnere og eksterne leverandører og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af Release og Applikationsteamet og får 13 nye kolleger med forskellige kompetencer, der lægger vægt på faglig sparring, et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og kvalitet i opgaveløsningen.

Stillingens organisatoriske forankring i Klinisk IT
Vi er en afdeling med ca. 180 medarbejdere og har en bred opgaveportefølje, der omfatter organisatoriskeog tekniske IT projekter, udviklings- og implementeringsprocesser, drift- og supportopgaver, samt regionaleoglokale forvaltningsopgaver. Organisatorisk er vi fordelt på 5 funktionsområder (IT Drift og Support, Digitalisering og Forvaltning, EPJ Forvaltning, Test og Kvalitetssikring og Udvikling).Til afdelingen er knyttet et ledelsessekretariat. Afdelingen ledes af en afdelingschef, som vores funktionsledere refererer. til. Afdelingschefen refererer til den administrerende sygehusdirektør.

Stillingen er placeret i EPJ Forvaltningen i Klinisk IT, hvor der p.t. er ca. 40 medarbejdere som arbejder med forvaltning og udvikling af EPJ SYD. Du refererer til funktionslederen for EPJ Forvaltning og vil i det daglige arbejde have et tæt samarbejde med teamleder for Release og Applikationsstyring.

Ansættelsesvilkår
Vi ønsker stillingen besat senest den 1. november 2022. Det er en fast stilling på fuld tid. Vi anvender 3 måneders prøvetid i Region Syddanmark, og ansættelsen sker i henhold til overenskomst med enten AC eller HK/IT-overenskomst. Arbejdsstedet er i Odense, og der er mødeaktiviteter i både Vejle samt på sygehusenhedernes matrikler i regionen.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til teamleder Marianne Møller på tlf. 3055 8948 eller mail

Ansøgningsfristen har i første omgang været den 23. september 2022 og, er den 22. september, forlænget til den 21. oktober 2022, i det vi ønsker et større og bredere kompetencefelt.

Samtaler kan forekomme løbende og senest ultimo oktober.

Mission (dette er vi sat i verden for)

Vi leverer professionel IT sammen med klinikken og til gavn for patienterne

Vision (vores ledestjerne)

Klinikerne er glade for og trygge ved de løsninger vi leverer

Lokation: EPJ forvaltning

Ansøgningsfrist: 21 Oct 2022



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Uddannelse
Administration
IT
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Organisation & Ledelse
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Medicinal & Sundhed
Rådgivning & Support
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/2119118//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.