
Konsulent med politisk tæft til SMV og Iværksætteri
DI - Dansk Industri
Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet hér i teamet for ’SMV og iværksætteri’, DI.
Iværksættere, små og mellemstore virksomheder udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes. Derfor arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for, at de kan drive og udvikle deres forretning.
Om jobbet
Med politiske udspil, deltagelse i den offentlige debat og ved at levere handlingsorienterede analyser bidrager enheden til at anvise politiske løsninger, som forbedrer vilkårene for iværksættere og SMV’er.
Som konsulent i teamet vil du arbejde i spændingsfeltet mellem det politiske system, embedsmænd, medlemsvirksomheder og interessenter. Du skal kunne omsætte virksomhedernes specifikke udfordringer til konkret politik. Det kan være en bestemt administrativ byrde, som fylder hos virksomhederne, eller regler, der besværliggør adgangen til såvel kvalificeret arbejdskraft som kapital.
Dine opgaver vil typisk være:
- Udtænke og producere politiske udspil og mindre analyser.
- Drive og koordinere projekter på tværs af organisationen.
- Forberede debatindlæg og kommunikation af politiske udspil og analyser til medierne og SoMe.
- Udarbejde oplæg, præsentationer og notater til ledelsen samt deltage i relevante politiske møder med politikere, beslutningstagere og samarbejdspartnere.
- Sekretariatsbetjene DI’s SMV-udvalg.
- Planlægge arrangementer og events som f.eks. Folkemødet og DI’s årlige SMV-dag.
Om os
Vi er en mindre enhed forankret i DI’s politiske område med fem dedikerede medarbejdere. I teamet sætter vi faglighed og humør højt, og vi bakker altid hinanden op. Vi arbejder tværgående og har løbende en tæt dialog med en bred kreds af dygtige kollegaer i DI. Vi bor i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.
Om dig
Du har politisk flair, brænder for erhvervspolitik, har et stort personligt drive og ambitionen om at gøre en forskel for DI’s mange medlemmer. Vi forestiller os, at du har
- 2-3 års erfaring fra eksempelvis et politisk parti, erhvervsorganisation eller Erhvervsministeriet
- en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse
- en skarp pen og er god til at kommunikere dit budskab
- stærke analytiske evner, sans for detaljer og en struktureret tilgang til dit arbejde
- indsigt i erhvervs- og vækstpolitik er et plus, men ikke et krav.
Du kan læse om vores politiske arbejde her:
https://www.danskindustri.dk/politik-og-analyser/di-mener/ivaerksaetteri/
https://www.danskindustri.dk/politik-og-analyser/di-mener/regelforenkling/
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte teamleder for SMV og Iværksætteri, Sine Linderstrøm, på 2098 9913. Du sender din ansøgning m.m. via ansøgningsknappen senest 1. februar. Vi forventer at gennemføre samtaler i februar undtagen uge 7.
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
01-02-2023