Få opslag som dette inden alle andre

Reumatologisk Ambulatorium, OUH Svendborg Sygehus søger sygeplejerske 37 timer/uge

Region Syddanmark


Ønsker du at blive en del af et afsnit med høj faglighed, hvor du får brug for alle facetter af din sygepleje, og hvor der er fokus på de gode patientrelationer, så læs endelig videre.
Vi søger en sygeplejerske 37 timer/uge til vores team i Reumatologisk ambulatorium i Svendborg.
Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2022 eller efter aftale.
Arbejdstiden vil være fordelt med 1/3 på Medicinsk Sengeafsnit MS, herunder hver 3. weekend og 2/3 i Reumatologisk Ambulatorium.

Om reumatologisk Ambulatorium
Reumatologisk Ambulatorium i Svendborg er en dynamisk arbejdsplads, som brænder for reumatologien.
Vi modtager patienter i alle aldre med reumatologiske lidelser. Specialet omfatter primært de inflammatoriske ledsygdomme: reumatoid artrit, psoriasis artrit, artritis urica og spondylartrit samt de inflammatoriske bindevævsssygdomme: polymyalgi og storkarsbetændelse.
Patienterne kommer til udredning og fortsat kontrol i vores ambulatorium efter diagnosticering.

Som sygeplejerske følger vi patienterne tæt i vores tværfaglige forløb, og vi har et særligt fokus på de nydiagnosticerede patienter. Opfølgningen sker i form af selvstændige sygeplejekonsultationer enten ved fremmøde eller virtuelt (telefon/video). Målet med indsatsen er, at patienterne får den bedst mulige støtte i håndteringen af deres kroniske sygdom, således at de opnår det højeste niveau af mestring.

Ud over selvstændige konsultationer har sygeplejerskerne også flere andre opgaver bl.a. i.v.-behandlinger med biologisk medicin.

Vi har familiefokuseret sygepleje som referenceramme og arbejder med tværfagligt fokus, hvilket er udgangspunktet for, at vi sammen med patient og pårørende, kan finde den bedste behandling til den enkelte. Vi har fokus på kontinuitet, så patienten i videst mulige omfang møder den samme sygeplejerske og læge ved kontakt til ambulatoriet.

Hos os er der udviklingsmuligheder i form af supervision i klinikken og selvstændigt arbejde i små tværfaglige teams. Er du interesseret i forskning, har vi et stærkt team inden for både læge- og sygeplejeforskning.

Vi vægter det gode arbejdsmiljø, individuel kompetenceudvikling, tværfaglighed og et godt socialt miljø.

Om Medicinsk Sengeafsnit MS:
Som sygeplejerske på MS vil du indgå i en afdeling med en stærk faglig sygeplejeprofil. Du vil blive omgivet af 46 dygtige kollegaer på tværs af fire specialer. Alle med stor passion for den medicinske patient. Du vil opleve en hverdag med stor variation i sygeplejeopgaverne. Fra det akutte til det stabile forløb, med sygepleje til kroniske- samt terminale patienter.

Afdelingen er specialiseret med 24 senge bestående af fire specialer:

  • Det Gastroenterologiske speciale: her plejes og behandles patienter med Levercoma, Mb Crohn og Colitis Ulcerosa.
  • Det Lungemedicinske speciale: her plejes og behandles patienter med KOL, Astma, Infektionssygdomme og patienter med sepsistilstande.
  • Det Endokrinologiske- og Reumatologiske speciale: her plejes og behandles patienter med bl.a. Diabetes, Ketoacidose, Stofskiftesygdomme samt Reumatologiske sygdomme.

Afdelingen har som noget nyt ansat hverdagsrehabiliterende ergoterapeuter og fysioterapeuter i afdelingen. Således har patienten fået et endnu stærkere team omkring sig, der værner om det tværfaglige samarbejde.

Vi kan tilbyde:

  • Individuel, målrettet introduktion og oplæring både i ambulatorium og sengeafsnit
  • Fagligt stolte, kompetente og engagerede kollegaer, som vægter et godt lærings- og arbejdsmiljø og som arbejder fokuseret med patient- og pårørendeinddragelse
  • En udfordrende og til tider uforudsigelig hverdag, hvor du som sygeplejerske har mange selvstændige funktioner
  • Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, hvor refleksion over praksis prioriteres højt, og hvor vi er nysgerrige på hinandens sygepleje
  • Mulighed for tæt tværfagligt samarbejde med læger og lægesekretærer
  • Mulighed for efteruddannelse på flere områder f.eks. omkring patienten med kronisk sygdom og familiefokuseret sygepleje

Vi søger en sygeplejerske med:

  • lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde i ambulatoriet til gavn for patienten
  • gode kommunikative evner og rummelighed
  • fokus på at arbejde målrettet med at medinddrage patient og pårørende
  • evne til at prioritere egne opgaver
  • evne til at tage ansvar for din egen udvikling i samarbejde med os
  • engagement, faglig stolthed og lyst til at præge udviklingen og kulturen i Reumatologisk Ambulatorium
  • lyst til og mod på at arbejde både i ambulatoriet samt i sengeafsnittet, hvor udfordringerne er anderledes

Yderligere oplysninger
Hvis ovennævnte har vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Pia Toftegaard på telefon 20 21 04 30 eller for yderligere information.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske Regioner og er omfattet af Ny Løn. Det betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Det er derfor vigtigt, at du vedlægger en fuldstændig oversigt over uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring.

Ansøgning stiles til chefsygeplejerske Ann-Britt Juul, Medicinsk Afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus og søges elektronisk.

Ansøgningsfristen er 9. oktober og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.

Læs evt. mere om OUH, samt afdelingen på www.OUH.dk

Lokation: Svendborg

Ansøgningsfrist: 09 Oct 2022



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.10.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/2122618//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.