Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge søges til Neurologisk Afdeling N med primær funktion i Demensklinik Fyn, Svendborg

Region Syddanmark


Vi søger en afdelingslæge til Neurologisk Afdeling N, Odense Universitetshospital (OUH) med primær funktion i vores demensklinik i Svendborg pr. 1. januar 2023 eller efter aftale.

Dine arbejdsopgaver
Stillingen ønskes besat af en speciallæge i neurologi, som har interesse for samt et godt kendskab til demenssygdomme. Arbejdsopgaverne omfatter primært den ambulante funktion i demensklinikken. Vagtarbejde og stuegang på vores matrikel i Odense indgår i stillingen.

Neurologisk Afdeling N varetager den postgraduate videreuddannelse af læger samt uddannelse af lægestuderende. Der lægges derfor stor vægt på interesse i og erfaring med supervision og konstruktiv feedback. Du vil skulle deltage aktivt i forsknings- og innovationsopgaver i vores afdeling.

Vores forventninger og dine kvalifikationer

  • Du er speciallæge i neurologi med interesse for og erfaring med demenssygdomme
  • Du har et højt fagligt niveau og kendskab til afsnittets kliniske opgaver
  • Du har gode kommunikative og pædagogiske evner
  • Du vægter samarbejde med afdelingens medarbejdere og mange samarbejdspartnere højt
  • Du deltager aktivt i forskning og innovation
  • Du vægter uddannelse og kompetenceudvikling højt
  • Du bidrager proaktivt til et godt arbejds- og uddannelsesmiljø og sikrer god trivsel i afsnittet
  • Du sikrer en vedvarende kvalitetsudvikling af afdelingens ydelser
  • Du har en forståelse af Neurologisk Afdelings kerneopgave i tråd med Odense Universitetshospitals ambition om at være patientens universitetshospital og formår at tydeliggøre dette i hverdagen

Vores demensklinik
Demensklinikken i Svendborg er en velintegreret del af Neurologisk Afdeling N. Demensklinikken varetager udredning, diagnostik og behandling af patienter fra Fyn og omkringliggende øer på hoved- og regionsfunktionsniveau samt af patienter fra hele Region Syddanmark på højt specialiseret niveau inden for demenssygdomme.

Demensklinikken flyttede i foråret 2020 til Svendborg i nyindrettede og demensvenlige lokaler. Vores demensteam består af personale med stor erfaring inden for henholdsvis neurologi, psykiatri og geriatri. Teamet udgøres af syv speciallæger i neurologi, psykiatri og geriatri, syv sygeplejersker, tre psykologer og tre lægesekretærer. Vi arbejder på tværs af specialer og faggrupper i et godt arbejdsmiljø, hvor høj faglighed, udvikling, forskning, uddannelse og arbejdsglæde er nøgleord. Vi har et meget tæt samarbejde med vores Klinik for Bevægeforstyrrelser i Odense. På den måde styrker og integrerer vi vores indsats inden for de neurodegenerative sygdomme.

Vores afdeling
Neurologisk Afdeling N dækker samtlige subspecialer inden for det neurologiske område.

Neurologisk Afdeling N har seks professorer, 22 overlæger og 13 afdelingslæger. Dertil over 25 læger i uddannelsesstillinger. I alt har Neurologisk Afdeling ca. 340 medarbejdere.

Afdelingen har et sengeafsnit i Odense med 14 cerebrovaskulære senge og 11 senge for almen neurologi. I Svendborg har afdelingen et neurorehabiliteringsafsnit med p.t. 30 senge samt to semineurointensive senge. Vores ambulatorier består af tværfaglige teams indenfor samtlige subspecialer. Akutte neurologiske patienter vurderes i den neurologiske del af Fælles Akutmodtagelse (FAM).

Klinisk Neurofysiologisk Afsnit er en integreret del af Neurologisk Afdeling og varetager EEG, ENG, EMG, PSG og MSLT, evokerede potentialer, intraoperativ monitorering ved hjerne- og rygkirurgi (IOM) samt testning af det autonome nervesystem.

Neurologisk Forskningsenhed er en del af Klinisk Institut ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet (SDU). Forskningen varetages af seks professorer samt lektorer med tilknyttede Ph.d.-studerende ved enheden.

Neurologisk Afdeling indgår i tæt samarbejde med Neurobiologisk Forskning, Institut for Molekylær Medicin (IMM), SDU.

Det nye OUH
I 2024 står Danmarks største nybyggede universitetshospital færdigt. Det nye OUH bygges i forlængelse af Syddansk Universitet og vil udgøre et kraftfuldt center for behandling, forskning og uddannelse i absolut topklasse. Neurologisk Afdeling N er langt i forberedelsesarbejdet frem mod det nye OUH. Vi har en fast strategi, der løbende omsætter vores forberedelser til konkrete ændringer i den kliniske hverdag.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen vil finde sted i henhold til Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.

Ansøgningen disponeres i forhold til de syv lægeroller.
Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for autorisation, speciallægeanerkendelse og eventuel efteruddannelse.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte cheflæge Michael Oettinger, telefon 65 41 24 75, mobil 21 64 67 56, mail: eller ledende overlæge Sohad Fadel Ghadhban, telefon 63 20 23 41, mail:

Ansøgningsfrist: Onsdag den 12. oktober 2022.

Samtaler forventes afholdt i uge 43.

Lokation: Svendborg

Ansøgningsfrist: 12 Oct 2022



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.10.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/2128734//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.