Få opslag som dette inden alle andre

Europa-Parlamentet søger lønnede trainees til foråret 2023

Europa-Parlamentet i Danmark



07-10-2022Brænder du for at få praktisk EU-erfaring? Vil du opleve det europæiske demokrati in action helt tæt på? Kickstart din karriere som trainee hos Europa-Parlamentet, og få fem forrygende måneder i København, Bruxelles eller et andet sted i Europa. Traineeperioden løber fra den 1. marts 2023 til den 31. juli 2023.

Vælger du Parlamentet i København, vil du som trainee indgå i et velfungerende team, der arbejder med at skabe opmærksomhed om arbejdet i Europa-Parlamentet og dets 14 danske medlemmer. Vi laver alt fra at assistere medier og borgere, der søger viden om EU til afholdelse af seminarer, konferencer og foredrag. Vi samarbejder tæt med andre EU-institutioner og en række interesseorganisationer og offentlige institutioner i ind- og udland.

Læs mere om de forskellige stillinger her:

Om opgaverne – de forskellige profiler
Stilling 1: Profil: Kommunikation og events (i København)
Du vil deltage i kontorets aktiviteter med at fortælle danskerne om Europa-Parlamentets arbejde. Det betyder bl.a., at du vil prøve kræfter med mange forskellige kommunikationsopgaver – fra længere politiske analyser til korte tweets og Instagram. Vi satser meget på de sociale medier, og du vil blive en integreret del af det team, som dagligt arbejder på at udvikle vores aktiviteter på de forskellige platforme. Det vil derfor være en stor fordel, hvis du har kendskab til kommunikation på de sociale medier og ved, hvad det kræver at skabe engagerende indhold. Du vil også deltage i planlægningen, forberedelsen og udførelsen af arrangementer, både fysiske og online. Traineeopholdet vil give dig erfaring med at arbejde i en international organisation og mulighed for at skærpe din viden om det europæiske samarbejde, herunder EU’s beslutningsprocesser og politik. Du vil få rig mulighed for at skabe et netværk i EU-feltet, fra eksterne partnere til dine kolleger i Parlamentet, inklusiv trainees fra andre kontorer i Europa, som du vil få mulighed for at møde online flere gange om ugen. Du vil selv få indflydelse på dit traineeophold, så du også kan forfølge egne interesser og derved få et personligt såvel som fagligt udbytte.

Du kan søge stillingen med fokus på kommunikation og events (stilling 1 i København) her.

Stilling 2: Profil: Journalistik (i København)
Du bliver en aktiv del af kontorets presseaktiviteter. Det betyder bl.a., at du vil prøve kræfter med mange forskellige journalistiske opgaver og formater – fra nyhedsbreve, læserbreve og artikler til opslag på sociale medier og pitching af historier til pressen. Du vil blive en integreret del af det team, som planlægger og udfører vores aktiviteter på de forskellige platforme på daglig basis. Det vil derfor være en stor fordel, hvis du har fingeren på pulsen og ved, hvad det kræver at skabe engagerende indhold. Du får også ansvar for at udarbejde vores ugentlige nyhedsbrev, samt at skrive artikler og nyheder til vores hjemmeside. Traineeopholdet vil give dig erfaring med at arbejde i en international organisation og mulighed for at skærpe din viden om det europæiske samarbejde. Du vil få indflydelse på dit traineeophold, så du også kan forfølge egne interesser og derved få et personligt såvel som fagligt udbytte.

Du kan søge stillingen med fokus på journalistik (stilling 2 i København) her.

Stilling 3: Profil: Journalistik (i Bruxelles)
På kontoret i Bruxelles vil du være del af presseholdets arbejde med at dække Parlamentets udvalg og plenarmøder. Her vil du blandt andet være med til at informere journalister om Parlamentets arbejde med særligt fokus på Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI), skrive udkast til pressemeddelelser på engelsk og følge pressekonferencer. Du vil ligeledes oversætte pressemeddelelser, nyhedsbreve og andre medieprodukter til dansk samt have kontakt med danske journalister og Europa-Parlamentet i Danmarks kontor. Traineeopholdet vil give dig erfaring med at arbejde i en international organisation og mulighed for at skærpe din viden om det europæiske samarbejde. Du vil få indflydelse på dit traineeophold, så du også kan forfølge egne interesser og derved få et personligt såvel som fagligt udbytte.

Du kan søge stillingen med fokus på journalistik (stilling 3 i Bruxelles) her.

Andre muligheder: Bliv oversætter i Luxembourg
Europa-Parlamentets oversættere og tolke er helt centrale. For hvis der skal holdes liv i et parlament med medlemmer fra 27 forskellige lande, der taler 24 forskellige anerkendte sprog, så kræver det, at der bliver pumpet oversættelser ud hele tiden.

Der diskrimineres nemlig ikke mellem sprog i Parlamentet. Derfor skal alle relevante dokumenter og møder oversættes - også til dansk. Vi leder derfor også efter tre trainees til oversættelsesenheden i Luxembourg og to trainees til tolkeenheden i Bruxelles.

Som oversætter bliver du tildelt et temaområde, som du primært, men ikke udelukkende, oversætter. Det kan være alt fra politiske tekster til budgetter og andre tekniske eller administrative dokumenter.

Som tolk bidrager du til enhedens uddannelses- og dokumentationsopgaver. Det er alt fra at deltage i tolkeøvelser til at undersøge og udarbejde oversigter og ordlister over vigtige lovgivningsmæssige sager eller forberede danskrelaterede podcasts.

Det foregår selvfølgelig under kyndig vejledning, der giver dig mulighed for at udvikle dig så meget som muligt under dit traineeship.

Du skal kunne begå dig på mindst tre sprog i stillingen. Du skal tale dansk på modersmål-niveau, have dyb forståelse for engelsk eller fransk og godt kendskab til mindst et til af de 24 officielle EU-sprog.

Du kan læse mere om, hvad de tre stillinger i Luxembourg går ud på (to er ens), og hvordan du ansøger her, her og her.

Om dig
Du er motiveret, arbejdsom og har mod på at udfordre dig selv med mange forskellige opgaver. Du arbejder godt i et team, men kan også påtage dig selvstændige arbejdsopgaver. Du behøver ikke være EU-ekspert- eller nørd, men vi forventer, at du interesserer dig for og har kendskab til EU's institutioner. Du skal som minimum have afsluttet din bacheloruddannelse og helst være ved afslutningen af – eller for nylig have afsluttet – en kandidatuddannelse, gerne med fokus på samfundsforhold, internationale relationer og/eller kommunikation og journalistik. Det er vigtigt, at du er god til at formidle kompliceret stof på forståelig vis, og det er et plus, hvis du har erfaring med brug af sociale medier. Du taler og skriver flydende dansk og engelsk og vil have glæde af kundskaber i endnu et sprog. Vi sætter selvfølgelig pris på humoristisk sans og et godt humør.

Ansættelsesforhold
Du får udbetalt godt 13.000 kroner om måneden for en 40 timers arbejdsuge, og der er mulighed for husstandstillæg afhængig af ens familiære forhold. Traineeperioden løber fra den 1. marts 2023 til den 31. juli 2023.

Ansøgningsperiode
For at søge et lønnet traineeophold hos Europa-Parlamentet skal du udfylde en online formular. Ansøgningsperioden løber fra den 1. til og med den 31. oktober 2022.

Søg stillingerne
Du kan søge stillingen med fokus på kommunikation og events (stilling 1 i København) her.

Du kan søge stillingen med fokus på journalistik (stilling 2 i København) her.

Du kan søge stillingen med fokus på journalistik (stilling 3 i Bruxelles) her.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Europa-Parlamentet i Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Graduate/trainee
Geografi
Storkøbenhavn
Udlandet (øvrige)
Uddannelse
Administration
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Få opslag som dette inden alle andre

Europa-Parlamentet i Danmark - hurtigt overblik


Europa-Parlamentet i Danmark
Europa-Parlamentet i Danmark
Det er Europa-Parlamentets opgave at lovgive, vedtage EU’s budget og kontrollere Europa-Kommissionen. De 705 medlemmer, heraf 14 danske, er fordelt i forskellige fagudvalg, hvor de udarbejder, ændrer og vedtager lovgivningsforslag.

Placering

Gothersgade 115
1123 København K

Logo: Europa-Parlamentet i Danmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Vis statistikker

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/2142294//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.