Få opslag som dette inden alle andre

Quality Engineer til vores produktion i Danfysik

DANFYSIK A/S


Er du dygtig til kvalitetsarbejde og en standhaftig og analytisk fejlfinder? Så har du nu chancen for at blive en del af Danfysik, som er en af verdens førende virksomheder inden for udvikling og fremstilling af højkvalitetsudstyr til partikelaccelerator-laboratorier, sundhedsvæsen og industri.
I jobbet som Quality Engineer er du med til at sikre kvaliteten af vores accelerator-produkter til både forskning og industri. Din erfaring fra tidligere stillinger, samt din analytiske tilgang til arbejdet, vil være med til at skabe bedre resultater for Danfysik og for vores kunder.

Kvalitetssikring af accelerator-produkter
Som Quality Engineer i Danfysik bliver du en del af udviklingen af kvalitetsfunktionen, og du skal være med til at sikre kundernes krav til produkterne. Du skal samtidig være med til at gøre Danfysik til en endnu mere attraktiv leverandør af accelerator-komponenter.

Dine primære opgaver vil være:

  • Sikring af korrekt dokumentationsniveau i produktionen og andre steder i organisationen
  • Sparring i projekter om fejlretning og godkendelse af fejlretning
  • Gennemførelse af intern og ekstern audit
  • Træning af medarbejdere i kvalitetssystemet

Du vil i høj grad selv få ansvar for udførelsen af dine opgaver, samt have dialogen med afdelingerne om behov for hjælp.

Struktureret og analytisk fejlfinder
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør. Det vigtigste er dog, at du har erfaring med kvalitetsarbejde og kvalitetsfunktionen i en virksomhed, og at du kender til kvalitetssystemer og deres anvendelse. En forudsætning for at opnå succes i jobbet, er en grundlæggende forståelse for ISO 9001 eller tilsvarende, erfaring med håndtering af afvigelser og afvigende produkter, ændringsstyring og opbygning af testdokumentation.

Derudover forventer vi, at:

  • Du er struktureret og ved, at det rigtige resultat kan være værd at vente på
  • Du er analytisk, og er i stand til at finde en årsag ud af mange forskellige parametre i nogle komplekse projektforløb
  • Du kan formulere dig på engelsk i skrift og tale. Danfysik er en international virksomhed, så al kommunikation med Danfysiks omverden foregår på engelsk
  • Du er erfaren bruger af systemerne i Office-pakken, og gerne avanceret bruger af Excel og databaseopsætning

Det er nødvendigt, at du har kørekort og egen bil til rådighed, da dele af jobbet vil involvere besøg på vores produktionsenhed i Jyllinge.

Danfysik A/S
Danfysik beskæftiger 80 medarbejdere. Vi udvikler, designer og producerer udstyr til det globale fysikforskningsmarked, som vi har gjort i mere end 50 år. Vores hovedprodukter omfatter højstabile strømforsyninger, ion- og elektronacceleratorer samt magnetiske systemer og komponenter til styring af partikelstråler. Vi eksporterer til hele verden og er en af de førende leverandører på området. Danfysik A/S er et helejet datterselskab af Teknologisk Institut.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Quality Manager Tomas Bruunshuus Sørensen på tlf. 7220 2254.

Vi indkaldes løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 2. oktober 2022. Vi tager stillingsopslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Lokation: Taastrup

Ansøgningsfrist: 02 Oct 2022



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (02.10.2022)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østsjælland
Uddannelse
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Data & analyse
Konstruktion & Beregning
Produktion
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

DANFYSIK A/S - hurtigt overblik


DANFYSIK A/S
DANFYSIK A/S
Danfysik provides high performance particle accelerators and related equipment for research, health care and industry globally. Danfysik’s success is based on the strong combination of our dedicated employees, our high quality products and technology, and on the trust we meet from our customers all over the world.

Placering
Gregersensvej 8
2630 Taastrup
Logo: DANFYSIK A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/2119818//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.