Health, Safety & Environmental Professional - Ledelsessystemer
SAM International
For vores gode kunde Topsoe, søger SAM International A/S en dygtig og passioneret Health, Safety & Environment System medarbejdere til at indgå i en stærkt funderet HSE-afdeling.
Som Health, Safety & Environment System Professional får du mulighed for at bringe dine analytiske evner i spil og vil i den grad få en vigtig rolle ift. at videreføre Topsoes ledelsessystemer på et højt niveau.
Du bliver del af HSE-afdelingen der består af 12 kollegaer, med meget forskellige uddannelser og kompetencer inden for miljø, arbejdsmiljø, sikkerhed og ledelsessystemer. En ting har alle i teamet dog til fælles: De trives i en dynamisk og forandringsparat organisation, hvor der er højt til loftet og stærkt samarbejde på tværs.
Produktionsfaciliteterne i Frederikssund er både ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001-certificeret, og desuden har Topsoe et højt risikoledelsesniveau.
Er du struktureret og analytisk? Har du et højt drive og en ambition om at videreføre Topsoe’s ledelsessystemer på et højt niveau? Har du passion for dit fag og formår du at formidle data? Så er det dig vi leder efter!
Topsoe er global leder inden for udvikling af grønne energiløsninger og er stærkt engageret i at udvikle løsninger til dekarbonisering af de sektorer, der har svært ved at reducere emissionerne, herunder stål, cement, kemikalier, skibsfart og luftfart. Topsoes løsninger producerer essentielle vedvarende energibærere, brændstoffer og fremtidens kemikalier, såsom grøn brint, grøn ammoniak, eMethanol og eFuels.
Topsoe har hovedkvarter i Danmark og servicerer kunder over hele verden. I 2020 omsatte de for ca. 6,2 mia. kroner, og har i dag omkring 2.100 ansatte. På fabrikken i Frederikssund producerer ca. 550 medarbejdere katalysatorer 24 timer i døgnet alle ugens dage.
Topsoe har en klar VISION om at perfektionere kemi for en bedre verden og blive anerkendt som den globale leder inden for CO2-reduktionsteknologier inden 2024.
Læs mere om den spændende virksomhed på: www.topsoe.com
Stillingen:
Som Health, Safety & Environment System Professional får du rig mulighed for at bringe dine faglige såvel som menneskelige kompetencer i spil. HSE-afdelingen spiller en afgørende rolle i at nå virksomhedens Vision, og sikre medarbejdere og omgivelser under hele rejsen, i Topsoes stræben efter at opnå en stærk Zero Harm-kultur.
Udover at yde daglig sparring på området, vil du blive involveret i en lang række projekter, som alle har det samme mål - nemlig at styrke virksomhedens sikkerhed, arbejdsmiljø og miljø på alle områder. Det vil blandt andet være at:
- Opretholde og bidrage til udviklingen af ledelsessystemer
- Deltage på intern og ekstern audit
- Følge op på afvigelser og kravspecifikationer
- Gennemføre lovkravsevaluering
- Udtrække og rapportere på data - også globalt
- Analysere arbejdsmiljø- og miljøhændelser
- Bidrage i udarbejdelsen af kampagner inden for miljø og arbejdsmiljø
- Løfte tværgående HSE-projekter sammen med resten af HSE-afdelingen
Kandidaten:
Vi forestiller os, at du har erfaring fra lignende stillinger i industrien. Derudover forventer vi, at du har en relevant uddannelse og erfaring med ledelsessystemer (ISO 14001 og ISO 45001) og auditering.
Du prioriterer sikkerhed og et godt arbejdsmiljø højt. Du er en stærk kommunikator, har en positiv indstilling, er ansvarsbevidst og god til at danne relationer på tværs af organisationen.
Du er beslutningsdygtig og ikke bange for at forsvare vedtagne processer overfor kollegaer, som ikke altid er af samme mening. Men du er også god til at lytte og står ikke tilbage for at gå videre med holdbare forbedringsforslag, uanset hvor de kommer fra.
Kvalifikationer:
- Du har solid erfaring med ledelsessystemer
- Du har erfaring med at udarbejde spændende uddannelsesprogrammer
- Du er struktureret og god til at gå i detaljen med ulykkesstatistikker
- Du arbejder systematisk med data og er analyserende
- Du er god til at kommunikere på skrift og tale
- Du er selvstændig og proaktiv i din tilgang til arbejdet
- Du er handlekraftig og bevarer overblikket
- Du har et godt drive, er positiv og påskønner at være en del af et team
- Du er fleksibel i din tilgang til dine ”kunder”, og forstår at tilpasse din rolle til situationen
- Du taler og skrive flydende dansk og engelsk
Du tilbydes:
Et spændende job i en innovativ afdeling og en uformel organisation. Du bliver del af et team af dygtige og dynamiske kolleger, der i den grad vægter både godt samarbejde, men i høj grad også de personlige relationer.
Afdeling: ,
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: