
Overlæge til Radiologisk afdeling OUH
Region Syddanmark
Store udviklingsmuligheder i et stærkt team
Vi søger en overlæge til en stilling i vores muskuloskeletalsektion med ansættelsesstart pr. 1.6.2023 eller efter aftale.
Radiologisk afdeling er inddelt i følgende subspecialer: angio/thoraxradiologi, muskuloskeletal/pædiatrisk radiologi, neuroradiologi, onkoradiologi, abdominalradiologi, ultralyd og mammaradiologi.
Afdelingens aktivitetsniveau er højt. Vi foretager ca. 370.000 undersøgelser på årsbasis, og vi har et tæt samarbejde med såvel kirurgiske som medicinske specialafdelinger.
Dine opgaver bliver
- At deltage i afdelingens diagnostiske undersøgelser inden for muskuloskeletal radiologi
- At deltage i undervisning af yngre læger
- At bidrage til et godt tværfagligt samarbejde
Vi forventer, at du
- Er uddannet speciallæge i radiologi og kan leve op til de syv kompetencekrav for speciallæger
- Er åben for nye tiltag og gerne være interesseret i forskningsaktivitet
- Har erfaring, viden og interesse inden for specialområdet, herunder særlige kompetencer inden for MR af bevægeapparatet
- Har og vægter gode samarbejdsevner
Vi tilbyder
- Et job på et universitetshospital, hvor de fleste højt specialiserede funktioner er repræsenteret med rig mulighed for at udvikle sig, ikke mindst fagligt.
- God mulighed for at dygtiggøre sig i radiologiske undersøgelser af bevægeapparatet herunder specialundersøgelser som fex. skulderarthrografi
- Har du forskererfaring og et ønske om fortsat at arbejde med forskning er dette en mulighed
- En struktureret oplæringsplan og fokus på videreuddannelse
- En afdeling med en uformel omgangstone
- En afdeling med fokus på arbejdsmiljøet og hvor arbejde efter Region Syddanmarks forbedringsmodel er en fast del af vores hverdag
- En afdeling, der vægter sociale arrangementer såsom sommerfest og julefrokost samt deltagelse i motionsarrangementer, fx DHL-stafet.
Vil du høre mere om jobbet
Er du velkommen til at kontakte cheflæge Ib Erik Jensen, telefon 2024 2701 eller mail til , alternativt kan lægefaglig ansvarlig overlæge for sektionen, Anette Koch Holst kontaktes på mail
Ansøgningsfrist den 6. februar 2023
Vi forventer at afholde samtaler den 10. februar 2023 kl. 14.30
Vi glæder os til at høre fra dig
Afdeling: Radiologisk Afdeling, Odense
Stillingsbetegnelse: Overlæge
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 06-03-2023