Få opslag som dette inden alle andre

Forskningskonsulent til Datalogisk Institut

Københavns Universitet (KU)


På Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) søger vi en forskningskonsulent (AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent), som skal bidrage til instituttets fortsatte vækst i eksterne midler til forskningsprojekter.

Har du lyst til at arbejde med pre-award og forskerservice på et af Europas førende datalogiske institutter? Brænder du for at yde kvalificeret støtte til forskere i alle faser af ansøgningsprocessen? Vil du gerne være en del af en arbejdsplads, som forsker i og uddanner studerende i ny og banebrydende it på områder som kunstig intelligens og virtual reality? Og er du motiveret af at arbejde tæt sammen med forskere og administrative medarbejdere i et inkluderende internationalt miljø med høje faglige ambitioner? Så er jobbet som forskningskonsulent på Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU) noget for dig.

Du bliver en del af DIKU’s Forskningsstøtte- og Økonomisektion, som består af 13 kolleger samt den administrative sektionsleder. I sektionen arbejder vi målrettet på at tiltrække forskningsfinansiering, administrere og udvikle forskeruddannelsen, lede og administrere forskningsprojekter i tæt samarbejde med bevillingshavere og understøtte god styring af instituttets økonomi herunder en voksende portefølje af eksternt finansierede forskningsprojekter. Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. januar 2023 eller hurtigst muligt derefter. Yderligere information om DIKU finder du på https://di.ku.dk/

Forskningskonsulentens opgaver
Opgaverne vil blive tilpasset i forhold til, om det er en AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent vi ansætter. De omfatter

  • opsamling og formidling af viden om finansieringsmuligheder samt generel orientering om forskningspolitiske tiltag
  • administrativ støtte i forbindelse med udarbejdelse af konkrete forskningsansøgninger herunder budgetlægning, input til de ikke-videnskabelige dele af ansøgningerne, review og kvalitetssikring
  • bidrag til at afsøge og modne nye forskningsprojekter, der munder ud i større ansøgninger, og i denne proces være opsøgende over for de relevante fagmiljøer
  • rådgivning om og medvirken til at udvikle og skrive konkrete forskningsansøgninger herunder sikre argumentationen for projekternes samfundsværdi og værdikæde
  • udarbejdelse af ansøgningsstrategier for individuelle forskere og sektioner
  • rådgivning om formalia og regelsæt for at sikre projekters gennemførelse i overensstemmelse med bevillingsgrundlag hvis ansøgning imødekommes (økonomi, HR, IPR, mobilitetsregler, databeskyttelsesregler, bevillingsgivers regelsæt, m.v.)
  • registrering og statistik
  • strategisk sparring med instituttets direktion samt de øvrige administrative medarbejdere og forskere på instituttet

Vi forventer, at forskningskonsulenten

  • har en akademisk uddannelse. Du vil som nyuddannet akademiker også komme i betragtning til stillingen
  • har solid erfaring med eller stor interesse for udarbejdelse af forskningsansøgninger til nationale og internationale private og offentlige fonde
  • har interesse for dansk og europæisk forskningspolitik
  • er fagligt stærk, har skarpe analytiske kompetencer og særdeles gode formuleringsevner på både dansk og engelsk
  • har flair for tal – vi arbejder en del med budgetlægning af projekter
  • har erfaring med eller interesse for og gode evner til at opbygge gode relationer med samarbejdspartnere, f.eks. forskere, virksomheder, institutter og offentlige institutioner
  • arbejder selvstændigt, struktureret og systematisk
  • kan håndtere mange opgaver på en gang og bevare roen og humøret i travle perioder f.eks. i forbindelse med en ansøgningsdeadline
  • er god til at arbejde på digitale platforme – på instituttet arbejdes der i mange it-systemer

Vi tilbyder

  • et alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne
  • at blive en del af en arbejdsplads i økonomisk vækst, som løbende medfører nye typer af opgaver, hvor du kan være med til at sætte dit præg på, hvordan de skal løses
  • at blive en del af et team i konstant udvikling og med store ambitioner
  • et udviklingsorienteret og godt socialt miljø
  • engagerede kolleger, som vægter faglig sparring og samarbejde højt, og som har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone
  • gode faglige og personlige udviklingsmuligheder - såsom kurser og relevant videre- og efteruddannelse

Hvem er vi?
DIKU er Danmarks første datalogiske institut, som blev oprettet i 1970. Vores forskere og kandidater har bidraget til samfundets accelererende teknologiske transformation, og vores forskningsmiljø og -resultater har gjort os til et af Europas førende datalogiske institutter med international indflydelse.

DIKU er beliggende på Østerbro i Universitetsparken 1, hvor vi deler campus med en række andre naturvidenskabelige uddannelser og institutter. Vi er ca. 400 ansatte (med instruktorer), heraf udgør administrationen ca. 35 fastansatte medarbejdere.

Du bliver en del af DIKU’s Forskningstøtte- og Økonomisektion, som arbejder tæt sammen med DIKU’s øvrige administration, ledelse, forskere samt KU’s øvrige institutter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som enten AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Som AC-fuldmægtig vil der blive givet rådighedstillæg, hvis størrelse afhænger af anciennitet.

Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.

Du vil referere til Leder af Forskningsadministrationen Camilla Lillholm-Jørgensen og den primære arbejdsplads er i Universitetsparken på Østerbro.

Vil du vide mere?
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Leder Camilla Lillholm-Jørgensen på tlf. 30 58 96 43 / e-mail  eller Forskningskonsulent Kasper Verdel Rasmussen på tlf. 20 56 92 32 / e-mail

Ansøgningsproces
Send din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation elektronisk via dette link, så den er os i hænde senest den 7. december 2022. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 13. december 2022.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre. 



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (07.12.2022)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Kommunikation & Media
Organisation & Forening
Projektledelse
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Universitet (KU) - hurtigt overblik


Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Placering
Nørregade 10
1165 København K
Logo: Københavns Universitet (KU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Facebook feed

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.coursera.org/ucph

Find mere info på www.ku.dk

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/2169835//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.