Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge med UKYL-funktion søges til Anæstesiologisk Intensiv Afd. V, OUH Svendborg Sygehus

Region Syddanmark


Vi søger en speciallæge, der har lyst til at være en del af uddannelsesteamet omkring den lægelige uddannelse i vores afdeling. I funktionen som uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) har du en central rolle i - sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge, vores anden UKYL, vores PUF-lektor samt cheflægen - at udvikle og optimere uddannelsen til gavn for vore læger i såvel intro- som HU-stillinger.

Herudover indgår du i afdelingens drift på såvel operationsområdet som Intensiv, og der kan være mulighed for - afhængigt af interesse og kvalifikaitoner - at indgå i akutlægebilsordningen.

Du forventes ligeledes at bidrage konstruktivt til at føre Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V. styrket igennem det igangværende generationsskifte og sygehusets transformation til specialsygehus.

Personlige egenskaber

  • Du er ambitiøs på patientens vegne og kan samarbejde såvel mono- som tværfagligt, og dermed bidrage til at skabe gode patientforløb.
  • Du er en person, som ser muligheder i stedet for begrænsninger.
  • Du engagerer dig, har visioner og er motiveret for at bidrage både menneskeligt og fagligt til en velfungerende afdeling.
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Dine kompetencer

  • Dansk autorisation som speciallæge i Anæstesiologi.
  • Bred og relevant faglig viden og erfaring.

Dine arbejdsopgaver

  • Være en engageret medspiller i at fremme den lægelige uddannelse i afdelingen.
  • Deltage i afdelingens daglige drift, uddannelse og undervisning.
  • Vagtforpligtelse som bagvagt med delt tilstedeværelses vagt.

Vi tilbyder dig

  • Mulighed for faglig stor bredde inden for både klinisk anæstesi, intensiv terapi og eventuelt akutlægebil.
  • Opdateret udstyr på alle afsnit.
  • En spændende og varieret hverdag.
  • Et godt arbejdsmiljø, gode kolleger og fleksibel arbejdsplanlægning.
  • Lydhør og udviklingsorienteret afdelingsledelse.
  • Gode muligehder for fortsat personlig og faglig udvikling, herunder efteruddannelse.

Om afdelingen
Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V. er en klinisk tværgående afdeling, normeret til 232 fuldtidsstillinger og fysisk placeret på to matrikler i henholdsvis Svendborg og Nyborg.
Afdelingen har ansvaret for operationsområdet (OperationsområdeSyd), det perioperative område (Forberedelse- og Opvågning (FOPA)), Intensiv samt Den Sydfynske Akutlægebil.

Operationsområde Syd dækker over tre fysiske lokaliteter:

  • Bedøvelse og Operation 3 i Svendborg (3. sal) med 9 operationsstuer til indlagte / sammedagskirurgiske elektive og akutte patienter og aktuelt 4 kirurgiske specialer (kirurgi, urologi, ortopædkirurgi og gynækologi / obstetrik).
  • Bedøvelse og Operation 2 i Svendborg (2. sal) med 5 operationsstuer og aktuelt 4 kirurgiske specialer (urologi, ortopædkirurgi, otologi og gynækologi).
  • Bedøvelse og Operation NY i Nyborg med 5 operationsstuer og aktuelt 1 kirurgisk speciale (kirurgi). Her varetages sterilfunktionen ligeledes af Afdeling V.

I afsnittene for Forberedelse- og Opvågning (FOPA) varetages modtagelse, forberedelse til operation, opvågning og hjemsendelse af elektive patienter i forhold til de tre operationsgange. Vi har et tæt samarbejde med vores kirurgiske samarbejdspartnere om at skabe de bedste sammenhængende patientforløb og har en løbende dialog om tilpasning og optimering.

Intensivafsnittet i Svendborg er en niveau II afdeling med 6 intensive behandlingspladser samt 2 behandlingspladser dedikeret til den regionale funktion for intensiv neuro-rehabilitering.

Den sydfynske akutlægebil er ligeledes funderet i afdelingen.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst.

Hovedtjenestestedet er Svendborg Sygehus, dagtjenester på matriklen i Nyborg må påregnes.

Tiltrædelse 1. januar 2023 eller efter aftale.

Ansøgningen
Ansøgningen inkl. CV indsendes online på nettet.

Ansøgningsfrist: mandag 10. oktober 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte:

Cheflæge Henrik Stougaard

Telefon: 30 55 87 39

Email:

Lokation: Svendborg

Ansøgningsfrist: 10 Oct 2022



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.10.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/2129717//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.