Account Manager til Aftermarket Wind hos Dellner Hydratech
Adecco A/S
Kan du sikre, at virksomhedens produkter er ’top of mind’ hos kunderne, og bliver du motiveret af at arbejde med fremtidens grønne løsninger? Så har du nu muligheden for at blive en del af et stærkt team hos Dellner Hydratech i Silkeborg, som samarbejder med verdens førende vindmølleproducenter.
Her får du en alsidig og spændende hverdag hos en global koncern, som har mere end 25 års erfaring med at levere både standard- og specialløsninger af hydraulikkomponenter. I denne stilling refererer du til virksomhedens CSO, og du vil opleve et uformelt arbejdsmiljø, god stemning og fantastiske kollegaer, som står klar til at supportere hinanden på tværs af faglighed.
Som Account Manager planlægger du selv din arbejdsdag, hvor du:
- Besøger kunder med fokus på at afdække behov
- Udarbejder tilbud og følger op herpå
- Indgår i et tæt samarbejde med to key account managers
- Registrerer og opdaterer tilbud i CRM-system
Et job med frihed under ansvar og mulighed for at udvikle din profil
Vi går ikke så meget op i din uddannelsesmæssige baggrund, da der kan være flere indgangsvinkler. Du har f. eks en teknisk uddannelse og har efterfølgende arbejdet som montør. Det kan også være, at du har en salgsprofil og allerede fået de første kilometer i benene indenfor salg af tekniske produkter. Det afgørende er, at du er drevet af den tætte kundekontakt og ser stillingen som en mulighed for at udvikle dig indenfor et attraktivt felt.
Brancheerfaring er ikke nødvendig, da dine nærmeste kollegaer supplerer og sikrer dig en god oplæring. Hvis du har kendskab eller erfaring med hydraulik, er det dog en fordel. Da koncernsproget er engelsk, behersker du dette i skrift og tale.
Som person er du kendetegnet ved et højt drive, og du trives i en tempofyldt og omskiftelig hverdag. Det falder dig naturligt at tage ejerskab, ligesom du evner at bevare både overblik, fokus og det gode humør. Din arbejdsform er desuden struktureret, ligesom du er fleksibel og serviceminded.
Er du den nye Account Manager til Dellner Hydratech?
Vi modtager gerne dit CV hos Adecco, da vi varetager rekrutteringen af Dellner Hydratechs nye Account Manager. Når du trykker ’ansøg’, guides du derfor videre til vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Jørn Skarregaard på tlf.: 28 92 86 74. Din henvendelse behandles fortroligt, og vi evaluerer løbende ansøgningerne. Når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.
Om Dellner Hydratech
Dellner Hydratech Group er en mellemstor global industrikoncern, der producerer kundetilpassede teknologisk komplekse hydrauliske løsninger og cylindre til industri, maritime virksomheder, offshore- og vindmølleindustrien. Koncernen beskæftiger ca. 300 dygtige og engagerede medarbejdere i Danmark, Kina, USA og Indien.
Dellner Hydratech Group udvikler og producerer hydrauliske systemer i form af pitch-, bremse- og smøresystemer til de største vindmølleproducenter i verden. Takket være omfattende R&D kompetencer og et globalt setup er Dellner Hydratech Group den naturlige samarbejdspartner for verdens førende vindmølleproducenter og en af de førende leverandører af hydrauliske pitch systemer. Dellner Hydratech Group tilbyder et globalt miljø, professionelle og dybt engagerede kollegaer, et uformelt arbejdsmiljø og gode udviklingsmuligheder.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: