Rådgiver inden for vandplanlægning/modellering af ledningsnet
NIRAS A/S
- Forretningsområde: Vand
- Land: Danmark
- Kontor: Aarhus, Aalborg, Allerød
- Ansættelsesvarighed: Permanent (Full-time)
- Ansøgningsfrist: 10. februar 2023
NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, procesindustri, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 2.500 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. fra kontorer i mere end 30 lande i Europa, Afrika, Asien og Australien. Hos NIRAS tror vi på, at diversitet gør os stærkere, og derfor arbejder vi ud fra princippet om ligeværdighed og med fokus på SDG-målene. Vi værdsætter mangfoldighed i alle former og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Vil du være med til at udvikle en fremtidssikret vandforsyning både i Danmark og internationalt? Så har vi i NIRAS nogle interessante muligheder for dig!
Har du - enten som nyuddannet eller med erfaring fra forsyningsbranchen - interesse i at gøre en forskel i dit arbejde inden for forsyningssektoren? Og har du interesse i/erfaring med modellering, GIS, datahåndtering eller andet? Så har vi måske jobbet til dig.
Vi søger kollegaer, der kan arbejde selvstændigt og i teams og samtidig har lyst til at blive endnu dygtigere inden for deres fagområde – vi sikrer rammerne for at dette er muligt.
Opgaverne
Som en del af Danmarks største rådgivningsvirksomhed inden for vandforsyning søger vi nye kollegaer til:
- Vandplanlægning og Ledningsnetmodellering
Opgaverne kan være projekter i den helt tidligere planfase (forsyningsstruktur) og projekter frem til og med i projekteringsfasen.
Om dig
Vi søger både kandidater med og uden erfaring inden for vand/spildevand eller varmeforsyning. Det er en klar fordel med et generelt indblik i vandbranchen, men det er ikke et must. Det vigtigste er, at du har appetit på at udvikle dig fagligt.
Vi forestiller os, at du:
- har lyst til/flair for modellering, GIS og datahåndtering
- har en baggrund fra vand- og eller spildevandbranchen med 0-5 års erfaring – eller mere.
- har lyst til at udvikle dig og blive en dedikeret rådgiver
- er god til at lytte – både til kollegaer og kunder
- har en tillidsvækkende og troværdig personlighed både internt og eksternt
- brænder for at lære nyt og dygtiggøre dig
- Hvis du har erfaring med hydraulisk modellering er det et plus, men ikke et must.
Om at arbejde i NIRAS
I dit arbejde hos NIRAS vil du opleve, at tillid og samarbejde er centrale værdier i dagligdagen. Du bliver en del af et meget stærkt fagligt fællesskab med gode, dygtige kolleger og en høj grad af frihed under ansvar. Vi tilbyder dig personlig og faglig udvikling, gode ansættelsesforhold med tryghedsordning, fleksible personalegoder og arbejdsforhold samt en løn, der matcher dine kvalifikationer. Desuden har vi mange aktive personaleklubber med gode tilbud inden for sport, kunst, ølbrygning, vin mv. samt en god kantineordning.
Som nyuddannet i NIRAS
For os er det vigtigt, at man som nyuddannet i NIRAS for mulighed for at få berøring med så stort et spænd af opgavetyper, som overhovedet muligt, indenfor sit fag samt de fagområder som relaterer til det. Dette giver en utrolig god ballast i ens karriere, samt et stærkt grundlag for at opbygge sin videre dygtiggørelse og målrette sit valg i en senere specialisering.
Vi praktiserer altid sidemandslæring og aktiv læring direkte i projekterne. Dette bidrager til en tryg og sikker læringsproces og man vil fra første dag føle, at ens arbejde er et værdifuldt aktiv i projekterne. Grundig kvalitetssikring er en integreret del af alle projekter, og der er altid feedback/feedforward forbundet med overleveringen af en opgave. Der er altid nogen at sparre med og spørge til råds, og vi bestræber os på at sikre, at man ikke står alene med noget inden man er komfortabel med det.
Yderligere oplysninger
Vi søger kandidater i både Aarhus, Aalborg og Allerød. Kontakt meget gerne afdelingsleder Mette Neerup Jeppesen 2171 2342 (Aarhus/Aalborg) eller Pia Juul Jensen 2948 3361 (Allerød), hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgning
Søg jobbet ved at trykke ansøg og vedhæft din ansøgning samt CV. Ansøgningerne behandles løbende, så tøv endelig ikke med at sende, hvis du finder jobbet interessant.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: