
Jurist til direktionssekretariatet på Statens Serum Institut (barselsvikariat/ genopslag)
Statens Serum Institut
Direktionssekretariatet på Statens Serum Institut (SSI) tilbyder en spændende stilling, hvor du får en central placering og stort selvstændigt ansvar for at sikre de rette juridiske rammer for løsningen af SSI’s opgaver.
Om Direktionssekretariatet
Direktionssekretariatets hovedopgave er at understøtte SSI’s faglige områder bedst muligt. Derudover er Direktionssekretariatet bl.a. ansvarlig for departementsbetjening, strategiarbejde, koordination af større faglige opgaver, SSI’s juridiske arbejde, understøttelse af fondsaktiviteter og kommunikation. Sidstnævnte omfatter bl.a. presse, hjemmeside, sociale medier og intranet.
SSI’s mission er, at styrke sundhed gennem sygdomskontrol og forskning. Vores hovedopgave er, at sikre beredskabet overfor smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler.
Din hverdag hos os
Du vil sammen med to andre kollegaer være ansvarlig for at koordinere og udføre SSI’s juridiske arbejde.
Du skal i den forbindelse være vores ekspert på det offentlig- og sundhedsretlige område, hvor vi er i berøring med en bred vifte af problemstillinger, der kræver stor viden og præcis juridisk analyse.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Juridisk bistand i forbindelse med forskellige primært offentligretlige problemstillinger
- Fortolkning af regler inden for sundhedsområdet
- Bidrage til udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser
- Behandling af anmodning om aktindsigt
- Juridisk kvalitetssikring af opgaveløsningen på SSI
- Udarbejdelse af samarbejdsaftaler og kontrakter.
Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring inden for det offentlig-/sundhedsretlige område, med aktindsigter, udarbejdelse af love og bekendtgørelser, og desuden GDPR, hvor sidstnævnte dog primært varetages i SSI’s afdeling for Databeskyttelse og Informationssikkerhed.
Du vil få en hverdag, hvor der bliver stillet krav til din faglighed, din selvstændighed og din evne til at samarbejde.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er jurist (cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende) gerne med erfaring fra offentlig administration og gerne med ledelses- eller departementsbetjening. Du kan dog også være nyuddannet. Du har en stærk juridisk faglighed, herunder viden om og interesse for offentlig- og sundhedsret. Du er fagligt ambitiøs og motiveres af at lære nyt. Desuden er du fleksibel og klar til at beskæftige dig med vidt forskellige juridiske problemstillinger.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- arbejder struktureret, med stor faglig tyngde og tager ansvar og har fokus på de gode løsninger
- har evne og lyst til at arbejde sammen med mange faggrupper på alle organisatoriske planer
- er en stærk formidler og kommunikerer kort, klart og korrekt
- er flydende i skrift og tale både på dansk og engelsk.
Vi tilbyder
Et spændende job i Sundhedsministeriets største institution, hvor faglig udvikling og sparring prioriteres højt. Hverdagen er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede medarbejdere, som på verdensplan er førende inden for deres faglige felter.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Ansættelse kan ske som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængigt af kvalifikationer.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på et år.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Mathilde Winkel Madsen på tlf. 3268 8596 eller jurist i direktionssekretariatet Ayan Ismail Mohamed på tlf. 3268 3749.
Er du interesseret?
Klik på søg stillingen og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 6 og 7.
Afdeling: ,
Lokation: Artillerivej 5, København S, Danmark